1 Mosebog 49
1 Derpaa kaldte Jakob sine Sønner til sig og sagde: »Saml eder, saa vil jeg forkynde eder, hvad der skal hændes eder i de sidste Dage:
Hichun Jacob in achate jouse akou khom in hitin aseiye, “Keima naivel a hung kikhom un, chule keiman nangho thuguh kasei peh ding nahiuve, khonunga ipi hung lhung ding ham naseipeh uvinge,” ati.
2 Kom hid og hør, Jakobs Sønner, lyt til eders Fader Israel!
Hung un chule ngaijun, nangho Jacob chate ho napao Israel thusei ngai jun,
3 Ruben, du er min førstefødte, min Styrke og min Mandskrafts første, ypperst i Højhed, ypperst i Kraft!
Reuben kachapa atahpen katha hat pen laiya kanei, ka khanghoi lai tah a kahin chule nangma amasa penna jana chang chule nangma amasa pena thahat chang nahi.
4 Du skummer over som Vandet, men du mister din Forret; thi du besteg din Faders Leje. Skændigt handled du da han besteg mit Leje!
Nangma twi kimang banga phatna najou tapoi, ajeh chu napa lupna jalkhun nasuboh tai.
5 Simeon og Levi, det Broder Par, Voldsredskaber er deres Vaaben.
Simeon le Levi sopi khat ahilhone, chule aman chah lhon ho chu galsat na ding bou ahi.
6 I deres Raad giver min Sjæl ej Møde, i deres Forsamling tager min Ære ej Del; thi i Vrede dræbte de Mænd, egenraadigt lamslog de Okser.
Keima lhagao vang amaho lah a jaoda mai hen, chule amaho natoh gon jong jahda ding kanome; ahin amaho alunghan teng ule mihem hinkho ahin suhbei dingu ahi, chule amaho deilah a bongchal ho ahin hellhuh diu ahi.
7 Forbandet være deres Vrede, saa vild den er, deres Hidsighed, saa voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i Israel!
Jacob chate ho lah a kahop khen ding keiman Israel sunga amaho chu kathe cheh ding ahitai, alunghan nau sapset ahitai, ajeh chu tijat umtah, alunghan nao jong phalou tah ahi.
8 Juda, dig skal dine Brødre prise, din Haand skal gribe dine Fjender i Nakken, din Faders Sønner skal bøje sig for dig.
Judah nangma nasopi houvin nathang at ui, nangma namel mate angonga na matchah ding, nasopi ho jouse nangma masanga kun cheh diu ahi.
9 En Løveunge er Juda. Fra Rov stiger du op, min Søn! Han ligger og strækker sig som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække ham!
Judah ka chapa hi keipi nou tobang ama chu aneh jou tobang pet ahi, keipi bangin akitaulei, chule keipi nou konba anodoh jou ding gam.
10 Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans Fødder, til han, hvem den tilhører; kommer, ham skal Folkene lyde.
Hiche tenggol chu Judah a kona potdoh lou ding ahi, chule dan thempu a kona akeng teni kikah ajong pot doh lou ding Shiloh ahung lhun to kahsea anam miten athu angai jing dingu ahi.
11 Han binder sit Æsel ved Vinstokken, ved Ranken Asenindens Fole, tvætter i Vin sin Kjortel, sin Kappe i Drueblod,
Aman a sangan chu lengpi thei phunga ahen in chule sangan nou chu abah hoipen lengpi bah a ahenin, chule apon ho chu lengpi twiya asop in chule ama von ho chu lengpi twiya asop ngime.
12 med Øjnene dunkle af Vin og Tænderne hvide af Mælk!
Amit teni chu lengpi twi sangin asangjon chule ahatu jouse chu bongnoi twi bang phet phut ding ahi.
13 Zebulon har hjemme ved Havets Kyst, han bor ved Skibenes Kyst, hans Side er vendt mod Zidon.
Zebulun chu twi-khanglen panga cheng ding ahi, chule ama koma chu kongho kinga ding chule agamgi chu Sidon geiya cheng diu ahi.
14 Issakar, det knoglede Æsel, der strækker sig mellem Foldene,
Issachar vang chu ahile sangan hattah ahi, ama chu hahsat na molni kikah aum ahi.
15 fandt Hvilen sød og Landet lifligt; derfor bøjed han Ryg under Byrden og blev en ufri Træl.
Aman ngahmun khat amudoh in, chule agam nop dan jong chu dei chat um ahi; hijeh chun aman thilpo ding in alengkou adon, namphu in soh dingin akipelut tai.
16 Dan dømmer sit Folk saa godt som nogen Israels Stamme.
Dan vang chu amite ding in lungmon ahin, bolpeh ding Israel te phungkhat hin na ahin to ding ahi.
17 Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som bider Hesten i Hælen, saa Rytteren styrter bagover! —
Dan chu lampi lhanglang a gul tobang ahi, chule lampi a gulse kijam tobang ahin, ama chun sakol keng achuh le achunga toupa akinung le lhah tai.
18 Paa din Frelse bier jeg, HERRE!
Keiman nangma katahsane huhhingna kachan thei na din o ka Pakai.
19 Gad, paa ham gør Krigerskarer Indhug, men han gør Indhug i Hælene paa dem.
Mipihon Gad chunga lam ajot diu ahin achaina aman amaho chunga lam ahin jot ding ahi.
20 Aser, hans Føde er fed, Lækkerier for Konger har han at give.
Asher chu an neh neng ding ahiye, chule aman lengho neh thei ding hoitah le twitah a ahon thei ding ahi.
21 Naftali er en løssluppen Hind, han fremfører yndig Tale.
Napthali chu sajuh pi kihen lou tobang ahin, aman thu ngei tah a pao doh ding ahi.
22 Et yppigt Vintræ er Josef, et yppigt Vintræ ved Kilden, Ranker slynger sig over Muren.
Joseph hi lengpi thingga phatah tobang ahi, chule twinah phung thingbah ga phatah ahi, abah hon jong bang akhokhel gamtai.
23 Bueskytter fejder imod ham, strides med ham, gør Angreb paa ham,
Thalpi kapthem hon avetda lheh un, amapa akap un chule abol genthei lheh jeng uve.
24 men hans Bue er stærk, hans Hænders Arme rappe; det kommer fra Jakobs Vældige, fra Hyrden, Israels Klippe,
Ahin amapa thalpi alhou lheh in suhset bun aum poi. Chule abanthahat na jong aki peh ben, Jacob Pathen thahatna chun aumpi jing'e; chule kelngoi chingpa chu Israel te hongpi a pang ahi.
25 fra din Faders Gud — han hjælpe dig! Og Gud den Almægtige, han velsigne dig med Himmelens Velsignelser oventil og Dybets Velsignelser nedentil, med Brysters og Moderlivs Velsignelser!
Chule na panpi Pathen in na kithopi jeh in hatchung nung pen phatthei naboh mai hen, chujong leh van chunga phattheina tin changmai jin, chule leithol noilanga twi dim bang in phatthei na chang jing in, chule noitwi akon, naobu akon phatthei na jouse chang tan.
26 Din Faders Velsignelser overgaar de ældgamle Bjerges Velsignelser, de evige Højes Herlighed. Maatte de komme over Josefs Hoved, over Issen paa Fyrsten blandt Brødre!
Napan phatthei na bohna ho chu masanga napute phatthei na ho sang in phatthei joh hi maihen, chule molsang pen ho sang in sangpen main. Hiche phatthei na ho jouse hi Joseph chunga umjing tahen, ajeh chu amahi asopite lah a dinga leng cha ahi.
27 Benjamin, den rovlystne Ulv, om Morgenen æder han Rov, om Aftenen deler han Bytte!«
Benjamin chu Sial tobang ahi, ajeh chu jingkah lam le amelmate chu aval lhum jin nilhah lam teng alotup ho chu ahomkhen jenge.
28 Alle disse er Israels Stammer, tolv i Tal, og det var, hvad deres Fader talte til dem, og han velsignede dem, hver især af dem gav han sin særlige Velsignelse.
Amaho se hi Israel phungsom le phungni ahiuve, hiche thucheng ho hi apan asei peh'u ahi; amaho jouse chu phatthei aboh in chule ki lhahna thu cheng aneiyin, chule amaho jouse khat khat in ama hina cheh in phatthei aboh cheh in ahi.
29 Og han sagde til dem som sin sidste Vilje: »Nu samles jeg til mit Folk; jord mig da hos mine Fædre i Hulen paa Hetiten Efrons Mark,
Hichun Jacob in hitin ahil e, amaho se chu keima hi thivah ding kahitai, chule kapute kapate ho lah a jaovah ding kahitai, Ephron Hite gam'a kapute kapate kivui na muna chu kei jong neivui un ati.
30 i Hulen paa Makpelas Mark over for Mamre i Kana'ans Land, den Mark, som Abraham købte af Hetiten Efron til Gravsted,
Abraham'in hiche songlhan chu Machpelah loumun Mamre nisolam Canaan gamsunga um ahin, ama lhan mun dinga Hite mipa Ephron henga loumun ana choh doh ahi.
31 hvor de jordede Abraham og hans Hustru Sara, hvor de jordede Isak og hans Hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea.
Hiche muna chun Abraham le Sarah akivui lhon in, chule hiche mun chu Isaac le aloinu Rabekah jong aki vuijin chule keiman jong hilai mun a chu Leah kana vui ahi.
32 Marken og Hulen derpaa blev købt af Hetiterne.«
Hiche gam chu phaicham kotong lam chu kapu Abraham'in Hite mipa koma ana choh doh ahi.
33 Dermed havde Jakob givet sine Sønner sin Vilje til Kende, og han strakte sine Fødder ud paa Lejet, udaandede og samledes til sin Slægt.
Hichun Jacob chu achapate athu lhah chai in jalkhun chunga akeng teni asep doh in ama ahaitan tai, chuin ama amite to akivui tha tai.
