1 Mosebog 8

1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, saa at Vandet begyndte at falde;

HOOMANAO iho la o Iehova ia Noa, a me na mea ola a pau, a me na holoholona a pau me ia iloko o ka halelana: hoohuai mai la ke Akua i ka makani maluna o ka honua, a emi iho la ka wai:

2 Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,

Ua papaniia ae la na punawai o ka hohonu, a me na puka wai o ka lani, a malie iho ka ua mai luna mai:

3 og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.

Hoi hou mau aku la ka wai mailuna ae o ka honua: a mahope o na la he haneri a me kanalima, ua emi ka wai.

4 Paa den syttende Dag i den syvende Maaned sad Arken fast paa Ararats Bjerge,

A i ka hiku o ka malama, i ka la umikumamahiku o ua malama la, ili iho la ka halelana ma na kuahiwi o Ararata.

5 og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Maaned, og paa den første Dag i denne Maaned dukkede Bjergenes Toppe frem.

Emi mau iho la ka wai, a hiki i ka umi o ka malama: i ka umi o ka malama, i ka la mua o ua malama la, ua ikea na wahi kiekie o na kuahiwi.

6 Da der var gaaet fyrretyve Dage: aabnede Noa den Luge, han havde lavet paa Arken,

A hala na la he kanaha, wehe ae la o Noa i ka puka makani o ka halelana ana i hana'i:

7 og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.

Hookuu aku la ia i kekahi koraka, nana i lele aku a hoi mai ma kela wahi a ma keia wahi, a maloo iho ka wai ma ka honua.

8 Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;

Hookuu aku la hoi oia i ka manu nunu e ike i ka emi ana o ka wai mai ka aina aku;

9 men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Haanden ud og tog den ind i Arken til sig.

Aka, aole i loaa i ua manu nunu la he wahi e maha'i o kona wawae, a hoi hou mai la ia io na la iloko o ka halelana, no ka mea, ua uhi ka wai maluna o ka honua a pau; alaila, o aku la kona lima, lalau aku la oia ia ia, a huki mai la ia ia io na la iloko o ka halelana.

10 Derpaa biede han yderligere syv Dage og sendte saa atter Duen ud fra Arken;

Noho iho la ia i na la hou aka i ehiku; a hookuu hou aku la i ka manu nunu iwaho o ka halelana;

11 ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.

A ahiahi iho la, hoi mai la ka manu nunu io na la, aia hoi, he lau oliva hou ma kona waha. Pela o Noa i ike ai, ua emi iho ka wai mai luna aka o ka honua.

12 Derpaa biede han syv Dage til, og da han saa sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.

Noho iho la ia i na la hou aku i ehiku; a hookuu aku la i ka manu nunu; aole no ia i hoi hou mai io na la ma ia hope mai.

13 I Noas 601ste Leveaar paa den første Dag i den første Maaned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han saa sig om, se, da var Jordens Overflade tør.

I ka makahiki eono haneri a me kumamakahi, i ka malama hookahi, a i ka la mua o ua malama la, maloo iho la ka wai mai ka honua aku; a wehe ae la o Noa i ke pani maluna o ka halelana, a nana ae la, aia hoi, ua maloo ka aina.

14 Paa den syv og tyvende Dag i den anden Maaned var Jorden tør.

A i ka lua o ka malama, i ka la iwakaluakumamahiku o ua malama la, ua maloo iho ka honua.

15 Da sagde Gud til Noa:

Olelo mai la ke Akua ia Noa, i mai la,

16 »Gaa ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner

E hele aku oe iwaho o ka halelana, o oe, me kau wahine, me au mau keikikane, a me na wahine a kau mau keikikane me oe.

17 og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber paa Jorden, ud med dig, at de kan vrimle paa Jorden og blive frugtbare og mangfoldige paa Jorden!«

E lawe pu mai me oe i na mea ola a pau ia oe, o na mea io, o na manu, na holoholona, a me na mea kolo a pau e kolo ana maluna o ka honua; i hanau nui ai lakou ma ka honua, i hua mai, a mahuahua maluna o ka honua.

18 Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;

Hele aku la o Noa me kana mau keikikane, a me kana wahine, a me na wahine a kana mau keikikane me ia:

19 og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber paa Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.

O na holoholona hoi a pau, o na mea kolo a pau, me na manu a pau, a me na mea a pau e kolo ana maluna o ka honua, ma ko lakou mau ano iho, hele aku la lakou iwaho o ka halelana.

20 Derpaa byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre paa Alteret.

Hana iho la o Noa i kuahu no Iehova, lalau aku la ia i kekahi o na holoholona maemae a pau, a o na manu maemae a pau, a kaumaha aku la i na mohaikuni maluna o ke kuahu.

21 Og da HERREN indaandede den liflige Duft, sagde han til sig selv: »Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, saaledes som jeg nu har gjort!

Honi mai la o Iehova i ke ala oluolu: i iho la o Iehova iloko o kona naau, Aole au e hoino hou i ka aina no kanaka, no ka mea, ua hewa no ka manao ana o ko ke kanaka naau mai kona wa opiopio; aole hoi au e luku hou aku i na mea ola a pau, me au i hana iho nei.

22 Herefter skal, saa længe Jorden staar, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!«

E mau auanei ka wa e kanu ai a e ohi ai; ke ana a me ka wela, ke kau a me ka hooilo, ka la a me ka po; a pau na la o ka honua.

A Dove is Sent Forth from the Ark