1 Mosebog 45
1 Da kunde Josef ikke længer beherske sig over for alle dem der stod hos ham, og han raabte »Lad alle gaa ud!« Saaledes var der ingen til Stede, da Josef gav sig til Kende for sine Brødre.
Yüsüp ɵz yenida turƣanlarning aldida ɵzini tutalmay: — Ⱨǝmmǝ adǝm aldimdin qiⱪiriwetilsun! dǝp warⱪiridi. Xuning bilǝn Yüsüp ɵzini ⱪerindaxliriƣa axkara ⱪilƣanda uning ⱪexida ⱨeqkim bolmidi. U ⱪattiⱪ yiƣlap kǝtti; misirliⱪlar uni anglidi, Pirǝwnning ordisikilǝrmu buningdin [tezla] hǝwǝr tapti.
2 Saa brast han i lydelig Graad, saa Ægypterne hørte det, og det spurgtes i Faraos Hus;
3 og Josef sagde til sine Brødre: »Jeg er Josef! Lever min Fader endnu?« Men hans Brødre kunde ikke svare ham, saa forfærdede var de for ham.
Yüsüp ⱪerindaxliriƣa: — Mǝn Yüsüp bolimǝn! Atam ⱨazir ⱨayatmu?! — dǝp soridi. Əmma ⱪerindaxliri uningƣa ⱪarap ⱨoduⱪup ketip, ⱨeq jawab berǝlmǝy ⱪaldi.
4 Saa sagde Josef til sine Brødre: »Kom hen til mig!« Og da de kom derhen, sagde Josef: »Jeg er eders Broder Josef, som I solgte til Ægypten;
Lekin Yüsüp ularni: — Ⱪeni, manga yeⱪin kelinglar, dǝp qaⱪiridi. Ular yeⱪin kǝldi, u yǝnǝ: — Mǝn silǝrning ininglar, yǝni silǝr Misirƣa setiwǝtkǝn Yüsüp bolimǝn.
5 men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde Liv;
Əmdi meni muxu yǝrgǝ setiwǝtkininglar üqün azablanmanglar, ɵzünglarni ǝyibkǝ buyrumanglar; qünki Huda adǝmlǝrning ⱨayatini saⱪlap ⱪelix üqün meni silǝrdin burun bu yǝrgǝ ǝwǝtti.
6 i to Aar har der nu været Hungersnød i Landet, og fem Aar endnu skal der hverken pløjes eller høstes;
Qünki ⱨazir zemindiki aqarqiliⱪⱪa ikki yil boldi; lekin tehi yǝnǝ bǝx yilƣiqǝ ⱨeq terilƣumu bolmaydu, ormimu bolmaydu.
7 derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan faa Efterkommere paa Jorden, og for at mange hos eder kan reddes og holdes i Live.
Xuning üqün silǝrgǝ dunyada bir ⱪaldini saⱪlap ⱪelix üqün, uluƣ bir nijatliⱪ kɵrsitip, silǝrning tirik ⱪutuluxunglar üqün Huda meni silǝrdin burun bu yǝrgǝ ǝwǝtti.
8 Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig til Fader hos Farao og til Herre over hele hans Hus og til Hersker over hele Ægypten.
Xundaⱪ bolƣanikǝn, meni muxu yǝrgǝ ǝwǝtküqi silǝr ǝmǝs, bǝlki Hudadur. U meni Pirǝwngǝ atining ornida ⱪilip, uning pütkül ɵyigǝ hoja ⱪilip tiklǝp, pütkül zeminƣa bax wǝzir ⱪilip ⱪoydi.
9 Skynd jer nu hjem til min Fader og sig til ham: Din Søn Josef lader sige: Gud har sat mig til Hersker over hele Ægypten; kom uden Tøven ned til mig
Əmdi tezdin atamning ⱪexiƣa berip, uningƣa: — Sening oƣlung Yüsüp: «Huda meni pütkül Misirƣa hoja ⱪilip ⱪoydi. Sǝn ⱨayal ⱪilmay, mening ⱪeximƣa kǝlgin;
10 og tag Bolig i Gosens Land og bo i min Nærhed med dine Sønner og Sønnesønner, dit Smaakvæg og Hornkvæg og alt, hvad du ejer og har;
sǝn Goxǝn yurtida turisǝn; xuning bilǝn sǝn ɵzüng, oƣulliring, nǝwriliring, ⱪoyliring, kaliliring wǝ ⱨǝmmǝ tǝǝlluⱪatliring bilǝn manga yeⱪin turisilǝr.
11 der vil jeg sørge for dit Underhold — thi Hungersnøden vil vare fem Aar endnu — for at ikke du, dit Hus eller nogen, der hører dig til, skal gaa til Grunde!
Ɵzüng, ailǝng wǝ ⱨǝmmǝ tǝǝlluⱪatingni namratliⱪ besiwalmisun dǝp mǝn seni xu yǝrdǝ baⱪimǝn; qünki yǝnǝ bǝx yil aqarqiliⱪ bardur», dedi, — dǝnglar.
12 Nu ser I, ogsaa min Broder Benjamin, med egne Øjne, at det er mig, der taler til eder;
— Mana silǝrning kɵzliringlar wǝ inim Binyaminning kɵzliri silǝrgǝ gǝp ⱪiliwatⱪan mening ɵz aƣzim ikǝnlikini kɵrüwatidu.
13 og I skal fortælle min Fader om al min Herlighed i Ægypten og om alt, hvad I har set, og saa skal I skynde eder at bringe min Fader herned.«
Atamƣa mening Misirdiki bu barliⱪ xan-xǝripim ⱨǝmdǝ silǝrning barliⱪ kɵrgininglar toƣrisida eytip, atamni tezdin bu yǝrgǝ elip kelinglar, — dedi.
14 Saa faldt han grædende sin Broder Benjamin om Halsen, og Benjamin græd i hans Arme.
Xuning bilǝn u ɵzini Binyaminƣa etip uning boyniƣa girǝ selip yiƣlap kǝtti; Binyaminmu uning boyniƣa yɵlinip yiƣlidi.
15 Og han kyssede alle sine Brødre og græd ved deres Bryst; og nu kunde hans Brødre tale med ham.
Andin Yüsüp barliⱪ ⱪerindxalirini sɵyüp, ularni bir-birlǝp ⱪuqaⱪlap yiƣlidi. Andin ⱪerindxaliri uning bilǝn paranglaxti.
16 Men det spurgtes i Faraos Hus, at Josefs Brødre var kommet, og Farao og hans Tjenere glædede sig derover:
Yüsüpning ⱪerindxaliri kǝldi, degǝn hǝwǝr Pirǝwnning ordisiƣa yǝtküzüldi; bu Pirǝwn wǝ hizmǝtkarlirining nǝziridǝ ⱪutluⱪ ix boldi.
17 og Farao sagde til Josef: »Sig til dine Brødre: Saaledes skal I gøre: Læs eders Dyr og drag til Kana'ans Land,
Pirǝwn Yüsüpkǝ: — Ⱪerindaxliringƣa: — «Silǝr ǝmdi mundaⱪ ⱪilinglar; ulaƣliringlarƣa yük artip, Ⱪanaan zeminiƣa berip,
18 hent eders Fader og eders Familier og kom hid til mig, saa vil jeg give eder det bedste, der er i Ægypten, og I skal nyde Landets Fedme.
atanglar wǝ jǝmǝtinglarni elip mening ⱪeximƣa kelinglar; mǝn Misir zeminidin ǝng esil yǝrlǝrni silǝrgǝ berǝy; silǝr bu zemindin qiⱪⱪan nazu-nemǝtlǝrdin yǝysilǝr» — degin.
19 Byd dem at gøre saaledes: Tag eder Vogne i Ægypten til eders Børn og Kvinder, sæt eders Fader op og kom hid;
Sanga bolƣan ǝmrim xuki, sǝn ularƣa: «Baliliringlar wǝ ayalliringlarni elix üqün Misir zeminidin ⱨarwilarni elip beringlar. Xuningdǝk atanglarnimu bu yǝrgǝ yǝtküzüp kelinglar.
20 bryd eder ikke om eders Ejendele, thi det bedste, der er i hele Ægypten, skal være eders!«
Pütkül Misir zeminidin ǝng esil jaylar silǝrningki bolƣaqⱪa, ɵz sǝrǝmjanliringlarƣa karinglar bolmisun» dǝp buyruƣin, — dedi.
21 Det gjorde Israels Sønner saa. Og efter Faraos Bud gav Josef dem Vogne og Rejsekost med;
Xuning bilǝn Israilning oƣulliri xundaⱪ ⱪildi; Yüsüp Pirǝwnning buyruⱪi boyiqǝ ularƣa ⱨarwilarni berip, yoli üqünmu ozuⱪ bǝrdi.
22 hver især gav han dem et Sæt Festklæder, men Benjamin gav han 300 Sekel Sølv og fem Sæt Festklæder;
Ularning ⱨǝrbirigǝ bir ⱪur kiyim bǝrdi; lekin Binyaminƣa bolsa u üq yüz kümüx tǝnggǝ, bǝx ⱪur kiyim bǝrdi.
23 og sin Fader sendte han ti Æsler med det bedste, der var i Ægypten og ti Aseninder med Korn, Brød og Rejsetæring til Faderen.
U atisiƣimu xu ⱨǝdiyǝlǝrni, yǝni Misirning esil mǝⱨsulatliri artilƣan on ⱨangga exǝk ⱨǝmdǝ axliⱪ, nan wǝ atisiƣa yol tǝyyarliⱪi artilƣan on mada exǝkni ǝwǝtti.
24 Saa tog han Afsked med sine Brødre, og da de drog bort, sagde han til dem: »Kives ikke paa Vejen!«
Andin u ⱪerindaxlirini yolƣa selip, ularƣa: — Yolda jedǝllǝxmǝnglar, dǝp jekilidi. Ular yolƣa rawan boldi.
25 Saaledes drog de hjem fra Ægypten og kom til deres Fader Jakob i Kana'ans Land;
Ular Misirdin qiⱪip, Ⱪanaan zeminiƣa atisi Yaⱪupning ⱪexiƣa berip,
26 og de fortalte ham det og sagde: »Josef lever endnu, og han er Hersker over hele Ægypten.« Men hans Hjerte blev koldt, thi han troede dem ikke.
uningƣa Yüsüp ɵzlirigǝ eytⱪan gǝplǝrni yǝtküzüp: «Yüsüp tehi ⱨayat ikǝn! U pütkül Misir zeminiƣa bax wǝzir ikǝn!» dedi. Əmma u ularƣa ixǝnmǝy, yüriki ⱪetip ⱨoxidin ketǝy dǝp ⱪaldi.
27 Saa fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt til dem; og da han saa Vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, oplivedes deres Fader Jakobs Aand atter;
Lekin ular Yüsüpning ɵzlirigǝ eytⱪan barliⱪ sɵzlirini uningƣa degǝndǝ, xundaⱪla Yüsüpning ɵzini elip kelixkǝ ǝwǝtkǝn ⱨarwilarnimu kɵrgǝndǝ, ularning atisi Yaⱪupning roⱨiƣa jan kirdi.
28 og Israel sagde: »Det er stort, min Søn Josef lever endnu; jeg vil drage hen og se ham, inden jeg dør!«
Israil xuning bilǝn: — Əmdi arminim yoⱪ! Oƣlum Yüsüp tehi ⱨayattur! Mǝn ɵlmǝstǝ berip uni kɵrüwalay, — dedi.
