1 Mosebog 49
1 Derpaa kaldte Jakob sine Sønner til sig og sagde: »Saml eder, saa vil jeg forkynde eder, hvad der skal hændes eder i de sidste Dage:
Jacob el pangoneni wen natul ac fahk, “Kilukeni nu yuruk, ac nga fah fahk nu suwos ma ac sikyak nu suwos ke pacl fahsru uh:
2 Kom hid og hør, Jakobs Sønner, lyt til eders Fader Israel!
“Fahsreni nu sie, wen natul Jacob, ac porongo. Porongo kas lal Israel, papa tomowos.
3 Ruben, du er min førstefødte, min Styrke og min Mandskrafts første, ypperst i Højhed, ypperst i Kraft!
“Reuben, wounse mukul nutik, kom pa ku luk, Kom pa fahko se emeet ke pacl in fusr luk. Kom pa fwacfa ac watwen sin wen nutik nukewa.
4 Du skummer over som Vandet, men du mister din Forret; thi du besteg din Faders Leje. Skændigt handled du da han besteg mit Leje!
Kom oana sie sronot fokoko, Tusruktu ac tia kom pa yohk sripa oemeet, Mweyen kom tuh ona yurin mutan kulansap kiuk Ac aktaekyala mwe oan lun papa tomom.
5 Simeon og Levi, det Broder Par, Voldsredskaber er deres Vaaben.
“Simeon ac Levi eltal tamulel. Eltal orekmakin mwe anwuk natultal in orek lokoalok sulallal.
6 I deres Raad giver min Sjæl ej Møde, i deres Forsamling tager min Ære ej Del; thi i Vrede dræbte de Mænd, egenraadigt lamslog de Okser.
Nga fah tia welultal in sramsram lukma laltal, Ac tia pac welultal ke pacl in pwapa laltal, Mweyen kasrkusrak laltal som nwe ke sun uniya mwet, Ac eltal aksukapasyela cow mukul oana mwe pwar.
7 Forbandet være deres Vrede, saa vild den er, deres Hidsighed, saa voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i Israel!
Lela in selngawiyuk kasrkusrak laltal, mweyen arulana upala, Ac nu fin folo laltal, mweyen arulana sulallal. Nga fah luseloselik fin acn Israel nufon. Nga fah siseloselik nu inmasrlon mwet Israel.
8 Juda, dig skal dine Brødre prise, din Haand skal gribe dine Fjender i Nakken, din Faders Sønner skal bøje sig for dig.
“Judah, mwet lim fah kaksakin kom. Poum fah iseya kwawen mwet lokoalok lom. Mwet lim fah pasrla ye motom.
9 En Løveunge er Juda. Fra Rov stiger du op, min Søn! Han ligger og strækker sig som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække ham!
Judah el oana soko lion. El uniya ma el sruokya uh, folokla nu in luf sel, Ac asrosrelik ona. Wangin mwet pulaik in lusrongol.
10 Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans Fødder, til han, hvem den tilhører; kommer, ham skal Folkene lyde.
Scepter lun tokosra ac fah oanna sel Judah, Ac fwilin tulik natul fah leum fin mwet Israel pacl nukewa. Mutanfahl ac fah use mwe takma nu sel, Ac pasrla ye mutal ac aksol.
11 Han binder sit Æsel ved Vinstokken, ved Ranken Asenindens Fole, tvætter i Vin sin Kjortel, sin Kappe i Drueblod,
El kapriya donkey fusr natul nu ke soko oa in grape, Nu ke oa in grape soko ma wo emeet. El oul nuknuk lal in wain su srusra oana srah.
12 med Øjnene dunkle af Vin og Tænderne hvide af Mælk!
Atronmutal srusrala ke nim wain; Ac wihsel fasrfasrla ke nim milk.
13 Zebulon har hjemme ved Havets Kyst, han bor ved Skibenes Kyst, hans Side er vendt mod Zidon.
“Zebulon el ac fah muta sisken meoa. Molsron in acn sel ac fah acn in kawuk lun oak lulap, Ac masrol lun acn sel ac fah sun acn Sidon.
14 Issakar, det knoglede Æsel, der strækker sig mellem Foldene,
Issachar el tia ekla liki soko donkey fokoko Ma alsrangesr ac oanna inmasrlon mwe utuk lal.
15 fandt Hvilen sød og Landet lifligt; derfor bøjed han Ryg under Byrden og blev en ufri Træl.
A el liye lah acn in mongla uh wona Ac facl sac pwar na, Ouinge el kuruweni fintokol in us mwe utuk toasr uh, Ac kumakinyuk el in orekma oana sie mwet kohs.
16 Dan dømmer sit Folk saa godt som nogen Israels Stamme.
“Dan el ac fah sie mwet kol nu sin mwet lal. Elos ac fah oana sruf saya lun Israel.
17 Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som bider Hesten i Hælen, saa Rytteren styrter bagover! —
Dan el ac fah oana soko wet ma oan sisken inkanek uh, Soko wet pwasin pe inkanek srisrik uh, Su sro ac ngalis nien horse uh, Ac oru tuh mwet muta fin horse uh in usrukyukla.
18 Paa din Frelse bier jeg, HERRE!
“LEUM GOD, nga tupan molela lom.
19 Gad, paa ham gør Krigerskarer Indhug, men han gør Indhug i Hælene paa dem.
“Un mwet pusrapasr se ac fah anwuk nu sel Gad, Tusruktu el fah forla ac ukwalos.
20 Aser, hans Føde er fed, Lækkerier for Konger har han at give.
“Facl sel Asher ac fah oswe fokinsak wowo. Kain mwe mongo ma fal nu sin tokosra ac fah tuku yorol me.
21 Naftali er en løssluppen Hind, han fremfører yndig Tale.
“Naphtali el oana soko deer lemnak ma kasrusr sukosok, Su oswe natu fusr na wowo.
22 Et yppigt Vintræ er Josef, et yppigt Vintræ ved Kilden, Ranker slynger sig over Muren.
“Joseph el oana soko fain na ungung ma kap sisken infacl srisrik uh, Ac oa kac uh fanukya fin pot uh.
23 Bueskytter fejder imod ham, strides med ham, gør Angreb paa ham,
Mwet lokoalok lal ah mweunel upana, Ac ukwal ke mwe pisr ac sukan pisr natulos.
24 men hans Bue er stærk, hans Hænders Arme rappe; det kommer fra Jakobs Vældige, fra Hyrden, Israels Klippe,
Tusruktu mwe pisr natul uh tiana mukuikui, Ac paol akkeyeyuk ac aksuwosyeyuk Ke ku lun God Kulana lal Jacob, Su Mwet Shepherd ac Mwet Loango lun Israel.
25 fra din Faders Gud — han hjælpe dig! Og Gud den Almægtige, han velsigne dig med Himmelens Velsignelser oventil og Dybets Velsignelser nedentil, med Brysters og Moderlivs Velsignelser!
God lun papa tomom pa kasrekom, God Kulana pa akinsewowoye kom Ke mwe insewowo ke af lucng me Ac ke kof loal ye faclu, Mwe insewowo ke tulik puspis ac ke un kosro puspis,
26 Din Faders Velsignelser overgaar de ældgamle Bjerges Velsignelser, de evige Højes Herlighed. Maatte de komme over Josefs Hoved, over Issen paa Fyrsten blandt Brødre!
Mwe insewowo ke wheat ac ke ros uh, Mwe insewowo ke eol ma oan oemeet me, Ac ke ma wolana su tuku ke eol srisrik su ac oan nwe tok. Lela mwe insewowo inge in oan fin sifal Joseph, Fin mutunsron sie su pisrla inmasrlon mwet wial.
27 Benjamin, den rovlystne Ulv, om Morgenen æder han Rov, om Aftenen deler han Bytte!«
“Benjamin el oana wolf sulallal soko El uniya ac okomla ma nal ke lotu ac eku.”
28 Alle disse er Israels Stammer, tolv i Tal, og det var, hvad deres Fader talte til dem, og han velsignede dem, hver især af dem gav han sin særlige Velsignelse.
Sruf singoul luo lun Israel pa inge, ac pa inge kas in wilkas lun papa tumalos ke el sang kas in akinsewowo lal nu selos, fal nu sin kais sie selos.
29 Og han sagde til dem som sin sidste Vilje: »Nu samles jeg til mit Folk; jord mig da hos mine Fædre i Hulen paa Hetiten Efrons Mark,
Na Jacob el sapkin nu sin wen natul nukewa, “Inge ke nga ac misa ac som weang mwet luk somla, komtal fah pukinyuwi yurin papa tumuk in luf se ma oan ke acn sel Ephron mwet Hit,
30 i Hulen paa Makpelas Mark over for Mamre i Kana'ans Land, den Mark, som Abraham købte af Hetiten Efron til Gravsted,
in acn Machpelah, kutulap in Mamre in acn Canaan. Abraham el tuh molela luf sac ac ipin acn sac sel Ephron tuh in sie acn in kulyuk.
31 hvor de jordede Abraham og hans Hustru Sara, hvor de jordede Isak og hans Hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea.
Acn se inge pa elos piknilya Abraham ac Sarah, mutan kial, we. Acn sac pacna pa elos piknilya Isaac ac Rebecca, mutan kial ah, we, ac pa pac nga piknilya Leah we ah.
32 Marken og Hulen derpaa blev købt af Hetiterne.«
Acn sac ac luf se we ah, ma moulla sin mwet Hit. Pikinyuwi we.”
33 Dermed havde Jakob givet sine Sønner sin Vilje til Kende, og han strakte sine Fødder ud paa Lejet, udaandede og samledes til sin Slægt.
Ke safla kas in wilwil lal nu sin wen natul nukewa, na el topla ona ac misa.
