< 1 Mosebog 47 >
1 Saa drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: »Min Fader og mine Brødre er kommet fra Kana'ans Land med deres Smaakvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen.«
Anante Josefe'a amanage huno Ferona ome asami'ne, Nafani'ane, nafuhe'zane maka sipisipi'zamine, Bulimaka'ozamine, maka zazmine Kenani mopa atre'za Goseni mopare emani'naze.
2 Og han tog fem af sine Brødre med sig og forestillede dem for Farao.
Anage huteno afuhe'impinti Josefe'a 5fu'a vahe zamavareno Fero avure vigeno,
3 Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: »Dine Trælle er Hyrder ligesom vore Fædre!«
Fero'a ana afuhe'mokizmia anage huno zamantahige'ne, Nankna eri'za e'neriza nagare? Hige'za Ferona anage hu'za asami'naze, Tagehemofonteti'ma eno nerafante'ma eno tagrite'ma e'neana eri'za naga kamota tagra sipisipi afu kva nehu'na naga mani'none,
4 Og de sagde til Farao: »Vi er kommet for at bo som Gæster i Landet, thi der er ingen Græsning for dine Trælles Smaakvæg, da Hungersnøden er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Trælle gerne bosætte sig i Gosen.«
nehu'za Feronkura anage hu'naze, Osi'a gna ama mopare maninaku tagra e'none. Eri'za vahekamota afu'mofo ne'zana, trazana omanegeno aga'zamo Kenani mopare forehigu, menina muse (plis) hugantonanki, eri'za vahekamota tatregeta Goseni mopare umani maneno.
5 Da sagde Farao til Josef: »Din Fader og dine Brødre er kommet til dig;
Anante Fero'a Josefena anage huno asmine, Negafa'ene, kafuhe'zanena kagritega e'naze.
6 Ægypten staar til din Raadighed, lad din Fader og dine Brødre bosætte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i Gosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem, kan du sætte dem til Opsynsmænd over mine Hjorde!«
Hagi Isipi mopamo'a kegava hankeno me'neanki, negafane kafuhe'inena knare huno tre tre hu'nenia mopa zamige'za Goseni maniho. Hagi kegeno anampima knare vahe'ma mani'nesiana huge'za, nagri bulimakao afura kegava hiho.
7 Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao.
Anage higeno Josefe'a nafa'amofo avreno Feronte egeno, Jekopu'a asomu ke Ferona hunte'ne.
8 Farao spurgte Jakob: »Hvor mange er dine Leveaar?«
Fero'a anage huno antahige'ne, Kagra nama'a zagegafu hu'nane?
9 Jakob svarede ham: »Min Udlændigheds Aar er 130 Aar; faa og onde var mine Leveaar, og ikke naar de op til mine Fædres Aar i deres Udlændigheds Tid.«
Higeno Jekopu'a Feronkura anage hu'ne, Nafahe'za zaza kna maniza e'nazanagi, nagra atupa'a knafi natagura huna ne-ena, 130'a zagegafu hu'noe.
10 Derpaa velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham.
Jekopu'a asomu ke Ferona hunteteno atreno vu'ne.
11 Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bosætte sig og gav dem Jordegods i Ægypten, i den bedste Del af Landet, i Landet Ra'meses, som Farao havde befalet.
Higeno Josefe'a nafa'amofone, afuhe'inena zamavareno Isipi mopamo'ma knare huno tretre hu'nerega, Rameses kaziga Fero'ma hu'nere mopa ome regori zamige'za mani'naze.
12 Og Josef forsørgede sin Fader og sine Brødre og hele sin Faders Hus med Brød efter Børnenes Tal.
Josefe'a nefane, afuhe'ine, nefa nompima nemaniza vahe'ene, osi mofavre naga'enena, mani'naza avamente ne'zana zami'ne.
13 Der fandtes ikke mere Brødkorn i Landet, thi Hungersnøden var overvættes stor, og Ægypten og Kana'an vansmægtede af Sult.
Hianagi Isipi mopafine, Kenani mopare'enena tusi'a zagereno mikazana tefanane higeno, mika mopafina ne'zana omnetfa hu'ne.
14 Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i Ægypten og Kana'an for det Korn, der købtes, og lod dem bringe til Faraos Hus.
Josefe'a Isipi mopareti'ene Kenani mopareti'ma maka zagoma eri'za ne'zama eme mizasaza zagoa eritru huteno, erino Fero nompima zagoma nentazafi ana mika ome ante'ne.
15 Men da Pengene slap op i Ægypten og Kana'an, kom hele Ægypten til Josef og sagde: »Giv os Brødkorn, at vi ikke skal dø for dine Øjne, thi Pengene er sluppet op!«
Hagi Isipi vahe'mo'zane Kenani vahe'mo'zama zagozmima ne'zante'ma maka atre'za eri hanama hutage'za, Isipi vahe'mo'za Josefente e'za anage hu'naze, zagotia hago atreta erihna hu'nonanki, frisunki ne'zanaramio.
16 Josef svarede: »Kom med eders Hjorde, saa vil jeg give eder Brødkorn for dem, siden Pengene er sluppet op.«
Anante Josefe'a anage huno zamasami'ne, Zago tamima omanea nona'a, afu'zagatmi eme naminke'na afu tamimofo nona hu'na ne'zana refko hurami'neno.
17 Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Brødkorn for Hestene, for deres Hjorde af Smaakvæg og Hornkvæg og for Æslerne; og han forsørgede dem i det Aar med Brødkorn for alle deres Hjorde.
Hige'za hosiramima, sipisipiramima, memekiramima bulimakaoramima, donki afu'zagaramima hu'za zamavare'za Josefena eme nemizageno nona huno, ana kafufima nesaza ne'zana zami'ne.
18 Men da Aaret var omme, kom de til ham det følgende Aar og sagde: »Vi vil ikke dølge det for min Herre; men Pengene er sluppet op, og Kvæget har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andet tilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord;
Ana kafuma vagarege'za mago zagegafurera Josefente ete e'za anage hu'naze, rantimoka kavurera fra okigahune. Zagotia hago kagrite atreta eri hana nehuta, mika afutamina ranti'moka kagrite atre vagare'none. Hagi rantimoka menina tagrane mopatige asizanke me'ne.
19 lad os dog ikke dø for dine Øjne, vi sammen med vor Jord, men køb os og vor Jord for Brødkorn, og lad os med vor Jord blive livegne for Farao, og giv os derfor Saasæd, saa vi kan blive i Live og slippe for Døden, og vor Jord undgaa at lægges øde!«
Nahanigeta tagra frisunkeno mopatimo'a havizana hugahie? Tagri'ene mopatinena nezanteti miza hugeta, tagra Feronte kazokazo eri'za erinenteta manimneno. Nehunka avimza tamigeta tagra ofrita mani'nesunkeno, ama mopamo'a, trankino megusa avu'avara osino.
20 Da købte Josef al Jord i Ægypten til Farao, idet enhver Ægypter solgte sin Mark, fordi Hungersnøden tvang dem, og saaledes kom Landet i Faraos Besiddelse;
Hazageno Josefe'a mika Isipi mopa ne'zanteti mizaseno Ferona eri ami'ne. Mika Isipi vahe'mokizmia zamaga'zamo'a zamazeri havizantfa hige'za mopa zamia ne'zante atrageno, ana mika mopamo'a Fero mopa sevare'ne.
21 og Befolkningen gjorde han til hans Trælle i hele Ægypten fra Ende til anden.
Hagi Josefe'a ana mika vahetamina kazokazo eri'za vahere huno, Isipi mopamofo ruga raga atupa'aregati zamavareno, ranra kumatmimpi ome zamante'ne.
22 Kun Præsternes Jord købte han ikke, thi de havde faste Indtægter fra Farao, og de levede af de Indtægter, Farao havde skænket dem; derfor behøvede de ikke at sælge deres Jord.
Hianagi Josefe'a pristi vahe'mokizmi mopa miza osegeno, Fero'a ana pristi vahera ne'zana zamige'za nene'za mopa'zmia zagorera otre'naze.
23 Derpaa sagde Josef til Folket: »Nu har jeg købt eder og eders Jord til Farao; nu har I Saasæd til Jorden;
Hagi Josefe'a amanage huno maka veara zamasmi'ne, Keho, hago menina tamagri'ene mopatmi'nena Fero miza semi'noe. Menina mago'a avimza timinena tamagra hoza eritma hankregahaze.
24 men af Afgrøden skal I afgive en Femtedel til Farao, medens de fire Femtedele skal tjene eder til Saasæd paa Marken og til Føde for eder og eders Husstand og til Føde for eders Børn.«
Hagi ne'zama hamare knarera 5fu'a ko'nama anaki'nuta, mago ko'na Fero nemita, 4'a ko'nafintira hozafi avi krisaza zane, nontamifi naga'ene ne'onse mofavre naga'mozanema nesazaza tamagra erigahaze.
25 De svarede: »Du har reddet vort Liv; maatte vi eje min Herres Gunst, saa vil vi være Faraos Trælle!«
Hige'za anage hu'naze, Kagra knare kavukava hurantanketa ofrita mani'none! Knare agampu ra'nimofo avurera hiankita, Fero kazokzo eri'za vahe manigahune.
26 Saaledes gjorde Josef det til en Vedtægt, der endnu den Dag i Dag gælder i Ægypten, at afgive en Femtedel til Farao; kun Præsternes Jord kom ikke i Faraos Besiddelse.
Anage hazageno, Josefe'a Isipi mopamofo tra kea anage huno ante'ne, Hozafi kave'ma hamare'za 5fu'a kevuma antesafintira mago kevua kini ne'mofo amitere hugahaze hu'nege'za, ana hume neazageno eno ama knarera ehanati'ne. Hagi pristi vahe'mo'zage mopazmia otre zamagra'a eri'naze.
27 Israel bosatte sig nu i Ægypten, i Gosens Land; og de tog fast Ophold der, blev frugtbare og saare talrige.
Menina Israeli vahe'mo'za Isipi mopare, Goseni agu'afi mani'ne'za, mika zana erisanti nehare'za, rama'a vahe fore hu'naze.
28 Jakob levede i Ægypten i sytten Aar, saa at Jakobs Levetid blev 147 Aar.
Jekopu'a Isipi moparera 17ni'a zagegafu mani'ne. Jekopu'ma manino'ma e'nea zagegafu'a ana maka'a 147ni'a zagegafu hu'ne.
29 Da nu Tiden nærmede sig, at Israel skulde dø, kaldte han sin Søn Josef til sig og sagde til ham: »Hvis jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa læg din Haand under min Lænd og lov mig at vise mig den Kærlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten.
Israeli'ma (Jekopu) frisnia knamo atupa higeno, mofavre'a Josefe ke huno amanage huno asmi'ne, Muse (plis) hugantoanki kagrama nagriku'ma kave'ma sinante'sunka, menina kazana fenka namopi antenka musezana hunaverinka tamage hunka huo. Muse (plis) hugantoanki Isipia ase onantegahane.
30 Naar jeg har lagt mig til Hvile hos mine Fædre, skal du føre mig fra Ægypten og jorde mig i deres Grav!« Han svarede: »Jeg skal gøre, som du siger.«
Hianagi nagrama frisnugenka, kagra Isipitira erinka vunka vahe'niama asema nezmantafi ome asenanto. Higeno Josefe'a huno, kema hanaza hugahue.
31 Da sagde han: »Tilsværg mig det!« Og han tilsvor ham det. Da bøjede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedgærde.
Agra anage hu'ne, Tamage hu'na hugahue hanunka, huvempa huo, higeno tamage hu'na ana hugahue huno Josefe'a asmi'ne. Anante Israeli'a (Jekopu) kepri huno sipare mani'neno Josefena muse hunte'ne.