1 Mosebog 7
1 Derpaa sagde HERREN til Noa: »Gaa ind i Arken med hele dit Hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine Øjne i denne Slægt.
Pea naʻe folofola ʻa Sihova, kia Noa, “Haʻu koe mo ho fale kotoa pē ki he vaka; he kuo u vakai kiate koe ʻoku ke māʻoniʻoni ʻi hoku ʻao ʻi he toʻutangata ni.
2 Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle urene Dyr eet Par, Han og Hun,
Te ke toʻo kiate koe ʻo tautau toko fitu ʻi he fanga manu maʻa kotoa pē ko e tangata mo e fefine; pea tautau toko ua ʻi he fanga manu taʻemaʻa, ko e tangata mo e fefine.
3 ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kan forplante sig paa hele Jorden.
Ke tautau toko fitu ʻi he fanga manu foki ʻoe ʻatā, ko e tangata mo e fefine; ke fakamoʻui ʻae hako ʻi he funga ʻo māmani kotoa pē.
4 Thi om syv Dage vil jeg lade det regne paa Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette alle Væsener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade.«
He ʻoku toe ʻae ngaahi ʻaho ʻe fitu, pea te u pule ke ʻuha ki māmani ʻi he ʻaho ʻe fāngofulu mo e pō ʻe fāngofulu; pea te u fakaʻauha mei he funga ʻo māmani ʻae ngaahi meʻa moʻui kotoa pē kuo u ngaohi.”
5 Og Noa gjorde ganske som HERREN havde paalagt ham.
Pea naʻe fai ʻe Noa ʻo hangē ko ia kotoa pē naʻe fekau ʻe Sihova kiate ia.
6 Noa var 600 Aar gammel, da Vandfloden kom over Jorden.
Pea naʻe onongeau ʻae taʻu ʻo Noa, feʻunga mo e hoko ʻae lōmaki ʻoe ngaahi vai ki māmani.
7 Noa gik med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner ind i Arken for at undslippe Flodens Vande.
Pea naʻe hū ʻa Noa ki he vaka mo hono ngaahi foha, mo hono uaifi, mo e ngaahi uaifi ʻo hono ngaahi foha mo ia, koeʻuhi ko e ngaahi vai ʻoe lōmaki.
8 De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber paa Jorden,
Ko e fanga manu maʻa, mo e fanga manu taʻemaʻa, mo e fanga manupuna, mo e meʻa kotoa pē ʻoku totolo ʻi he fonua,
9 gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havde paalagt Noa.
Naʻe ʻalu atu kia Noa ʻi he vaka ʻo tautau toko ua, ko e tangata mo e fefine, ʻo hangē ko e fekau ʻae ʻOtua kia Noa.
10 Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;
Pea ʻi heʻene hili mai ʻae ʻaho ʻe fitu, naʻe hoko ki māmani ʻae ngaahi vai ʻoe lōmaki.
11 i Noas 600de Leveaar paa den syttende Dag i den anden Maaned, den Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser aabnedes,
ʻI he taʻu ʻe onongeau ʻoe moʻui ʻa Noa, ʻi hono ua ʻoe māhina, mo hono hongofulu ma fitu ʻoe ʻaho ʻi he māhina, ko e ʻaho ko ia naʻe fakapā hake ai ʻae ngaahi matavai ʻoe moana lahi, pea naʻe toʻo ai ʻae ngaahi matavai ʻoe langi.
12 og Regnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
Pea naʻe tō ʻae ʻuha ki māmani, ʻi he ʻaho ʻe fāngofulu mo e pō ʻe fāngofulu.
13 Selv samme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Sønner Sem, Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre Sønnekoner
ʻI he ʻaho pe ko ia naʻe hū ai ki he vaka ʻa Noa, mo Semi, mo Hami, mo Sefeti, ko e ngaahi foha ʻo Noa, mo e uaifi ʻo Noa, mo e ngaahi uaifi ʻe toko tolu ʻa hono ngaahi foha, mo kinautolu.
14 og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvæg efter dets Arter, alt Kryb paa Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;
ʻAkinautolu, mo e fanga manu ʻoe vao ʻi hono faʻahinga kotoa pē, mo e fanga manu kotoa pē ʻi honau faʻahinga, mo e meʻa totolo kotoa pē ʻoku ngaolo ʻi he fonua ʻi hono faʻahinga, mo e fanga manupuna kotoa pē ʻi hono faʻahinga, ʻae manu kapakau kehekehe kotoa pē.
15 af alt Kød, som har Livsaande, gik Par for Par ind i Arken til Noa;
Pea naʻa nau ʻalu kia Noa ki he vaka, ʻo tautau toko ua ʻi he kakano kotoa pē, ʻaia naʻe ʻi ai ʻae mānava ʻoe moʻui.
16 Han og Hundyr af alt Kød gik ind, som Gud havde paabudt, og HERREN lukkede efter ham.
Pea ko ia naʻe hū ai, naʻe ʻalu ko e tangata mo e fefine ʻi he kakano kotoa pē, ʻo hangē ko e fekau ʻae ʻOtua kiate ia; pea naʻe tāpuni ia ʻi ai ʻe Sihova.
17 Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg og løftede Arken, saa den hævedes over Jorden.
Pea naʻe ʻi he fonua ʻae lōmaki ʻi he ʻaho ʻe fāngofulu; pea naʻe hake ʻae ngaahi vai, pea maʻanu ai ʻae vaka, pea naʻe tētē ia ʻi ʻolunga, ʻi he fonua.
18 Og Vandet steg og stod højt over Jorden, og Arken flød paa Vandet;
Pea naʻe mālohi ʻae ngaahi vai, pea tupu lahi ʻi he funga fonua; pea naʻe tētē ʻae vaka ʻi he fukahi vai.
19 og Vandet steg og steg over Jorden, saa de højeste Bjerge under Himmelen stod under Vand;
Pea naʻe mālohi ʻaupito ʻae ngaahi vai ʻi he funga fonua; pea naʻe fakangalo ai ʻae ngaahi moʻunga māʻolunga kotoa pē, ʻaia naʻe ʻi he lalo langi.
20 femten Alen stod Vandet over dem, saa Bjergene stod helt under Vand.
Naʻe mālohi ʻae ngaahi vai; naʻe hake ia ko e hanga ʻe tolungofulu, pea naʻe ʻūfia ai ʻae ngaahi moʻunga.
21 Da omkom alt Kød, som rørte sig paa Jorden, Fugle, Kvæg, vildtlevende Dyr og alt Kryb paa Jorden og alle Mennesker;
Pea naʻe mate ʻae kakano kotoa pē ʻaia naʻe ngaue ʻi māmani, ko e fanga manupuna, mo e fanga manu lalata, mo e fanga manu ʻoe vao, mo e meʻa totolo kotoa pē ʻoku ngaolo ʻi he fonua, mo e tangata kotoa pē:
22 alt, i hvis Næse det var Livets Aande, alt, hvad der var paa det faste Land, døde.
Ko ia kotoa pē naʻe ʻi honau avaʻi ihu ʻae mānava ʻoe moʻui, ʻaia kotoa pē naʻe ʻi he fonua mōmoa naʻe mate.
23 Saaledes udslettedes alle Væsener, der var paa Jordens Flade, Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.
Pea naʻe fakaʻauha ʻae meʻa moʻui kotoa pē ʻaia naʻe ʻi he funga kelekele, ʻae tangata, mo e fanga manu, mo e ngaahi meʻa totolo, mo e fanga manupuna ʻoe ʻatā; pea naʻe fakaʻauha ʻakinautolu mei he māmani; pea naʻe toe pe ʻa Noa, mo kinautolu naʻe ʻiate ia ʻi he vaka.
24 Vandet steg over Jorden i 150 Dage.
Pea naʻe mālohi ʻae ngaahi vai ʻi māmani ʻi he ʻaho ʻe teau ma nimangofulu.
The Great Flood
