< 1 Mosebog 50 >

1 Da kastede Josef sig over sin Faders Ansigt, græd og kyssede ham;
Ket inarakup ni Jose ti rupa ti amana, sinangitanna ken inagkanna isuna.
2 og Josef befalede de lægekyndige blandt sine Tjenere at balsamere hans Fader, og Lægerne balsamerede Israel.
Binilin ni Jose dagiti adipenna a mangngagas a balsamoenda ti amana. Isu a binalsamo dagiti mangngagas ni Israel.
3 Dermed gik fyrretyve Dage, thi saa lang Tid tager Balsameringen: og Ægypterne begræd ham i halvfjerdsindstyve Dage.
Inaramidda daytoy iti uppat a pulo nga aldaw, ta dayta iti naan-anay a bilang ti aldaw a panangbalsamo. Sinangitan isuna dagiti Egipcio iti pitopulo nga aldaw.
4 Da Grædetiden var omme, sagde Josef til Faraos Husfolk: »Hvis I har Godhed for mig, saa sig paa mine Vegne til Farao:
Idi nalpasen dagiti aldaw ti panagsangsangit, nakisarita ni Jose kadagiti opisial ti Faraon a kunana, “No nakasarakak ita iti pabor iti imatangyo, pangngaasiyo koma ta ibagayo iti Faraon, a kunaenyo,
5 Min Fader tog mig i Ed, idet han sagde: Naar jeg er død, saa jord mig i den Grav, jeg lod mig grave i Kana'ans Land! Lad mig derfor drage op og jorde min Fader og saa vende tilbage hertil!«
'Pinagsapatanak ti amak, a kunana, “Kitaem, dandanin ti ipapatayko. Itabondak iti tanem a kinalik para iti bagik iti daga ti Canaan. Idiaydakto nga itabon.” Ita palubosandak koma a mapan mangitabon iti amak, kalpasanna ket agsubliak.'”
6 Da sagde Farao: »Drag kun op og jord din Fader, som han har ladet dig sværge.«
Simmungbat ti Faraon, “Mapanmo itabon ti amam kas insapatam kenkuana.”
7 Saa drog Josef op for at jorde sin Fader, og med ham drog alle Faraos Tjenere, de ypperste i hans Hus og de ypperste i Ægypten,
Simmang-at ni Jose ket napanna intabon ti amana. Kimmuyog kenkuana a napan dagiti amin nga opisial ti Faraon, dagiti mammagbaga iti sangakabalayanna, ken dagiti amin a panglakayen nga opisial iti daga ti Egipto,
8 hele Josefs Hus og hans Brødre og hans Faders Hus, kun deres Kvinder og Børn, Smaakvæg og Hornkvæg lod de blive tilbage i Gosen;
dagiti amin a sangakabalayan ni Jose ken dagiti kakabsatna, ken dagiti sangakabalayan ti amana. Ngem pinanawanda dagiti babassit nga annakda, dagiti arbanda, iti daga ti Gosen.
9 og med ham fulgte baade Stridsvogne og Ryttere, saa det blev en overmaade stor Karavane.
Kimmuyog met kenkuana a napan dagiti nakakarwahe ken dagiti nakakabalio a soldado. Nakadakdakkel unay daytoy a bunggoy dagiti tattao.
10 Da de kom til Goren-ha-atad hinsides Jordan, holdt de der en overmaade stor og højtidelig Dødeklage, og han fejrede Sørgefest for sin Fader i syv Dage.
Idi dimtengda iti pagirikan ti Atad iti bangir ti Jordan, nagladingitda iti kasta unay. Nangipaay ni Jose sadiay ti pito nga aldaw a panagladladingit a para iti amana.
11 Men da Landets Indbyggere, Kana'anæerne, saa denne Sørgefest i Goren-ha-atad, sagde de: »Ægypterne holder en højtidelig Sørgefest.« Derfor gav man det Navnet Abel-Mizrajim; det ligger hinsides Jordan.
Idi nakita dagiti agnanaed iti daga, a Canaanita ti panagladladingit idiay pagirikan ti Atad, kinunada, “Daytoy ket maysa a naliday unay a pasamak kadagiti Egipcio.” Dayta ti gapuna a naawagan ti lugar iti Abel Mizraim. Daytoy ket adda iti labes ti Jordan.
12 Og hans Sønner gjorde, som han havde paalagt dem;
Tinungpal ngarud dagiti lallaki a putot ni Jacob ti imbilinna nga aramidenda para kenkuana.
13 hans Sønner førte ham til Kana'ans Land og jordede ham i Hulen paa Makpelas Mark, den Mark, som Abraham havde købt til Gravsted af Hetiten Efron over for Mamre.
Impan isuna dagiti lallaki a putotna idiay daga ti Canaan ket intabonda isuna iti rukib idiay talon ti Macpela, nga asideg iti Mamre. Ginatang ni Abraham ti rukib agraman ti talon a mausar a pagitaneman. Ginatangna daytoy manipud kenni Efron a Heteo.
14 Efter at have jordet sin Fader vendte Josef tilbage til Ægypten med sine Brødre og alle dem, der var draget op med ham til hans Faders Jordefærd.
Kalpasan a naitabonna ti amana, nagsubli ni Jose idiay Egipto, isuna, kaduana dagiti kakabsatna, ken dagiti amin a kimmuyog kenkuana a nangitabon iti amana.
15 Da Josefs Brødre saa, at deres Fader var død, sagde de: »Blot nu ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og gengælde os alt det onde, vi har gjort ham!«
Idi nakita dagiti kakabsat ni Jose a natayen ti amada, kinunada, “Kasano ngay no nasakit pay laeng ti nakem ni Jose ket kayatnatayo a balsen kadagiti amin a dakes nga inaramidtayo kenkuana?”
16 Derfor sendte de Bud til Josef og sagde: »Din Fader paalagde os før sin Død
Isu a nangipatulodda iti mensahe kenni Jose, a kunada, “Nangted iti bilin ti amam sakbay a natay, kinunana,
17 at sige til Josef: Tilgiv dog dine Brødres Brøde og Synd, thi de har gjort ondt imod dig! Saa tilgiv nu din Faders Guds Tjenere deres Brøde!« Da græd Josef over deres Ord til ham.
'Ibagayo kenni Jose daytoy, “Pakawanem koma dagiti kakabsatmo iti biddut nga inaramidda idi pinagaramidandaka iti saan a nasayaat.'” Ita, pangngaasim ta pakawanem dagiti adipen ti Dios ti amam.” Nagsangit ni Jose idi naiyeg iti mensahe kenkuana.
18 Siden kom hans Brødre selv og faldt ham til Fode og sagde: »Se, vi vil være dine Trælle!«
Napan met dagiti kakabsatna ket nagpaklebda iti sangoananna. Kinunada, “Kitaem, adipennakami.”
19 Da sagde Josef til dem: »Frygt ikke, er jeg vel i Guds Sted?
Ngem simmungbat ni Jose kadakuada, “Saankayo nga agbuteng. Addaak kadi iti lugar ti Dios?
20 I tænkte ondt mod mig, men Gud tænkte at vende det til det gode for at gøre, hvad nu er sket, og holde mange Folk i Live;
Ket no maipapan met kadakayo, panangdangran ti pinanggepyo nga aramiden kaniak, ngem pinagbalin ti Dios daytoy a naimbag, tapno maisalbar ti biag ti adu a tattao, a kas makitayo ita.
21 frygt ikke, jeg vil sørge for eder og eders Kvinder og Børn!« Saaledes trøstede han dem og satte Mod i dem.
Ita ngarud, saankayo nga agbuteng. Ipaaykonto ti kasapulanyo ken kasta met kadagiti annakyo.” Liniwliwana ida iti kastoy a wagas ken nagsao a sisasayaat kadakuada.
22 Josef blev nu i Ægypten, baade han og hans Faders Hus, og Josef blev 110 Aar gammel.
Nagnaed ni Jose idiay Egipto, kaduana ti pamilia ti amana. Nagbiag isuna ti sangagasut ket sangapulo a tawen.
23 Josef saa Børn i tredje Led af Efraim; ogsaa Børn af Manasses Søn Makir fødtes paa Josefs Knæ.
Nakita ni Jose dagiti putot ni Efraim agingga iti maikatlo a henerasyon. Nakitana met dagiti putot ni Makir a putot ni Manases. Imbilangna ida a kameng iti pamiliana.
24 Derpaa sagde Josef til sine Brødre: »Jeg dør snart, men Gud vil se til eder og føre eder fra Landet her til det Land, han tilsvor Abraham, Isak og Jakob.«
Kinuna ni Jose kadagiti kakabsatna, “Dandanin ti ipapatayko; ngem awan duadua nga umayto ti Dios kadakayo ken ipanawnakayo iti daytoy a daga ken iturongnakayo iti daga nga insapatana nga ited kada Abraham, Isaac, ken Jacob.”
25 Og Josef tog Israels Sønner i Ed og sagde: »Naar Gud ser til eder, skal I føre mine Ben bort herfra!«
Ket pinagsapata ni Jose dagiti tattao ti Israel iti maysa a kari. Kinunana, “Awan duadua nga umayto ti Dios kadakayo. Iti dayta a tiempo masapul nga awitenyo dagiti tulangko manipud ditoy.”
26 Josef døde 110 Aar gammel, og man balsamerede ham og lagde ham i Kiste i Ægypten.
Natay ngarud ni Jose, sangagasut ket sangapulo ti tawenna. Kalpasan a binalsamoda isuna, inkabilda isuna iti maysa a lungon idiay Egipto.

< 1 Mosebog 50 >