1 Mosebog 44

1 Derefter befalede han sin Hushovmester: »Fyld Mændenes Sække med Korn, saa meget de kan have med sig, og læg hvers Pengesum oven i hans Sæk

Joseph el sapkin nu sin mwet kulansap se su taran ma nukewa in lohm sel ah, ac fahk, “Nwakla pak lun mwet inge ke mwe mongo nwe ke na arulana sessesla, ac likiya mani lun kais sie oelucng in pak lal an.

2 og læg mit eget Sølvbæger oven i den yngstes Sæk sammen med Pengene for hans Korn!« Og han gjorde, som Josef bød.

Filiya cup silver se luk ah oelucng in pak lun tamulel fusr sac, wi mani in wheat lal an.” Ac mwet sac orala oana ke fwackyang nu sel.

3 Da Morgenen gryede, fik Mændene Lov at drage bort med deres Æsler.

Toangna in lotu tok ah supweyukla tamulel ekasr ah wi donkey natulos.

4 Men før de var kommet ret langt fra Byen, bød Josef sin Hushovmester: »Sæt efter Mændene, og naar du indhenter dem, sig saa til dem: Hvorfor har I gengældt godt med ondt?

Ke elos som ac srakna fototo nu ke siti uh, na Joseph el fahk nu sin mwet kulansap se lal ah, “Sulaklak fahsrot tukun mwet ekasr ah. Kom fin sonoltal, kom siyuk seltal, ‘Efu ku komtal oru ma koluk sang moli ma wo?

5 Hvorfor har I stjaalet mit Sølvbæger? Det er jo min Herres Mundbæger, som han bruger til at tage Varsler af! Ilde har I handlet ved at gøre saaledes!«

Efu ku komtal pisrala cup silver se lun mwet kacto se luk ah? Cup se ingan ma el nimnim kac ac orekmakin nu ke susfa lal ah. Ma na koluk se pa komtal orala inge?’”

6 Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem.

Ke mwet kulansap sac sonolos, el fahkang kas inge nu selos.

7 Men de svarede: »Hvor kan min Herre tale saaledes? Det være langt fra dine Trælle at gøre sligt!

Elos topkol ac fahk, “Leum se, mea kom fahk ingan? Kut tia etu lah mea kom fahk an. Kut fulahk lah wanginna kain ouiya ingan kut oru.

8 Se, de Penge, vi fandt oven i vore Sække, bragte vi tilbage til dig fra Kana'ans Land — hvorfor skulde vi da stjæle Guld eller Sølv fra din Herres Hus!

Kom etu na lah kut folokonma mani ma kut tuh konauk in pak lasr ah oe Canaan me nu sum. Na efu ku kut in pisre silver ku gold liki in lohm sin mwet kacto lom?

9 Den af dine Trælle, det findes hos, skal dø, og desuden vil vi andre være din Herres Trælle!«

Leum se, fin koneyukyak ma ingan sin sie sesr, lela in anwuki mwet sac, ac kut saya uh ac fah mwet kohs lom.”

10 Han svarede: »Vel, lad det blive, som I siger: Den, Bægeret findes hos, skal være min Træl, men I andre skal være sagesløse!«

Ac mwet sac fahk, “Nga insese nu kac, tusruktu mwet se na ma srukak cup sac ac fah mwet kohs luk, ac kowos su saya an sukosok in som.”

11 Saa skyndte de sig at løfte hver sin Sæk ned paa Jorden og aabne den,

Ouinge elos sulaklak na sruhkya pak lalos uh, ac kais sie selos ikasla pak lal.

12 og han undersøgte dem fra den ældstes til den yngstes, og Bægeret blev fundet i Benjamins Sæk.

Mwet kulansap se lal Joseph ah iluhsya pak lalos inge, mutawauk ke el su matu nu ke el su fusr, ac cup sac koneoyukyak in pak lal Benjamin.

13 Da sønderrev de deres Klæder, og efter at have læsset Sækkene hver paa sit Æsel vendte de tilbage til Byen.

Tamulel ekasr ah seseya nuknuk lalos ke asor, srakang pak lalos nu fin donkey natulos, ac folokla nu in siti ah.

14 Da Juda og hans Brødre kom ind i Josefs Hus, hvor han endnu var, kastede de sig til Jorden for ham;

Ke Judah ac mwet lel elos tuku nu lom sel Joseph, Joseph el srakna oasr we. Elos pasrla ye mutal nwe infohk uh,

15 men Josef sagde til dem: »Hvad har I gjort! Ved I ikke, at en Mand som jeg forstaar sig paa hemmelige Kunster?«

ac Joseph el fahk, “Mea komtal oru angan an? Ya komtal nikin lah kain mwet se nga uh ku in konauk ma komtal oru uh ke susfa?”

16 Da sagde Juda: »Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige, og hvorledes skal vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine Trælles Brøde! Se, vi er min Herres Trælle, baade vi andre og han, Bægeret fandtes hos!«

Na Judah el fahk, “Leum se, mea kut ku in fahk nu sum? Kas fuka kut ac fahk in aksuwosye kut? Kut ac tulekutla fuka? God El akkalemyela ma koluk lasr. Kut nukewa inge ac fah mwet kohs lom, ac tia el na su koneyukyak cup sac yoro.”

17 Men han svarede: »Det være langt fra mig at handle saaledes; den, Bægeret fandtes hos, skal være min Træl, men I andre kan i Fred drage hjem til eders Fader.«

Joseph el fahk, “Mo na mo! Nga tia ku in oru angan! Mwet se na ma cup sac oan yoro an pa ac mwet kohs luk uh. Ac komtal saya an ku in folokla nu yurin papa tomomtal in misla.”

18 Da traadte Juda hen til ham og sagde: »Hør mig, min Herre, lad din Træl tale et Ord for min Herres Øren og lad ikke Vreden blusse op i dig mod din Træl, thi du er jo som Farao!

Judah el kalukyang nu yorol Joseph ac fahk, “Leum luk, nunak munas, lela nu sik in fahk nunak luk. Nimet kasrkusrak sik. Kom oapana tokosra.

19 Min Herre spurgte sine Trælle Har I Fader eller Broder?

Leum luk, kom tuh kusen siyuk nu sesr meet ac fahk, ‘Ku oasr papa tomomtal, ku tamulel lomtal saya?’

20 Og vi svarede min Herre: Ja, vi har en gammel Fader, og der er en Dreng, som blev født i hans Alderdom; en Broder til ham er død, og selv er han den eneste, hans Moder efterlod sig, og hans Fader elsker ham.

Ac kut topuk ac fahk, ‘Aok, oasr papa tumasr su arulana matuoh, ac tamulel fusr se su isusyang nu sel ke el matu. Tamulel lun tulik fusr se inge misa, ac tulik se inge mukena srakna moul sin tulik nutin nina kial. Papa tumal ah arulana nunkal yohk.’

21 Saa sagde du til dine Trælle: Bring ham med herned til mig, at jeg kan se ham med egne Øjne!

Leum luk, kom tuh fahk nu sesr mu kut in usalu nu inge kom in tuh liyal.

22 Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader, thi hans Fader dør, hvis han forlader ham!

Ac kut topuk mu tulik sac tia ku in som liki ye mutun papa tumal ah. El fin som lukel, papa sac ku na in misa.

23 Saa sagde du til dine Trælle: Kommer eders yngste Broder ikke med herned, saa bliver I ikke mere stedt for mit Aasyn!

Na kom tuh fahk, ‘Komtal tia ku in sifilpa utyak nu ye mutuk tamulel fusr se lomtal an fin tia wi komtal.’

24 Vi rejste saa op til din Træl, min Fader, og fortalte ham, hvad min Herre havde sagt.

“Ke kut tuh folokla nu yurin papa tumasr ah, kut fahkang nu sel ma kom fahk ah.

25 Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og køb os lidt Føde!

Na el fahk mu kut in sifilpa foloko moli kutu mongo.

26 svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste Broder følger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens Aasyn, medmindre vor yngste Broder er med!

Ac kut topkol ac fahk, ‘Kut tia ku in som, mweyen kut ac tuh kofla utyak nu ye mutun mwet sac tamulel fusr se lasr inge fin tia wi kut. El fin twe wi kut, kut fah ku in som.’

27 Saa sagde din Træl, min Fader, til os: I ved jo, at min Hustru fødte mig to Sønner;

Na papa tumasr ah fahk, ‘Komtal etu na lah Rachel, mutan kiuk, el tuh oswela wen luo na nu sik.

28 den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revet ihjel! Og jeg har ikke set ham siden;

Sie seltal som likiyu tari. Sahp el eiyuki sin kosro sulallal, mweyen nga soenna sifil liyalak tukun el som ah nwe inge.

29 hvis I nu ogsaa tager denne fra mig, og der tilstøder ham en Ulykke, bringer I mine graa Haar i Dødsriget med Smerte! (Sheol h7585)

Na komtal fin usalla pac el uh ac oasr kutu ma sikyak nu sel, na asor ma komtal orala nu sik uh ac ku na in uniyuwi, ke nga matuoh inge.’ (Sheol h7585)

30 Kommer jeg derfor hjem til din Træl, min Fader, uden at Drengen, ved hvem han hænger med hele sin Sjæl, er med,

“Ke ma inge, leum luk, nga fin folokla nu yurin papa tumuk, mwet kulansap lom, ac tulik se inge tia wi kut, na in oana ke moul lal uh arulana fulyang nu sin tulik se inge uh,

31 saa bliver det hans Død, naar han ser, at Drengen ikke er med, og dine Trælle vil bringe din Træl vor Faders graa Haar i Dødsriget med Sorg. (Sheol h7585)

el fin liye lah tulik sac tia wi kut, el ac misa. Ac kut, mwet kulansap lom inge, pa ac oru tuh papa tumasr su matuoh in pacl inge elan misa ke asor lal. (Sheol h7585)

32 Men din Træl skal svare sin Fader for Drengen, og jeg har forpligtet mig til at være hans Skyldner for bestandig, hvis jeg ikke bringer ham til ham;

Saya pacna, nga tuh wuleang ke moul luk nu sin papa tumuk ke tulik se inge. Nga tuh fahk nu sel mu nga fin tia folokunla tulik se inge nu yorol, na mwata uh ac fah oan fuk in moul luk nufon.

33 lad derfor din Træl blive tilbage i Drengens Sted som min Herres Træl, men lad Drengen drage hjem med sine Brødre!

Ke ma inge, leum luk, nunak munas, lela nu sik in muta aol tulik se inge mwet kohs lom. Fuhlella elan wi tamulel lal inge som.

34 Thi hvorledes skulde jeg kunne drage hjem til min Fader, naar jeg ikke har Drengen med? Jeg vil ikke kunne være Vidne til den Ulykke, der rammer min Fader!«

Nga ac folokla fuka nu yurin papa tumuk, tulik mukul se inge fin tia wiyu? Nga tia ku in ngetang liye ongoiya se inge fin sonol papa.”