1 Mosebog 43

1 Men Hungersnøden var haard i Landet;

Tuhin Canaan gamsunga kel lhah chu akhoh cheh cheh jeng in ahi.

2 og da de havde fortæret det Korn, de havde hentet i Ægypten, sagde deres Fader til dem: »Køb os igen lidt Føde!«

Egypt gam'a kon a ahinpoh'u anchang aneh chai phat un hichun apao Jacob in achate jah a aseitai, “Nung che kit unlang neh ding gacho kit tauvin,” ati.

3 Men Juda svarede ham: »Manden sagde os ganske afgjort: I bliver ikke stedt for mit Aasyn, medmindre eders Broder er med!

Ahin Judah in apa Jacob a donbut in, “Gamsung lamkai pa chun hatah in eigah un, na sopi pao chu nahin puilou ule kamai namu lou dingu ahi,” ati.

4 Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned og købe dig Føde;

Benjamin keiho toh na sol khom le kache dingu anchang kaga choh dingu ahi ati.

5 men sender du ham ikke med, saa rejser vi ikke derned, thi Manden sagde til os: I bliver ikke stedt for mit Aasyn, medmindre eders Broder er med!«

Amavang Benjamin che ding naphal loule keiho jong kache lou hel ding'u ahi taiti geldoh in, ajeh chu gamsung lamkai pa chun aseiye, “Na sopi pao alhum pen pachu nahin pui lou ule kamai namu lou dingu ahi atisa ahi.”

6 Saa sagde Israel: »Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte Manden, at I havde en Broder til?«

Hichun Jacob in adonbut in, “Ibol a nang hon nei suh genthei ju hitam, hiche gamvai popa koma chu sopi khat ka nei nalai uve tia nahin seidoh uham,” ati.

7 De svarede: »Manden spurgte os nøje ud om os og vor Slægt og sagde: Lever eders Fader endnu? Har I en Broder til? Og vi svarede ham paa hans Spørgsmaal; kunde vi vide, at han vilde sige: Bring eders Broder herned!«

Amahon a donbut un, “Hiche gamsung lamkai pa chun eiho insung chan chin thu hoitah in aman thudoh eineijun, napao dam nalai em tin eidong un, hiche a chun keihon amapa thudoh ho chu ka donbut cheh un, chule keima hon iti ka het thei diu ham? na sopi pao hinpui yun ati ding chu,” atiuve.

8 Men Juda sagde til sin Fader Israel: »Send dog Drengen med mig, saa vi kan komme af Sted og blive i Live og undgaa Døden, baade vi og du og vore Børn!

Judah in apa Israel koma asei tan, “Chapang pachu hin sol in hiche teng chule keiho kaga che diu ahi, chule eiho jouse le echateu jouse iki hinso thei ding'u ahi ati.

9 Jeg svarer for ham, af min Haand maa du kræve ham: bringer jeg ham ikke til dig og stiller ham for dit Aasyn, vil jeg være din Skyldner for bestandig;

Chule keima ka tahsa tah in mopo nang kate ijem tia boina aum khah le, ahin Benjamin chu kahin nung pui loule boina jouse keiman mo ka poh ding ahi ati; chule nangma angsunga mopoh na thepmo na jouse keima chunga chu jeng hen ati.

10 havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have været tilbage to Gange!«

Amavang eiho ana geisang hih leu hen tuphat a hi nivei tobang kilhung thei ding ahitai.”

11 Saa sagde deres Fader Israel til dem: »Kan det ikke være anderledes, gør da i alt Fald saaledes: Tag noget af det bedste, Landet frembringer, med i eders Sække og bring Manden en Gave, lidt Mastiksbalsam, lidt Honning, Tragakantgummi, Cistusharpiks, Pistacienødder og Mandler;

Chuphat in apao Israel chun ajah uva, ‘chuti ding mong ahiya ahile hiti hin ki gong uvin, gamsunga thingga phalai cheh lheng khom uvin lang, thingnai, lou them khat le khoiju them khat toh, thil namtwi toh, thei chang toh, chule jonmot chang toh nadip sunguva mipa peh ding chun posuh uvin ati.’

12 og tag dobbelt saa mange Penge med, saa I bringer de Penge tilbage, som var lagt oven i eders Sække; maaske var det en Fejltagelse;

Chule dangka jong athop in pohbe un, ajeh chu na dip sung uva anaki koi chu koitobang khat in jong anabol khel jong himai thei ahi.

13 og tag saa eders Broder og drag atter til Manden!

Hijeh chun nasopi pao hi pui jun lang gamsung lamkai heng a nung che tauvin.

14 Gud den Almægtige lade eder finde Barmhjertighed hos Manden, saa han lader eders anden Broder og Benjamin fare — men skal jeg være barnløs, saa lad mig da blive det!«

Chule hatchung nung Pathen in phatthei naboh maiju hen, hiche gamsung vaipo mit mua jong ngailut na mel na chan thei na diuvin ati, chule nangma hon na sopi pao Simeon chule Benjamin na hin hen ohna lou dingu vin, chule keima vang ka chate jal'a thilo pai ding ka hitai,” ati.

15 Saa tog Mændene deres Gave og dobbelt saa mange Penge med; ogsaa Benjamin tog de med, brød op og drog ned til Ægypten, hvor de fremstillede sig for Josef.

Hichun amahon Jacob thilpeh ho chu agongtup un, chule adipsung uva sum jong athop in apoh be uvin, Benjamin toh akilhon tauve; hichun amaho Egypt gam alhung taovin Joseph masanga a ding tauvin ahi.

16 Da Josef saa Benjamin iblandt dem, sagde han til sin Hushovmester: »Bring de Mænd ind i mit Hus, lad slagte og lave til, thi de skal spise til Middag hos mig.«

Chuin Joseph in Benjamin amaho lah a ahung chu amutan, hichun aman a insunga lhacha a pangho jah a hitin aseiye, “Amaho toh'in tunia an nekho ding ka hiuvin hijeh chun insung lama ana puilut un, chule gancha ana that un, kin thupitah kimang ding ahi.”

17 Manden gjorde, som Josef bød, og førte Mændene ind i Josefs Hus.

Hichun lhacha hon Joseph in asei bang chun abol'un, amaho sese chu Joseph inlam a apuitau vin ahi.

18 Men Mændene blev bange, da de førtes ind i Josefs Hus, og sagde: »Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore Sække, at vi føres herind, for at de kan vælte sig ind paa os og kaste sig over os, gøre os til Trælle og tage vore Æsler.«

Joseph insung a akipui lut jengu amudoh phat’ uvin miho chu aki chau vin, “Iche masah uva idip sunguva sum anaki nung hetlut jeh a hikoma hi eipui lut'uva, chutia chu mi khat hin hehset neu neuva, kitaole na einei dingu chuteng le eiho chengse soh a einei uva chule isangan teu aboncha akilah got hiya ahitai,” akiti uve.

19 Derfor traadte de hen til Josefs Hushovmester ved Døren til Huset

Judah le asopihon Joseph insunga lhacha lamkai pa koma ache un akelkot koma hitin asei uve.

20 og sagde: »Hør os, Herre! Vi drog en Gang før herned for at købe Føde,

Amaho atao vun; Ja umtah pu, keima ho hi phat masa chun Egypt gam'a anchang cho a ka hung uve.

21 og da vi kom til vort Natteherberge og aabnede vore Sække, se, da laa vore Penge oven i hver enkelts Sæk, vore Penge til sidste Hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage

Ahin keiho kaki nungle uchun jan ahiphat in ka dip sungu kahon doh ule hichun keihon ka dipsung uva dangka thil choh na man ho chu mijouse dipsunga ana umsoh keiye, tuhin hiche dangka ho chu ka hin nungpoh cheh nauve.

22 og desuden andre Penge for at købe Føde. Vi ved ikke, hvem der har lagt Pengene i vore Sække!«

Chule keihon chang chohbe nading dangka jong ka hin pohbe uvin, koi tobang ham khat in dangka ho ka dipsung uva ana koi jong chu ka pum het pouve.

23 Men han svarede: »Vær ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og eders Faders Gud har lagt en Skat i eders Sække — eders Penge har jeg modtaget!« Og han førte Simeon ud til dem.

Imacha lungboina nei hih un, tin insung lhacha pa chun aseiye, Na Pakai na pate Pathen chun na dipsung uva nahin koipeh'u ahi, na dangka hou jong keima koma aum nai; hichun aman Simeon chu alha kang in amaho laha ahinpui dohtan ahi.

24 Saa førte Manden dem ind i Josefs Hus og gav dem Vand til at tvætte deres Fødder og Foder til Æslerne.

Insung lhacha pa chun miho chu Joseph leng insung lama apuilut tauvin ahi, insung lhacha pan twi akengu kisil ngim na ding apen chule sangan ho ding anneh jong ape uvin ahi.

25 Og de fremtog deres Gave, før Josef kom hjem ved Middagstid, thi de hørte, at de skulde spise der.

Hichun amahon Joseph peh dinga ahin thilpoh houchu akigon tup uvin, chule amahon aja tauvin sunteng le Joseph toh an aneh khom ding'u thu chu;

26 Da Josef traadte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de havde med, og kastede sig til Jorden for ham.

Hichun Joseph in ahung lhun chun amahon athil poh'u chu ahin la doh un Joseph masanga tol'a abohkhup tauvin ahi.

27 Han hilste paa dem og spurgte: »Gaar det eders gamle Fader vel, ham, I talte om? Lever han endnu?«

Amahon alemjou chun adong tan napao akum atam tai nati pao chu “Dam jinga hinam, ama chu dam dam a hinam tin adong in ahi.”

28 De svarede: »Det gaar din Træl, vor Fader, vel; han lever endnu!« Og de bøjede sig og kastede sig til Jorden.

Amahon adon but un, “Henge adam dam nai atiuve,” chule nasohte keiho dinga ka pao chu adam in ahing na laiye,” chuin amaho Joseph ma sanga abohkhup kit uvin ahi.

29 Da han saa fik Øje paa sin kødelige Broder Benjamin, sagde han: »Er det saa eders yngste Broder, som I talte til mig om?« Og han sagde: »Gud være dig naadig, min Søn!«

Hichun Joseph in asopipa Benjamin chu aven “Amahi ham na sopiu alhum pen pa na tiu chu tin Joseph in adong tai,” Pathen in na umpi jingta hen O ka chapa!” ati.

30 Men Josef brød hurtigt af, thi Kærligheden til Broderen blussede op i ham, og han kæmpede med Graaden; derfor gik han ind i sit Kammer og græd der.

Hichun Joseph ama umna insung dena kon in apot doh in, ajeh chu asopipa amu chun ama akitim joutapon, hichun ama indan sungnunga alutin agakaptan ahi.

31 Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han beherskede sig og sagde: »Sæt Maden frem!«

Chuin amai akiphet jouvin ama ahung potdoh kit in nasatah in akitim ham ham in, “An neh ding hin thuh taovin,” ati.

32 Saa blev Maden sat frem særskilt for ham og for dem og for de Ægyptere, der spiste hos ham; thi Ægypterne kan ikke spise sammen med Hebræere, det er dem en Vederstyggelighed.

Hijeh chun amahon Joseph ding atum in, amaho ding atumin, chule ama toh nekhom ding Egypt mite ding atumin ankong asem tauve, ijeh inem itile Egypt miten Hebrew mite toh an aneh khom ngailouvu, neh khom ding chu Egypt mite dinga bohna khat hiya ahiye.

33 De blev bænket foran ham efter Alder, den førstefødte øverst og den yngste nederst, og Mændene undrede sig og saa paa hverandre;

Joseph in asopiho chu atouna din akoi peh cheh in, ama hon jong ajalheh jeng un, amaho tahsa kum alen penna pat aneopen pa gei in atou nao agontup peh in atou sah tan ahi.

34 og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik fem Gange saa meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige sammen med ham.

Amoho chan ding chu Joseph chan lah akon in asoh doh uvin ahi; chujong le Benjamin chan chu amaho khat chan jat sangin chan ajat ngan atam joi. Hitobang chun ama hon Joseph chutoh an ane khom uvin adon khom tauvin ahi.