1 Mosebog 6
1 Da nu Menneskene begyndte at blive talrige paa Jorden og der fødtes dem Døtre,
Wǝ xundaⱪ boldiki, insanlar yǝr yüzidǝ kɵpiyixkǝ baxliƣanda, xundaⱪla ⱪizlarmu kɵplǝp tuƣulƣanda,
2 fik Gudssønnerne Øje paa Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog saa mange af dem, som de lystede, til Hustruer.
Hudaning oƣulliri insanlarning ⱪizlirining qirayliⱪliⱪini kɵrüp, haliƣanqǝ tallap, ɵzlirigǝ hotun ⱪilixⱪa baxlidi.
3 Da sagde HERREN: »Min Aand skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 Aar.«
U waⱪitta Pǝrwǝrdigar sɵz ⱪilip: — — Mening Roⱨim insanlar bilǝn mǝnggü kürǝx ⱪiliwǝrmǝydu; qünki insan ǝttur, halas. Kǝlgüsidǝ ularning ɵmri pǝⱪǝt bir yüz yigirmǝ yaxtin axmisun! — dedi.
4 I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn — men ogsaa senere hen i Tiden — levede Kæmperne paa Jorden. Det er Heltene, hvis Ry naar tilbage til Fortids Dage.
Xu künlǝrdǝ (wǝ xundaⱪla keyinki künlǝrdimu), Hudaning oƣulliri insanlarning ⱪizlirining yeniƣa berip, ulardin balilarni tapⱪinida, gigantlar yǝr yüzidǝ pǝyda boldi. Bular bolsa ⱪǝdimki zamanlardiki dangliⱪ palwan-baturlar idi.
5 Men HERREN saa, at Menneskenes, Ondskab tog til paa Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.
Pǝrwǝrdigar insanning ɵtküzüwatⱪan rǝzilliki yǝr yüzidǝ kɵpiyip kǝtkǝnlikini, ularning kɵnglidiki niyǝtlirining ⱨǝrⱪaqan yaman boluwatⱪinini kɵrdi.
6 Da angrede HERREN, at han havde gjort Menneskene paa Jorden, og det skar ham i Hjertet.
Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigar yǝr yüzidǝ adǝmni apiridǝ ⱪilƣiniƣa puxayman ⱪilip, kɵnglidǝ azablandi.
7 Og HERREN sagde: »Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, baade Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!«
Buning bilǝn Pǝrwǝrdigar: — Ɵzüm yaratⱪan insanni yǝr yüzidin yoⱪitimǝn — insandin tartip mal-qarwilarƣiqǝ, ɵmiligüqi ⱨaywanlardin asmandiki ⱪuxlarƣiqǝ, ⱨǝmmisini yoⱪ ⱪilimǝn; qünki Mǝn ularni yaratⱪinimƣa puxaymǝn ⱪildim, — dedi.
8 Men Noa fandt Naade for HERRENS Øjne.
Lekin Nuⱨ bolsa Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ xǝpⱪǝt tapⱪanidi.
9 Dette er Noas Slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud.
Nuⱨ wǝ uning ix-izliri tɵwǝndikiqǝ: — Nuⱨ ⱨǝⱪⱪaniy, ɵz dǝwridikilǝr arisida ǝyibsiz adǝm idi; Nuⱨ Huda bilǝn bir yolda mengip yaxaytti.
10 Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet.
Nuⱨtin Xǝm, Ⱨam, Yafǝt degǝn üq oƣul tɵrǝldi.
11 Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld af Uret;
Pütkül jaⱨan Hudaning aldida rǝzillixip, ⱨǝmmǝ yǝr zorawanliⱪⱪa tolup kǝtkǝnidi.
12 og Gud saa til Jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kød havde fordærvet sin Vej paa Jorden.
Huda yǝr yüzigǝ nǝzǝr seliwidi, mana, jaⱨan rǝzillǝxkǝnidi; qünki barliⱪ ǝt igilirining yǝr yüzidǝ ⱪiliwatⱪini yuzuⱪqiliⱪ idi.
13 Da sagde Gud til Noa: »Jeg har besluttet at gøre Ende paa alt Kød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden.
Xuning bilǝn Huda Nuⱨⱪa: — Mana, aldimƣa barliⱪ ǝt igilirining zawalliⱪi yetip kǝldi; qünki pütkül yǝr-jaⱨanni ularning sǝwǝbidin zorawanliⱪ ⱪaplidi. Mana, Mǝn ularni yǝr bilǝn ⱪoxup ⱨalak ⱪilimǝn.
14 Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg baade indvendig og udvendig;
Əmdi sǝn ɵzünggǝ gofǝr yaƣiqidin bir kemǝ yasap, kemining iqidǝ bɵlmǝ-hanilarni ⱪilip, iqi-texini ⱪarimay bilǝn suwa.
15 og saaledes skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen høj;
Sǝn uni xundaⱪ yasiƣin: — Uzunluⱪi üq yüz gǝz, kǝngliki ǝllik gǝz wǝ egizliki ottuz gǝz bolsun.
16 du skal anbringe Taget paa Arken, og det skal ikke rage længer ud end een Alen fra oven; paa Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk.
Kemining pexaywini astiƣa bir oquⱪqiliⱪ yasa, uning egizliki bir gǝz bolsun; ixikini kemining yenifa orunlaxtur; kemini asti, ottura wǝ üsti ⱪilip üq ⱪǝwǝt yasa.
17 Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kød under Himmelen, som har Livsaande; alt, hvad der er paa Jorden, skal forgaa.
Qünki mana, Mǝn Ɵzüm asmanning astidiki ⱨayatliⱪ tiniⱪi barliki ⱨǝrbir ǝt igisini ⱨalak ⱪilidiƣan su topanni yǝr yüzigǝ kǝltürimǝn; buning bilǝn yǝr yüzidiki barliⱪ mǝhluⱪlar tiniⱪidin tohtaydu.
18 Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gaa ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner;
Lekin sǝn bilǝn ǝⱨdǝmni tüzimǝn. Sǝn ɵzüng, oƣulliring, ayaling wǝ kelinliringni elip birliktǝ kemigǝ kiringlar.
19 og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være,
Ɵzüng bilǝn tǝng tirik saⱪlap ⱪelix üqün, barliⱪ jandarlardin ⱨǝrⱪaysisidin bir jüp, yǝni ǝrkikidin birini, qixidin birini kemigǝ elip kirgin;
20 af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gaa ind til dig for at holdes i Live.
Tirik ⱪelix üqün ⱪuxlarning ⱨǝrbir türliridin, mal-qarwilarning ⱨǝrbir türliridin wǝ yǝrdǝ ɵmiligüqi janiwarlarning ⱨǝrbir türliridin bir jüpi ⱪexingƣa kiridu.
21 Og du skal indsamle et Forraad af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde.«
Ɵzüng wǝ ularning ozuⱪluⱪi üqün ⱨǝrhil yemǝkliklǝrdin elip, yeningƣa ƣǝmligin, — dedi.
22 Og Noa gjorde ganske som Gud havde paalagt ham; saaledes gjorde han.
Nuⱨ xundaⱪ ⱪildi; Huda ɵzigǝ buyruƣan ⱨǝmmǝ ixni u bǝja kǝltürdi.
The World is Destroyed by Water
