1 Mosebog 8

1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, saa at Vandet begyndte at falde;

神ノアおよび彼とともに方舟にある諸の生物と諸の家畜を眷念ひたまひて神乃ち風を地の上に吹しめたまひければ水減りたり

2 Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,

亦淵の源と天の戸閉塞りて天よりの雨止ぬ

3 og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.

是に於て水次第に地より退き百五十日を經てのち水減り

4 Paa den syttende Dag i den syvende Maaned sad Arken fast paa Ararats Bjerge,

方舟は七月に至り其月の十七日にアララテの山に止りぬ

5 og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Maaned, og paa den første Dag i denne Maaned dukkede Bjergenes Toppe frem.

水次第に減て十月に至りしが十月の月朔に山々の嶺現れたり

6 Da der var gaaet fyrretyve Dage: aabnede Noa den Luge, han havde lavet paa Arken,

四十日を經てのちノア其方舟に作りし窓を啓て

7 og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.

鴉を放出ちけるが水の地に涸るまで往來しをれり

8 Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;

彼地の面より水の減少しかを見んとて亦鴿を放出いだしけるが

9 men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Haanden ud og tog den ind i Arken til sig.

鴿其足の跖を止べき處を得ずして彼に還りて方舟に至れり其は水全地の面にありたればなり彼乃ち其手を舒て之を執へ方舟の中におのれの所に接入たり

10 Derpaa biede han yderligere syv Dage og sendte saa atter Duen ud fra Arken;

尚又七日待て再び鴿を方舟より放出ちけるが

11 ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.

鴿暮におよびて彼に還れり視よ其口に橄欖の新葉ありき是に於てノア地より水の減少しをしれり

12 Derpaa biede han syv Dage til, og da han saa sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.

尚又七日まちて鴿を放出ちけるが再び彼の所に歸らざりき

13 I Noas 601ste Leveaar paa den første Dag i den første Maaned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han saa sig om, se, da var Jordens Overflade tør.

六百一年の一月の月朔に水地に涸たりノア乃ち方舟の蓋を撤きて視しに視よ土の面は燥てありぬ

14 Paa den syv og tyvende Dag i den anden Maaned var Jorden tør.

二月の二十七日に至りて地乾きたり

15 Da sagde Gud til Noa:

爰に神ノアに語りて言給はく

16 »Gaa ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner

汝および汝の妻と汝の子等と汝の子等の妻ともに方舟を出べし

17 og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber paa Jorden, ud med dig, at de kan vrimle paa Jorden og blive frugtbare og mangfoldige paa Jorden!«

汝とともにある諸の肉なる諸の生物諸の肉なる者即ち鳥家畜および地に匍ふ諸の昆蟲を率いでよ此等は地に饒く生育地の上に生且殖増すべし

18 Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;

ノアと其子等と其妻および其子等の妻ともに出たり

19 og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber paa Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.

諸の獸諸の昆蟲および諸の鳥等凡そ地に動く者種類に從ひて方舟より出たり

20 Derpaa byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre paa Alteret.

ノア、ヱホバのために壇を築き諸の潔き獸と諸の潔き鳥を取て燔祭を壇の上に献げたり

21 Og da HERREN indaandede den liflige Duft, sagde han til sig selv: »Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, saaledes som jeg nu har gjort!

ヱホバ其馨き香を聞ぎたまひてヱホバ其意に謂たまひけるは我再び人の故に因て地を詛ふことをせじ其は人の心の圖維るところ其幼少時よりして惡かればなり又我曾て爲たる如く再び諸の生る物を撃ち滅さじ

22 Herefter skal, saa længe Jorden staar, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!«

地のあらん限りは播種時、收穫時、寒熱夏冬および日と夜息ことあらじ

A Dove is Sent Forth from the Ark