1 Mosebog 7
1 Derpaa sagde HERREN til Noa: »Gaa ind i Arken med hele dit Hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine Øjne i denne Slægt.
Hoe t’Iehovà amy Nòake, Miziliha an-dakam-polo’ay ao, ihe naho o keleia’o iabio, amy te ihe avao ty nitreako vantañe ami’ty tariratse toy.
2 Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle urene Dyr eet Par, Han og Hun,
Ampindrezo ama’o ki-fito-fito amy ze hene karazam-biby malio, ty lahy naho vave, le roe amy ze karazam-biby faly, ty lahy naho i vave’ey
3 ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kan forplante sig paa hele Jorden.
naho sindre fito kiroe-roe amy ze karazam-boron-dikerañe, lahy naho vave, hameloma’e tiry ambone’ ty tane toy.
4 Thi om syv Dage vil jeg lade det regne paa Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette alle Væsener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade.«
Ie mongotse ty fito andro garagadìñe le hampiaviako orañe efa-polo andro naho efa-polo haleñe ty an-tane-bey atoy; vaho ho faopaoheko ami’ty tarehe’ ty tane toy ze fonga raha veloñe namboareko.
5 Og Noa gjorde ganske som HERREN havde paalagt ham.
Nihenefe’ i Nòake ze hene nandilia’ Iehovà.
6 Noa var 600 Aar gammel, da Vandfloden kom over Jorden.
Nienen-jato taoñe t’i Nòake te nisorotombak’ ambone’ ty tane toy o ranoo;
7 Noa gik med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner ind i Arken for at undslippe Flodens Vande.
le nizilik’ am-po’ i lakam-polo-aiy t’i Nòake rekets’ o ana-dahi’eo naho i vali’e vaho o valin’ ana’iareoo ty amy fiempoempoan-dranoy.
8 De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber paa Jorden,
Le amo biby malioo naho amo biby fàlio naho amo voroñeo vaho amo raha misitsitse an-tane atoio,
9 gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havde paalagt Noa.
kiroekiroe, lahy naho vave, songa nizilik’ an-dakam-poloay mindre amy Nòake, amy nandilian’Añahare i Nòakey.
10 Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;
Ie modo ty fito andro le fa an-tane atoy o rano fiempoempoañeo.
11 i Noas 600de Leveaar paa den syttende Dag i den anden Maaned, den Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser aabnedes,
Amy taom-pah’ enen-jato niveloma’ i Nòake, am-bola’e faharoe, amy andro faha folo-fito-ambi’ i volañeiy, amy andro zay le hene nitorotositse ze fihanañan-dranon-tsikeokeoke vaho nisokake o lalan-dikerañe iabio.
12 og Regnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
An-tane atoy efa-polo andro naho efa-polo haleñe i orañey.
13 Selv samme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Sønner Sem, Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre Sønnekoner
Amy andro zay ty nimoaha’ i Nòake naho i Seme, i Kàme naho Ièfete, ana-dahi’ i Nòake rey, naho i vali’ i Nòake vaho ty vali’ i ana’e telo rey amy lakam-poloaiy ao;
14 og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvæg efter dets Arter, alt Kryb paa Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;
ie naho ze hene bibi-ly amy karaza’ey, naho ze fonga hare amy karaza’ey, naho ze mpisitsitse misitsitse an-tane atoy iaby amy karaza’ey, vaho ze hene voroñe amy karaza’ey, toe ze kila aman’ elatse.
15 af alt Kød, som har Livsaande, gik Par for Par ind i Arken til Noa;
Nizilike mb’amy Nòak’ amy lakam-poloaiy ao, kiroekiroe boak’ amy ze nofotse aman-kofò-beloñe iaby;
16 Han og Hundyr af alt Kød gik ind, som Gud havde paabudt, og HERREN lukkede efter ham.
le nizilike, lahy naho vave amy ze hene nofotse ty nimoak’ ao, ami’ty nandilian’Añahare aze vaho narindri’ Iehovà ao.
17 Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg og løftede Arken, saa den hævedes over Jorden.
Efapolo andro tambone’ ty tane toy i fisorotombahañey; nihamaro o ranoo le nonjone’e i lakam-poloaiy vaho nitoabotse an-tiotio’ ty tane toy eñe i lakam-poloaiy.
18 Og Vandet steg og stod højt over Jorden, og Arken flød paa Vandet;
Nitolom-pionjoñe naho nienène ambone’ ty tane toy i ranoy vaho nihafoñ’ ambone’ rano ey i lakam-poloaiy.
19 og Vandet steg og steg over Jorden, saa de højeste Bjerge under Himmelen stod under Vand;
Akore ty fionjona’ o rano ambone’ ty tane toio kanao nahalipotse ze atao vohitse abo ambanen-dikerañe ey;
20 femten Alen stod Vandet over dem, saa Bjergene stod helt under Vand.
toe nilikoare’ i ranoy kiho folo-lim’ amby o vohitseo.
21 Da omkom alt Kød, som rørte sig paa Jorden, Fugle, Kvæg, vildtlevende Dyr og alt Kryb paa Jorden og alle Mennesker;
Le fonga niopo ze nofotse nisitsitse an-tane atoy ndra voroñe ndra hare ndra biby ly, naho ze fifamorohotam-biby mifamorohotse an-tane atoy, vaho ze fonga ondaty;
22 alt, i hvis Næse det var Livets Aande, alt, hvad der var paa det faste Land, døde.
le kila nimongotse ze tambone’ i tane nimaikey, ze aman-kofòn-kaveloñe am-piantsona’e ao.
23 Saaledes udslettedes alle Væsener, der var paa Jordens Flade, Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.
Fonga finaopao’e ze raha namboareñe ambone’ ty tane toy, naho ondaty, naho hare, naho ze raha misitsitse, vaho o voron-tiokeo; toe finao’e an-tane atoy. I Nòak’ avao ty nihonka’e miharo amo nindre ama’e an-dakam-poloaio.
24 Vandet steg over Jorden i 150 Dage.
Tambatse ambone’ ty tane toy zato-tsi-limampolo andro o ranoo.
The Great Flood
