1 Mosebog 42
1 Da Jakob hørte, at der var Korn at faa i Ægypten, sagde han til sine Sønner: »Hvad venter I efter?«
Əmdi Yaⱪup Misirda axliⱪ barliⱪini bilginidǝ oƣulliriƣa: — Nemixⱪa bir-biringlarƣa ⱪarixip turisilǝr? — dedi.
2 Og han sagde: »Jeg hører, at der er Korn at faa i Ægypten; drag ned og køb os noget, at vi kan blive i Live og undgaa Døden!«
Andin yǝnǝ: — Manga ⱪaranglar, angliximqǝ Misirda axliⱪ bar ikǝn. U yǝrgǝ berip, andin xu yǝrdin bizgǝ axliⱪ elip kelinglar; buning bilǝn ɵlüp kǝtmǝy, tirik ⱪalimiz, — dedi.
3 Saa drog de ti af Josefs Brødre ned for at købe Korn i Ægypten;
Buning bilǝn Yüsüpning on akisi axliⱪ setiwalƣili Misirƣa yolƣa qiⱪti.
4 men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brødre, thi han tænkte, der kunde tilstøde ham en Ulykke.
Lekin Yaⱪup Yüsüpning inisi Binyaminning birǝr yamanliⱪⱪa uqrap ⱪelixidin ⱪorⱪup uni akiliri bilǝn billǝ ǝwǝtmidi.
5 Blandt dem, der kom for at købe Korn, var ogsaa Israels Sønner; thi der var Hungersnød i Kana'ans Land.
Xuningdǝk aqarqiliⱪ Ⱪanaan zeminidimu yüz bǝrgǝqkǝ, Israilning oƣulliri axliⱪ alƣili kǝlgǝnlǝr arisida bar idi.
6 Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte Korn til alt Folket i Landet, saa kom Josefs Brødre og kastede sig til Jorden for ham.
Yüsüp zeminning waliysi bolup, yurtning barliⱪ hǝlⱪigǝ axliⱪ setip bǝrgüqi xu idi. Yüsüpning akiliri kelip uning aldida yüzlirini yǝrgǝ tǝgküzüp tǝzim ⱪildi.
7 Da Josef saa sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem haardt til og sagde til dem: »Hvorfra kommer I?« De svarede: »Fra Kana'ans Land for at købe Føde!«
Yüsüp akilirini kɵrüpla ularni tonudi; lekin u tonuxluⱪ bǝrmǝy, ularƣa ⱪopal tǝlǝppuzda gǝp ⱪilip: — Ⱪǝyǝrdin kǝldinglar, dǝp soridi. Ular jawabǝn: — Ⱪanaan zeminidin axliⱪ alƣili kǝlduⱪ, — dedi.
8 Josef kendte sine Brødre, men de kendte ikke ham.
Yüsüp akilirini tonuƣan bolsimu, lekin ular uni tonumidi.
9 Da kom Josef de Drømme i Hu, han havde drømt om dem; og han sagde til dem; »I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet er aabent!«
Yüsüp ǝmdi ular toƣrisida kɵrgǝn qüxlirini esigǝ elip, ularƣa: — Silǝr jasus, bu ǝlning mudapiǝsiz jaylirini kɵzǝtkili kǝldinglar, — dedi.
10 De svarede: »Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!
Əmma ular uningƣa jawab berip: — Əy hojam, undaⱪ ǝmǝs! Bǝlki kǝminiliri axliⱪ setiwalƣili kǝldi!
11 Vi er alle Sønner af en og samme Mand; vi er ærlige Folk, dine Trælle er ikke Spejdere!«
Biz ⱨǝmmimiz bir adǝmning oƣulliri, sǝmimiy adǝmlǝrmiz. Kǝminiliri jasus ǝmǝs! — dedi.
12 Men han sagde: »Jo vist saa! I kommer for at se, hvor Landet er aabent!«
U ularƣa yǝnǝ: — Undaⱪ ǝmǝs! Bǝlki zeminning mudapiǝsiz jaylirini kɵrgili kǝldinglar, — dedi.
13 De svarede: »Vi, dine Trælle, var tolv Brødre, Sønner af en og samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader, og een er ikke mere!«
Ular jawab berip: — Kǝminiliri ǝslidǝ on ikki ⱪerindax iduⱪ; biz ⱨǝmmimiz Ⱪanaan zeminidiki bir adǝmning oƣulliridurmiz; lekin kǝnji inimiz atimizning ⱪexida ⱪelip ⱪaldi; yǝnǝ bir inimiz yoⱪap kǝtti, — dedi.
14 Men Josef sagde til dem: »Det er, som jeg siger eder: I er Spejdere!
Əmma Yüsüp ularƣa yǝnǝ: — Mana mǝn dǝl silǝrgǝ eytⱪinimdǝk, jasus ikǝnsilǝr!
15 Men nu skal I sættes paa Prøve: Saa sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!
Pirǝwnning ⱨayati bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, kiqik ininglar bu yǝrgǝ kǝlmigüqǝ silǝr bu yǝrdin qiⱪip ketǝlmǝysilǝr; silǝr xuning bilǝn sinilisilǝr.
16 Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens holdes I andre fangne; saa vil det vise sig, om eders Ord er Sandhed; og hvis ikke, saa er I, saa sandt Farao lever, Spejdere!«
Ininglarni elip kǝlgili biringlarni ǝwǝtinglar, ⱪalƣanliringlar bolsa solap ⱪoyulisilǝr. Buning bilǝn eytⱪininglarning rast-yalƣanliⱪi ispatlinidu; bolmisa, Pirǝwnning ⱨayati bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, silǝr jǝzmǝn jasus! — dedi.
17 Derpaa holdt han dem i Forvaring tre Dage.
Xuning bilǝn u ularni üq küngiqǝ solap ⱪoydi.
18 Men Tredjedagen sagde Josef til dem: »Vil I beholde Livet, saa skal I gøre saaledes, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:
Üqinqi küni Yüsüp ularƣa mundaⱪ dedi: — Mǝn Hudadin ⱪorⱪidiƣan adǝmmǝn; tirik ⱪelixinglar üqün muxu ixni ⱪilinglar: —
19 Er I virkelig ærlige Folk, lad saa en af eder blive tilbage som Fange i det Fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med Korn til at stille Hungeren i eders Huse;
Əgǝr sǝmimiy adǝmlǝr bolsanglar, ⱪerindaxliringlardin biri silǝr solanƣan gundihanida solaⱪliⱪ turiwǝrsun, ⱪalƣininglar aqarqiliⱪta ⱪalƣan ailǝnglar üqün axliⱪ elip ketinglar;
20 og bring saa eders yngste Broder til mig, saa skal eders Ord staa til Troende, og I skal slippe for at dø!« Og saaledes gjorde de.
Andin kiqik ininglarni ⱪeximƣa elip kelinglar. Xuning bilǝn sɵzliringlar ispatlansa, ɵlmǝysilǝr!, — dedi. Ular xundaⱪ ⱪilidiƣan boldi.
21 Da sagde de til hverandre: »Sandelig, nu maa vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor Broder, da vi saa hans Sjælevaande, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne Vaande!«
Andin ular ɵzara: — Bǝrⱨǝⱪ, biz inimizƣa ⱪilƣan iximiz bilǝn gunaⱨkar bolup ⱪalduⱪ; u bizgǝ yalwursimu uning azabini kɵrüp turup uningƣa ⱪulaⱪ salmiduⱪ. Xuning üqün bu azab-oⱪubǝt beximizƣa qüxti, — deyixti.
22 Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: »Sagde jeg eder ikke dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre; se, nu kræves hans Blod!«
Rubǝn ularƣa jawabǝn: — Mǝn silǝrgǝ: baliƣa zulum ⱪilmanglar, degǝn ǝmǝsmidim? Lekin unimidinglar. Mana ǝmdi uning ⱪan ⱪǝrzi bizdin soriliwatidu, — dedi.
23 Saaledes talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi han forhandlede med dem ved Tolk;
Əmma Yüsüp ular bilǝn tǝrjiman arⱪiliⱪ sɵzlǝxkǝqkǝ, ular Yüsüpning ɵz gǝplirini uⱪup turuwatⱪinini bilmidi.
24 og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham fængsle for deres Øjne.
U ulardin ɵzini qǝtkǝ elip, yiƣlap kǝtti. Andin ularning ⱪexiƣa yenip kelip, ularƣa yǝnǝ sɵz ⱪilip, ularning arisidin Ximeonni tutup, ularning kɵz aldida baƣlidi.
25 Saa gav Josef Befaling til at fylde deres Sække med Korn og lægge Pengene tilbage i hver enkelts Sæk og give dem Rejsekost; og saaledes skete det.
Andin Yüsüp ǝmr qüxürüp, ularning taƣarliriƣa axliⱪ toldurup, ⱨǝr birsining pulini ⱪayturup taƣiriƣa selip ⱪoyup, sǝpǝr ⱨazirliⱪlirimu berilsun dǝp buyruwidi, ularƣa xundaⱪ ⱪilindi.
26 Saa læssede de deres Korn paa Æslerne og drog bort.
Xuning bilǝn akiliri exǝklirigǝ axliⱪlirini artip, xu yǝrdin kǝtti.
27 Men da en af dem i Natteherberget aabnede sin Sæk for at give sit Æsel Foder, fik han Øje paa sine Penge, der laa oven i Sækken;
Əmma ɵtǝnggǝ kǝlgǝndǝ ulardin biri exikigǝ yǝm bǝrgili taƣirini eqiwidi, mana, ɵz puli taƣarning aƣzida turatti.
28 og han sagde til sine Brødre: »Mine Penge er kommet igen; se, de er i min Sæk!« Da sank Hjertet i Livet paa dem, og de saa forfærdede paa hverandre og sagde: »Hvad har Gud dog gjort imod os!«
U ⱪerindaxliriƣa: — Mening pulumni ⱪayturuwetiptu. Mana u taƣirimda turidu, dedi. Buni anglap ularning yüriki su bolup, titrixip bir-birigǝ: — Bu Hudaning bizgǝ zadi nemǝ ⱪilƣinidu? — deyixti.
29 Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land, fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde:
Ular Ⱪanaan zeminiƣa, atisi Yaⱪupning ⱪexiƣa kelip, bexidin ɵtkǝn ⱨǝmmǝ wǝⱪǝlǝrni uningƣa sɵzlǝp berip:
30 »Manden, der er Landets Herre, talte os haardt til og holdt os i Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;
— ⱨeliⱪi kixi, yǝni xu zeminning hojisi bizgǝ ⱪopal gǝp ⱪildi, bizgǝ zeminni payliƣuqi jasustǝk muamilǝ ⱪildi;
31 men vi sagde til ham: Vi er ærlige Folk og ikke Spejdere;
ǝmdi biz uningƣa: «Biz bolsaⱪ sǝmimiy adǝmlǝrmiz, jasus ǝmǝsmiz.
32 vi var tolv Brødre, Sønner af en og samme Fader; een er ikke mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans Land.
Biz bir atidin bolƣan oƣullar bolup, on ikki aka-uka iduⱪ; biri yoⱪap kǝtti, kiqik inimiz ⱨazir Ⱪanaan zeminida atimizning yenida ⱪaldi» desǝk,
33 Saa sagde Manden, der er Landets Herre: Derpaa vil jeg kende, at I er ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!
Ⱨeliⱪi kixi, yǝni xu zeminning hojisi bizgǝ mundaⱪ dedi: «Mening silǝrning sǝmimiy ikǝnlikinglarni bilixim üqün, ⱪerindaxliringlarning birini mening yenimda ⱪaldurup ⱪoyup, aq ⱪalƣan ailǝnglar üqün axliⱪ elip ketinglar;
34 Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er Spejdere, men ærlige Folk; saa vil jeg udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet.«
andin kiqik ininglarni ⱪeximƣa elip kelinglar; xundaⱪ ⱪilsanglar, silǝrning jasus ǝmǝs, bǝlki sǝmimiy adǝmlǝr ikǝnlikinglarni bilǝlǝymǝn. Andin ⱪerindixinglarni silǝrgǝ ⱪayturup berimǝn wǝ silǝr zeminda soda-setiⱪ ⱪilsanglar bolidu» — dedi.
35 Da de nu tømte deres Sække, fandt hver sin Pengepose i sin Sæk; og da de og deres Fader saa Pengeposerne, blev de forfærdede.
Əmma xundaⱪ boldiki, ular taƣarlirini tɵkkǝndǝ, mana ⱨǝrbirining puldini ɵz taƣarlirida turatti! Ular wǝ atisi ɵzlirining qigiklik pullirini kɵrgǝndǝ, ⱪorⱪup ⱪelixti.
36 Og deres Fader Jakob sagde til dem: »I gør mig barnløs; Josef er ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin; det gaar alt sammen ud over mig!«
Atisi Yaⱪup ularƣa: — Meni oƣlumdin juda ⱪildinglar! Yüsüp yoⱪ boldi, Ximeonmu yoⱪ, ǝmdi Binyaminnimu elip kǝtmǝkqi boluwatisilǝr! Mana bu ixlarning ⱨǝmmisi mening beximƣila kǝldi! — dedi.
37 Saa sagde Ruben til sin Fader: »Du maa tage mine to Sønners Liv, hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg skal bringe ham tilbage til dig!«
Rubǝn atisiƣa: — Əgǝr mǝn Binyaminni ⱪexingƣa ⱪayturup elip kǝlmisǝm, mening ikki oƣlumni ɵltürüwǝtkin; uni mening ⱪolumƣa tapxurƣin; mǝn uni ⱪexingƣa yandurup elip kelimǝn, — dedi.
38 Men han sagde: »Min Søn skal ikke rejse derned med eder, thi hans Broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham en Ulykke paa den Rejse, I har for, saa bringer I mine graa Haar ned i Dødsriget med Sorg!« (Sheol h7585)
Lekin Yaⱪup jawab berip: — Oƣlum silǝr bilǝn billǝ u yǝrgǝ qüxmǝydu; qünki uning akisi ɵlüp ketip, u ɵzi yalƣuz ⱪaldi. Mubada yolda ketiwatⱪanda uningƣa birǝr kelixmǝslik kǝlsǝ, silǝr mǝndǝk bir aⱪ qaqliⱪ adǝmni dǝrd-ǝlǝm bilǝn tǝhtisaraƣa qüxüriwetisilǝr, — dedi. (Sheol h7585)
