1 Mosebog 49
1 Derpaa kaldte Jakob sine Sønner til sig og sagde: »Saml eder, saa vil jeg forkynde eder, hvad der skal hændes eder i de sidste Dage:
Basa naa ma, Yakob denu roꞌe basa ana nara. Ara rema ma, nafadꞌe nae, “Ana nggare! Ima miꞌibꞌue deka mo au dei. Au ae ufadꞌe hei esa-esaꞌ dala masodꞌa na sia fai maꞌabui na.”
2 Kom hid og hør, Jakobs Sønner, lyt til eders Fader Israel!
Basa ma Yakob nafadꞌe memaꞌ ana nara nae, “Taꞌo ia! Yakob ana nara! Ima, mimbiriiꞌ rereoꞌ au. Rena ama ma Israꞌel oꞌolaꞌ na.
3 Ruben, du er min førstefødte, min Styrke og min Mandskrafts første, ypperst i Højhed, ypperst i Kraft!
Ruben! Ho ia, au ana ulu ngga! Au teteas ngga, ma lima ona ngga. Atahori fee hadat lenaꞌ neu nggo.
4 Du skummer over som Vandet, men du mister din Forret; thi du besteg din Faders Leje. Skændigt handled du da han besteg mit Leje!
Te rala ma nda matetuꞌ sa, nda mitaꞌ mae hihii-nanau ma bee sa boe, onaꞌ tasiꞌ ree na neu-nema. Aiboiꞌ ma, muu sungguꞌ mo sao ngga Bilha, de munggenggeo ama ma koi na. Naa de, ho panggat aꞌa ma mopo e.
5 Simeon og Levi, det Broder Par, Voldsredskaber er deres Vaaben.
Simeon ma Lewi! Hei ruꞌa nggi ona esaꞌ, huu ama akaꞌ mae mitati, tao miꞌisususaꞌ atahori.
6 I deres Raad giver min Sjæl ej Møde, i deres Forsamling tager min Ære ej Del; thi i Vrede dræbte de Mænd, egenraadigt lamslog de Okser.
Hei maꞌahe tati miꞌetuꞌ sapi ra ei ua nara, fo ara sorereo reuꞌ a mamana nara. Hei deꞌulaka mara fai, hei miminasa seli ma henggu nisi mara, losa misa atahori ra. Naa de, au nda nau rena hei oꞌola mara sa. Au o nda nau sambor o hei dedꞌea ma sa.
7 Forbandet være deres Vrede, saa vild den er, deres Hidsighed, saa voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i Israel!
De ia naa, au sumba-ndoo nasaborii mara, huu naseliꞌ ena. Ma nasa mara nda miꞌena sue-laiꞌ mbei sa boe. Dei fo mesaꞌ nggi lemba-dꞌoi deꞌulaka mara naa. Lamatualain mbia-nggari tititi-nonosi mara, fo ara leo nggari-nggari sudꞌiꞌ a bee reu sia rae Israꞌel.
8 Juda, dig skal dine Brødre prise, din Haand skal gribe dine Fjender i Nakken, din Faders Sønner skal bøje sig for dig.
Yahuda! Nara ma sosoa na nae ‘koa-kio’. Dei fo odꞌi-aꞌa mara koa ma fee hadat neu nggo. Boe ma ho tuni-ndeni musu mara, losa ara nda botiꞌ rala langga nara sa.
9 En Løveunge er Juda. Fra Rov stiger du op, min Søn! Han ligger og strækker sig som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække ham!
Ho onaꞌ a meoaku manaseliꞌ, sangga nanaat ao ma. Meoaku mone lea ao na fo nae sungguꞌ, ma nda hambu atahori rambarani reti ngganggu sa. Meoaku ine nanea ana na, ma nda hambu atahori rambarani reti ngganggu sa. Atahori o ramatau nggo, de nda rambarani tao mataꞌ-mataꞌ neu nggo sa.
10 Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans Fødder, til han, hvem den tilhører; kommer, ham skal Folkene lyde.
Dei fo ho ia, toꞌu parendaꞌ. Tititi-nonosi mara boe o toꞌu parendaꞌ tungga-tungga, losa esa mana naena hak manaseliꞌ endoꞌ toꞌu parendaꞌ naa. Basa leo ra ramahere ma rena e.
11 Han binder sit Æsel ved Vinstokken, ved Ranken Asenindens Fole, tvætter i Vin sin Kjortel, sin Kappe i Drueblod,
Dei fo musodꞌa no nemehoꞌot. Hii saa, naa, akaꞌ a sia. Mae tao saa o, dadꞌiꞌ a. Banda mara, no osi ra mbule-bꞌoa nara o nae na seli, losa leꞌa-nggari.
12 med Øjnene dunkle af Vin og Tænderne hvide af Mælk!
Ho nana-nininu mara, maladꞌa-maladꞌaꞌ, nda basa-bꞌasa sa.
13 Zebulon har hjemme ved Havets Kyst, han bor ved Skibenes Kyst, hans Side er vendt mod Zidon.
Sebulon! Ho rae-oe mara loa na seli, deka noꞌ a tasiꞌ, natooꞌ no kota Sidꞌon. Ofai mia bee-bꞌee rema nggari nafuꞌ no leo nenee sia namo ma.
14 Issakar, det knoglede Æsel, der strækker sig mellem Foldene,
Isaskar! Ho ia, onaꞌ banda keledei maꞌadereꞌ, huu langga fatu ma nda nenelabꞌan sa. Mete ma keledei luꞌu sia dalaꞌ taladꞌa na, esa o nda bisa nafefelaꞌ e sa, fo laoꞌ nakandoo fai. Mete ma keledei nita kambo maloleꞌ sia seriꞌ na, naa, nda denu sa o, lemba nala neꞌefufuan fo lao neuꞌ ena. Ho, onaꞌ naa boe.
15 fandt Hvilen sød og Landet lifligt; derfor bøjed han Ryg under Byrden og blev en ufri Træl.
16 Dan dømmer sit Folk saa godt som nogen Israels Stamme.
Dan! Nara ma sosoa na ‘mana nggero’. Ho ia, mo tititi-nonosi mara, dei fo miꞌetuꞌ Israꞌel ra dedꞌea nda misilaꞌe esa saꞌ boe.
17 Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som bider Hesten i Hælen, saa Rytteren styrter bagover! —
Ho ia onaꞌ mengge mana sungguꞌ sia dalaꞌ suu na. Mete ma atahori sae ndara tungga naa, aiboiꞌ na, mengge a ero ndara ei na, de atahori naa tudꞌa. Ho o muꞌutetee hahambuꞌ, naa mata muu.
18 Paa din Frelse bier jeg, HERRE!
LAMATUALAIN! Au hule-huleꞌ fo fee masodꞌaꞌ neu basa hai.
19 Gad, paa ham gør Krigerskarer Indhug, men han gør Indhug i Hælene paa dem.
Gad! Nara ma lii na naeꞌ a onaꞌ a ‘netati’. Dei fo mana rambok ra ratati ro nggo, te mutati musenggiꞌ se.
20 Aser, hans Føde er fed, Lækkerier for Konger har han at give.
Aser! Dei fo osi mara mbule-bꞌoa nara malole na seli. Losa ho bisa tao kokis mataꞌ-mataꞌ, fo maneꞌ ra rema hasa sia nggo.
21 Naftali er en løssluppen Hind, han fremfører yndig Tale.
Naftali! Ho ia, onaꞌ banda rusa ine mana nela fuiꞌ, huu nda hambu atahori ralalao nggo sa. Ho o bꞌonggi mala ana mara akaꞌ a meulauꞌ ra.
22 Et yppigt Vintræ er Josef, et yppigt Vintræ ved Kilden, Ranker slynger sig over Muren.
Yusuf! Ho onaꞌ hau huu mana malonggeꞌ nasodꞌa deka no oe mataꞌ. Ho dꞌana mara nama risiꞌ lutu naruꞌ.
23 Bueskytter fejder imod ham, strides med ham, gør Angreb paa ham,
Hambu atahori fua rala mera nara neu nggo, onaꞌ musu a busu nggo.
24 men hans Bue er stærk, hans Hænders Arme rappe; det kommer fra Jakobs Vældige, fra Hyrden, Israels Klippe,
Te Lamatualain fo au umuhereꞌ a, tulu-fali nggo. Ana tao lima ma maꞌadereꞌ, fo busu labꞌan baliꞌ se. Mae mia dꞌoo-dꞌooꞌ o, ho musenggiꞌ se, huu Lamatualain tulun nggo. Koasa Na memaꞌ manaseliꞌ tebꞌe. De au umuhena E, huu Ana mana nanea au.
25 fra din Faders Gud — han hjælpe dig! Og Gud den Almægtige, han velsigne dig med Himmelens Velsignelser oventil og Dybets Velsignelser nedentil, med Brysters og Moderlivs Velsignelser!
Dei fo Ana nanea nggo. Ana fee nggo papala-babꞌanggiꞌ mia lalai ma raefafoꞌ. Ana o fee papala-babꞌanggiꞌ fo bꞌonggi anaꞌ ao meulauꞌ hetar.
26 Din Faders Velsignelser overgaar de ældgamle Bjerges Velsignelser, de evige Højes Herlighed. Maatte de komme over Josefs Hoved, over Issen paa Fyrsten blandt Brødre!
Mbuku-leteꞌ ra nda mopo sa. Ma au papala-babꞌanggi ngga ia, naeꞌ lenaꞌ basa papala-babꞌanggi mia mbuku-leteꞌ ra! Basa papala-babꞌanggiꞌ ia ra, mbori-mboꞌa neu nggo, huu ho manaseliꞌ lenaꞌ odꞌi-aꞌa mara.
27 Benjamin, den rovlystne Ulv, om Morgenen æder han Rov, om Aftenen deler han Bytte!«
Benyamin! Mbarani ma onaꞌ busa fui mana ndoeꞌ. Feꞌe fefetuꞌ, ana neu sombu nala nanaat na ena. Te mete ma tetembaꞌ, ana neu babanggi sisa-sisa nara, fee ana nara. Tititi-nonosi mara o manaseliꞌ onaꞌ naa boe!”
28 Alle disse er Israels Stammer, tolv i Tal, og det var, hvad deres Fader talte til dem, og han velsignede dem, hver især af dem gav han sin særlige Velsignelse.
No taꞌo naa, Yakob nafadꞌe memaꞌ ana nara dala masodꞌa nara sia fai maꞌabui na, esa-esaꞌ no tititi-nonosi na. Basa se mana raꞌondaꞌ leo Israꞌel kasanahulu ruaꞌ ra.
29 Og han sagde til dem som sin sidste Vilje: »Nu samles jeg til mit Folk; jord mig da hos mine Fædre i Hulen paa Hetiten Efrons Mark,
Basa boe ma, Yakob noꞌe ana nara fo helu nae, “Nda dooꞌ sa te, au mate. Mete ma au mate, naa hei musi miꞌoi au sia Baꞌi Abraham rates na. Rates naa sia luat, deka no kambo Makpela no Mamre sia rae Kanaꞌan. Maꞌahulu na, Baꞌi Abraham hasa luat naa no osi fo tao neu mamana rates. Ana hasa etu mia atahori Het, naran Efron.
30 i Hulen paa Makpelas Mark over for Mamre i Kana'ans Land, den Mark, som Abraham købte af Hetiten Efron til Gravsted,
31 hvor de jordede Abraham og hans Hustru Sara, hvor de jordede Isak og hans Hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea.
Sia naa raꞌoi hita baꞌi Abraham no bei Sara, ma ama ngga Isak no ina ngga Ribka. Dadꞌi hei musi miꞌoi au sia naa, sia sao ngga Lea bobꞌoa na.
32 Marken og Hulen derpaa blev købt af Hetiterne.«
De hei afiꞌ liliiꞌ miꞌoi au sia luat fo baꞌi Abraham hasa nalaꞌ naa.”
33 Dermed havde Jakob givet sine Sønner sin Vilje til Kende, og han strakte sine Fødder ud paa Lejet, udaandede og samledes til sin Slægt.
Yakob olaꞌ basa ma, ana sungguꞌ bali neu koi, ma mate e boe.
