1 Mosebog 48

1 Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans Fader var syg. Da tog han sine Sønner, Manasse og Efraim, med sig.

Hathnukkhu, Joseph koe, Thai haw, na pa a pataw, telah atipouh awh. A capa Manasseh hoi Ephraim hah a hrawi teh a ceikhai.

2 Da det nu meldtes Jakob, at hans Søn Josef var kommet, tog Israel sig sammen og satte sig oprejst paa Lejet.

Jakop koevah, khenhaw! na capa Joseph nang koe a tho, telah atipouh awh. Hatdawkvah, Jakop teh tha a kâsangue teh ikhun dawk a tahung.

3 Jakob sagde til Josef: »Gud den Almægtige aabenbarede sig for mig i Luz i Kana'ans Land og velsignede mig;

Jakop ni Joseph koevah, Cathut Athakasaipounge teh Kanaan ram, Luz kho dawk kai koevah a kamnue teh yawhawinae na poe.

4 og han sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom og gøre dig til en Mængde Stammer, og jeg vil give dit Afkom efter dig Land til evigt Eje!

Kai koevah, ca catounnaw moikapap na poe han, na pungdaw sak han, tamihupui lah na sak han, hahoi hete ram heh ka tho hane na ca catounnaw koe râw lah na poe awh han, telah na ti pouh.

5 Nu skal dine to Sønner, der er født dig i Ægypten før mit komme til dig her i Ægypten, være mine, Efraim og Manasse skal være mine saa godt som Ruben og Simeon;

Na ca roi Izip ram, nang koe ka tho hoehnahlan na khe e haiyah kaie doeh. Manasseh hoi Ephraim heh, Reuben hoi Simeon patetlah kaie lah ao han.

6 derimod skal de Børn, du har faaet efter dem, være dine; men de skal nævnes efter deres Brødres Navne i deres Arvelod.

Atu hoi bout na khe e teh namae lah ao han. A coe awh han e râw dawk a hmau roi e min hah a hmawng awh han.

7 Da jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig, medens jeg var undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og jeg jordede hende der paa Vejen til Efrat, det er Betlehem«.

Hatei, kaie kong dawk, Paddanaram ram hoi ka tho navah, Rachel teh Kanaan ram e lampui dawk, Ephrath kho hoi lam bet ahlanae koe kai teng vah a due teh hawvah Ephrath lam dawk ka pakawp. (Hot teh Bethlehem doeh).

8 Da Israel saa Josefs Sønner, sagde han: »Hvem bringer du der?«

Hahoi, Isarel ni Joseph e capa roi a khet teh, hetnaw heh apinaw maw telah ati.

9 Josef svarede sin Fader: »Det er mine Sønner, som Gud har skænket mig her.« Da sagde han: »Bring dem hen til mig, at jeg kan velsigne dem!«

Joseph ni a na pa koevah, ahnimouh roi teh ka capa roi doeh, Cathut ni hi vah na poe e roi doeh, telah atipouh. Ahni ni pahren lahoi kai koe thokhai haw, yawhawinae ka poe han, telah ati.

10 Men Israels Øjne var svækkede af Alderdom, saa at han ikke kunde se. Da førte han dem hen til ham, og han kyssede og omfavnede dem.

Isarel teh a matawng toung dawkvah a mit hah kacailah hmawt thai hoeh toe. Hahoi teh, hnai sak haw, ahni ni a tapam teh a paco.

11 Og Israel sagde til Josef: »Jeg havde ikke turdet haabe at faa dit Ansigt at se, og nu har Gud endog ladet mig se dit Afkom!«

Isarel ni Joseph koevah, Na mei hmu hane boehai ka ngaihawi hoeh ei, Cathut ni na ca catounnaw e mei totouh na hmu sak, telah ati.

12 Derpaa tog Josef dem bort fra hans Knæ og kastede sig til Jorden paa sit Ansigt.

Joseph ni ahnimouh teh a na pa e phai rahak hoi a la teh a hmalah a tabo sak.

13 Josef tog saa dem begge, Efraim i sin højre Haand til venstre for Israel og Manasse i sin venstre Haand til højre for Israel, og førte dem hen til ham;

Hahoi, Joseph ni kahni touh hoi a ceikhai teh Ephraim aranglae kut hoi Isarel e avoilae kut koe lah a ceikhai. Manasseh hah avoilae kut hoi Isarel e aranglae kut koe lah a ceikhai.

14 men Israel udrakte sin højre Haand og lagde den paa Efraims Hoved, uagtet han var den yngste, og sin venstre Haand lagde han paa Manasses Hoved, saa at han lagde Hænderne over Kors; thi Manasse var den førstefødte.

Hahoi, Isarel ni a kut a khingkhai teh aranglae kut hah kanaw e Ephraim e a lû dawk a toung teh avoilae kut hah Manasseh e lû van vah a toung. Bangkongtetpawiteh, ahni teh camin lah ao.

15 Derpaa velsignede han Josef og sagde: »Den Gud, for hvis Aasyn mine Fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig: fra min første Færd og til nu,

Hottelah yawhawinae a poe teh kakhekung Abraham hoi Isak hmalah ouk kaawm pouh e Cathut, sahnin totouh ka hringyung thung pueng na kakawkkung Cathut.

16 den Engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne Drengene, saa at mit Navn og mine Fædre Abrahams og Isaks Navn maa blive nævnet ved dem, og de maa vokse i Mængde i Landet!«

Hawihoehnae pueng thung hoi na karatangkung kalvantaminaw ni hete camo roi yawhawinae poe naseh, Abraham hoi Isak min teh ahnimouh roi ni sin naseh. Hahoi, talai lungui vah tami moikapap lah pungdaw awh naseh telah ati.

17 Men da Josef saa, at hans Fader lagde sin højre Haand paa Efraims Hoved, var det ham imod, og han greb sin Faders Haand for at tage den bort fra Efraims Hoved og lægge den paa Manasses;

A na pa ni aranglae kut Ephraim e lû dawk a toung e Joseph ni a hmu navah, a lungkuep hoeh dawkvah a na pa e kut Ephraim lû dawk a toung e hah Manasseh e a lû dawk puen hanelah a tawm.

18 og Josef sagde til sin Fader: »Nej, ikke saaledes, Fader, thi denne er den førstefødte; læg din højre Haand paa hans Hoved!«

Joseph ni a na pa koevah, Apa hettelah mahoeh. Bangkongtetpawiteh, het nahoehmaw a camin. Aranglae na kut a lû dawk na toung hane vaw, telah atipouh.

19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: »Jeg ved det, min Søn, jeg ved det! Ogsaa han skal blive til et Folk, ogsaa han skal blive stor; men hans yngre Broder skal blive større end han, og hans Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!«

Hatei, a na pa ni a ngai hoeh dawk, ka panue ka ca, ka panue. Ahni haiyah miphun telah kaw han e kamcu lah ao vaiteh a lentoe van han. Hatei, a nawngha heh ahni hlakvah hoe a lentoe vaiteh a ca catounnaw haiyah miphun moikapap lah ao awh han, telah ati.

20 Saaledes velsignede han dem paa den Dag og sagde: »Med eder skal Israel velsigne og sige: Gud gøre dig som Efraim og Manasse!« Og han stillede Efraim foran Manasse.

Hatdawkvah, hote hnin dawk yawhawinae a poe teh, nang pawlawk dawk Cathut ni Isarel teh yawhawinae poe naseh, nang teh Ephraim hoi Manasseh patetlah na tat naseh telah atipouh teh, Manasseh hmalah Ephraim ao sak.

21 Da sagde Israel til Josef: »Jeg skal snart dø, men Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders Fædres Land.

Hottelah, Isarel ni Joseph koevah, khenhaw! meimei ka due toe, hat eiteh Cathut teh nang koevah ao vaiteh mintoenaw e ram dawk na hrawi awh han.

22 Dig giver jeg ud over dine Brødre en Højderyg, som jeg har fravristet Amoriterne med mit Sværd og min Bue!«

Hothloilah, na hmaunawnghanaw hane thung hoi ham buet touh, tahloi hoi licung, Amor taminaw e kut dawk ka la e hah na thap pouh, telah ati.