1 Mosebog 47

1 Saa drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: »Min Fader og mine Brødre er kommet fra Kana'ans Land med deres Smaakvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen.«

约瑟进去告诉法老说：“我的父亲和我的弟兄带着羊群牛群，并一切所有的，从迦南地来了，如今在歌珊地。”

2 Og han tog fem af sine Brødre med sig og forestillede dem for Farao.

约瑟从他弟兄中挑出五个人来，引他们去见法老。

3 Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: »Dine Trælle er Hyrder ligesom vore Fædre!«

法老问约瑟的弟兄说：“你们以何事为业？”他们对法老说：“你仆人是牧羊的，连我们的祖宗也是牧羊的。”

4 Og de sagde til Farao: »Vi er kommet for at bo som Gæster i Landet, thi der er ingen Græsning for dine Trælles Smaakvæg, da Hungersnøden er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Trælle gerne bosætte sig i Gosen.«

他们又对法老说：“迦南地的饥荒甚大，仆人的羊群没有草吃，所以我们来到这地寄居。现在求你容仆人住在歌珊地。”

5 Da sagde Farao til Josef: »Din Fader og dine Brødre er kommet til dig;

法老对约瑟说：“你父亲和你弟兄到你这里来了，

6 Ægypten staar til din Raadighed, lad din Fader og dine Brødre bosætte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i Gosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem, kan du sætte dem til Opsynsmænd over mine Hjorde!«

埃及地都在你面前，只管叫你父亲和你弟兄住在国中最好的地；他们可以住在歌珊地。你若知道他们中间有什么能人，就派他们看管我的牲畜。”

7 Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao.

约瑟领他父亲雅各进到法老面前，雅各就给法老祝福。

8 Farao spurgte Jakob: »Hvor mange er dine Leveaar?«

法老问雅各说：“你平生的年日是多少呢？”

9 Jakob svarede ham: »Min Udlændigheds Aar er 130 Aar; faa og onde var mine Leveaar, og ikke naar de op til mine Fædres Aar i deres Udlændigheds Tid.«

雅各对法老说：“我寄居在世的年日是一百三十岁，我平生的年日又少又苦，不及我列祖在世寄居的年日。”

10 Derpaa velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham.

雅各又给法老祝福，就从法老面前出去了。

11 Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bosætte sig og gav dem Jordegods i Ægypten, i den bedste Del af Landet, i Landet Ra'meses, som Farao havde befalet.

约瑟遵着法老的命，把埃及国最好的地，就是兰塞境内的地，给他父亲和弟兄居住，作为产业。

12 Og Josef forsørgede sin Fader og sine Brødre og hele sin Faders Hus med Brød efter Børnenes Tal.

约瑟用粮食奉养他父亲和他弟兄，并他父亲全家的眷属，都是照各家的人口奉养他们。

13 Der fandtes ikke mere Brødkorn i Landet, thi Hungersnøden var overvættes stor, og Ægypten og Kana'an vansmægtede af Sult.

饥荒甚大，全地都绝了粮，甚至埃及地和迦南地的人因那饥荒的缘故都饿昏了。

14 Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i Ægypten og Kana'an for det Korn, der købtes, og lod dem bringe til Faraos Hus.

约瑟收聚了埃及地和迦南地所有的银子，就是众人籴粮的银子，约瑟就把那银子带到法老的宫里。

15 Men da Pengene slap op i Ægypten og Kana'an, kom hele Ægypten til Josef og sagde: »Giv os Brødkorn, at vi ikke skal dø for dine Øjne, thi Pengene er sluppet op!«

埃及地和迦南地的银子都花尽了，埃及众人都来见约瑟，说：“我们的银子都用尽了，求你给我们粮食，我们为什么死在你面前呢？”

16 Josef svarede: »Kom med eders Hjorde, saa vil jeg give eder Brødkorn for dem, siden Pengene er sluppet op.«

约瑟说：“若是银子用尽了，可以把你们的牲畜给我，我就为你们的牲畜给你们粮食。”

17 Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Brødkorn for Hestene, for deres Hjorde af Smaakvæg og Hornkvæg og for Æslerne; og han forsørgede dem i det Aar med Brødkorn for alle deres Hjorde.

于是他们把牲畜赶到约瑟那里，约瑟就拿粮食换了他们的牛、羊、驴、马；那一年因换他们一切的牲畜，就用粮食养活他们。

18 Men da Aaret var omme, kom de til ham det følgende Aar og sagde: »Vi vil ikke dølge det for min Herre; men Pengene er sluppet op, og Kvæget har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andet tilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord;

那一年过去，第二年他们又来见约瑟，说：“我们不瞒我主，我们的银子都花尽了，牲畜也都归了我主。我们在我主眼前，除了我们的身体和田地之外，一无所剩。

19 lad os dog ikke dø for dine Øjne, vi sammen med vor Jord, men køb os og vor Jord for Brødkorn, og lad os med vor Jord blive livegne for Farao, og giv os derfor Saasæd, saa vi kan blive i Live og slippe for Døden, og vor Jord undgaa at lægges øde!«

你何忍见我们人死地荒呢？求你用粮食买我们和我们的地，我们和我们的地就要给法老效力。又求你给我们种子，使我们得以存活，不至死亡，地土也不至荒凉。”

20 Da købte Josef al Jord i Ægypten til Farao, idet enhver Ægypter solgte sin Mark, fordi Hungersnøden tvang dem, og saaledes kom Landet i Faraos Besiddelse;

于是，约瑟为法老买了埃及所有的地，埃及人因被饥荒所迫，各都卖了自己的田地；那地就都归了法老。

21 og Befolkningen gjorde han til hans Trælle i hele Ægypten fra Ende til anden.

至于百姓，约瑟叫他们，从埃及这边直到埃及那边，都各归各城。

22 Kun Præsternes Jord købte han ikke, thi de havde faste Indtægter fra Farao, og de levede af de Indtægter, Farao havde skænket dem; derfor behøvede de ikke at sælge deres Jord.

惟有祭司的地，约瑟没有买，因为祭司有从法老所得的常俸。他们吃法老所给的常俸，所以他们不卖自己的地。

23 Derpaa sagde Josef til Folket: »Nu har jeg købt eder og eders Jord til Farao; nu har I Saasæd til Jorden;

约瑟对百姓说：“我今日为法老买了你们和你们的地，看哪，这里有种子给你们，你们可以种地。

24 men af Afgrøden skal I afgive en Femtedel til Farao, medens de fire Femtedele skal tjene eder til Saasæd paa Marken og til Føde for eder og eders Husstand og til Føde for eders Børn.«

后来打粮食的时候，你们要把五分之一纳给法老，四分可以归你们做地里的种子，也做你们和你们家口孩童的食物。”

25 De svarede: »Du har reddet vort Liv; maatte vi eje min Herres Gunst, saa vil vi være Faraos Trælle!«

他们说：“你救了我们的性命。但愿我们在我主眼前蒙恩，我们就作法老的仆人。”

26 Saaledes gjorde Josef det til en Vedtægt, der endnu den Dag i Dag gælder i Ægypten, at afgive en Femtedel til Farao; kun Præsternes Jord kom ikke i Faraos Besiddelse.

于是约瑟为埃及地定下常例，直到今日：法老必得五分之一，惟独祭司的地不归法老。

27 Israel bosatte sig nu i Ægypten, i Gosens Land; og de tog fast Ophold der, blev frugtbare og saare talrige.

以色列人住在埃及的歌珊地。他们在那里置了产业，并且生育甚多。

28 Jakob levede i Ægypten i sytten Aar, saa at Jakobs Levetid blev 147 Aar.

雅各住在埃及地十七年，雅各平生的年日是一百四十七岁。

29 Da nu Tiden nærmede sig, at Israel skulde dø, kaldte han sin Søn Josef til sig og sagde til ham: »Hvis jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa læg din Haand under min Lænd og lov mig at vise mig den Kærlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten.

以色列的死期临近了，他就叫了他儿子约瑟来，说：“我若在你眼前蒙恩，请你把手放在我大腿底下，用慈爱和诚实待我，请你不要将我葬在埃及。

30 Naar jeg har lagt mig til Hvile hos mine Fædre, skal du føre mig fra Ægypten og jorde mig i deres Grav!« Han svarede: »Jeg skal gøre, som du siger.«

我与我祖我父同睡的时候，你要将我带出埃及，葬在他们所葬的地方。”约瑟说：“我必遵着你的命而行。”

31 Da sagde han: »Tilsværg mig det!« Og han tilsvor ham det. Da bøjede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedgærde.

雅各说：“你要向我起誓。”约瑟就向他起了誓，于是以色列在床头上敬拜 神。