1 Mosebog 8
1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, saa at Vandet begyndte at falde;
To Nyasaye noparo Nowa gi le mag bungu kod jamni mane ni kode ei yie, kendo notugo yamo mokudho e piny mi pi nochako dwono.
2 Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,
Koro sokni manie bwo lowo kod dirise mag ataro moa e polo nolor, kendo koth moa e polo nochok.
3 og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.
Pi noduono e piny mos mos. Bangʼ ndalo mia achiel gi piero abich pi noduono,
4 Paa den syttende Dag i den syvende Maaned sad Arken fast paa Ararats Bjerge,
kendo odiechiengʼ mar apar gabiriyo mar dwe mar abiriyo yie nobiro mochungʼ ewi gode mag Ararat.
5 og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Maaned, og paa den første Dag i denne Maaned dukkede Bjergenes Toppe frem.
Pi nomedo dwono nyaka dwe mar apar, to chiengʼ mokwongo mar dwe mar aparno wi gode nochako neno.
6 Da der var gaaet fyrretyve Dage: aabnede Noa den Luge, han havde lavet paa Arken,
Bangʼ ndalo piero angʼwen Nowa noyawo dirisa mane oloso ei yie,
7 og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.
kendo nooro agak kendo nosiko kohuyo koni gi koni nyaka pi notwo e piny.
8 Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;
Eka nooro akuru mondo ofweny ka pi osedok chien e piny.
9 men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Haanden ud og tog den ind i Arken til sig.
To akuru ne ok nyal yudo kama opiyoe nikech pi ne pod okwako piny duto; omiyo noduogo ir Nowa ei yie. Nowa notero lwete oko kendo ogame mine odwoge ire ei yie.
10 Derpaa biede han yderligere syv Dage og sendte saa atter Duen ud fra Arken;
Norito bangʼ ndalo abiriyo moko kendo nooro akuru koa ei yie.
11 ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.
Kane akuru odwogo ire godhiambo, notingʼo it yiend zeituni mangʼich mopon e dhoge. Mano nomiyo Nowa ongʼeyo ni koro pi oseduono e piny.
12 Derpaa biede han syv Dage til, og da han saa sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.
Norito ndalo abiriyo moko kendo nochako ooro akuruno, to ne ok odwogo ire kendo.
13 I Noas 601ste Leveaar paa den første Dag i den første Maaned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han saa sig om, se, da var Jordens Overflade tør.
Chiengʼ mokwongo mar dwe mokwongo ka Nowa ne ja-higni mia auchiel gachiel, pi noduono e piny. Eka Nowa noelo wi yie kendo noneno ni piny osetwo.
14 Paa den syv og tyvende Dag i den anden Maaned var Jorden tør.
Kane ochopo tarik piero ariyo gabiriyo ema ne piny otuoe.
15 Da sagde Gud til Noa:
Eka Nyasaye nowacho ne Nowa niya,
16 »Gaa ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner
“Wuog oko ei yie, in kaachiel gi chiegi, kod yawuoti kod mond yawuoti.
17 og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber paa Jorden, ud med dig, at de kan vrimle paa Jorden og blive frugtbare og mangfoldige paa Jorden!«
Gol oko kit gik mangima duto man kodi kaka winy, le kod gik moko duto mamol e lowo mondo ginywolre e piny kendo ginyaa kendo kwan-gi omedre e piny.”
18 Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;
Omiyo Nowa nowuok oko, kaachiel gi yawuote kod chiege kod mond yawuote.
19 og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber paa Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.
Le duto kod gik moko duto mamol e lowo kod winy duto; gimoro amora mawuotho e piny, nowuok ei yie moro ka moro kaka kitgi obet.
20 Derpaa byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre paa Alteret.
Eka Nowa nogero kendo mar misango ne Jehova Nyasaye kendo nokawo le maler kod winy maler moko michamo, motimogo misango miwangʼo pep ewi kendono.
21 Og da HERREN indaandede den liflige Duft, sagde han til sig selv: »Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, saaledes som jeg nu har gjort!
Jehova Nyasaye nowinjo suya madungʼ tik mangʼwe ngʼar kendo nowacho e chunye niya, “Ok anachak akwongʼ piny kendo nikech dhano, kata obedo ni paro ma aye chunye opongʼ gi richo nyaka aa e tin-ne. Bende ok anachak atiek gik mangima kendo kaka asetimoni.
22 Herefter skal, saa længe Jorden staar, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!«
“Chwoyo gi keyo, ngʼich kod liet, oro kod chwiri, odiechiengʼ kod otieno ok nobed maonge nyaka giko piny.”
A Dove is Sent Forth from the Ark
