< 1 Mosebog 42 >

1 Da Jakob hørte, at der var Korn at faa i Ægypten, sagde han til sine Sønner: »Hvad venter I efter?«
A IKE ae la o Iakoba, he ai ma Aigupita, olelo aku la o Iakoba i kana poe keikikane, O ke aha ka oukou e nana aku nei, kekahi i kekahi?
2 Og han sagde: »Jeg hører, at der er Korn at faa i Ægypten; drag ned og køb os noget, at vi kan blive i Live og undgaa Døden!«
Olelo aku la ia, Aia hoi, ua lohe au, ho ai ma Aigupita, E iho aku oukou ilaila, e kuai i ai na kakou, i ola kakou, aole e make.
3 Saa drog de ti af Josefs Brødre ned for at købe Korn i Ægypten;
Hele aku la ka poe kaikuaana o Iosepa he umi ilalo i Aigupita e kuai i ai.
4 men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brødre, thi han tænkte, der kunde tilstøde ham en Ulykke.
A o Beniamina, ke kaikaina o Iosepa, aole o Iakoba i hoouna aku ia ia me kona poe kaikunana, no ka mea, i olelo iho la ia, O poino kela.
5 Blandt dem, der kom for at købe Korn, var ogsaa Israels Sønner; thi der var Hungersnød i Kana'ans Land.
Hele pu ae la na keiki a Iseraela iwaena o ka poe hele, e kuai i ai, no ka mea, ua wi loa ka aina o Kanaana.
6 Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte Korn til alt Folket i Landet, saa kom Josefs Brødre og kastede sig til Jorden for ham.
O Iosepa no ke kiaaina olaila, a nana no i kuai na na kanaka a pau o ia aina. Hele mai la ka poe kaikuaana o Iosepa, a kulou iho la lakou imua ona, me na maka i ka honua.
7 Da Josef saa sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem haardt til og sagde til dem: »Hvorfra kommer I?« De svarede: »Fra Kana'ans Land for at købe Føde!«
A nana aku la o Iosepa i kona poe kaikuaana, ike ae la oia ia lakou, a hoohuahualau aku oia ia lakou, olelo koikoi aku la oia ia lakou, i aku la ia lakou, Nohea mai oukou? Olelo mai la lakou, No ka aina o Kanaana mai, e kuai i ai.
8 Josef kendte sine Brødre, men de kendte ikke ham.
Ua ike no o Iosepa i kona poe kaikuaana, aole nae lakou i ike ia ia.
9 Da kom Josef de Drømme i Hu, han havde drømt om dem; og han sagde til dem; »I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet er aabent!«
Hoomanao iho la o Iosepa i na moe ana i moe ai no lakou, i aku la oia ia lakou, He poe kiu oukou; ua hele mai oukou e nana i ka hemahema o ka aina.
10 De svarede: »Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!
Olelo mai la lakou ia ia, Aole ia, e kuu haku. I hele mai kau poe kauwa e kuai i ai.
11 Vi er alle Sønner af en og samme Mand; vi er ærlige Folk, dine Trælle er ikke Spejdere!«
He poe keiki makou a pau na ke kanaka hookahi; he poe kanaka pono, aole he poe kin makou o kau poe kauwa.
12 Men han sagde: »Jo vist saa! I kommer for at se, hvor Landet er aabent!«
Olelo aku la ia ia lakou, Aole, ua hele mai nei oukou e nana i ka hemahema o ka aina.
13 De svarede: »Vi, dine Trælle, var tolv Brødre, Sønner af en og samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader, og een er ikke mere!«
Olelo mai la lakou, O kau poe kauwa, he umi makou a me kumamalua o ko makou hanauna, na keiki a ke kanaka hookahi i ka aina o Kanaana, aia hoi ka muli loa i keia la me ka makuakane o makou, a o kekahi hoi, aole ia.
14 Men Josef sagde til dem: »Det er, som jeg siger eder: I er Spejdere!
Olelo aku la o Iosepa ia lakou, Oia hoi ka'u i olelo aku nei ia oukou, he poe kiu oukou.
15 Men nu skal I sættes paa Prøve: Saa sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!
I keia mea e ikea ai oukou, ma ke ola o Parao, aole oukou e hoi aku, ke hiki ole mai ko oukou kaikaina.
16 Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens holdes I andre fangne; saa vil det vise sig, om eders Ord er Sandhed; og hvis ikke, saa er I, saa sandt Farao lever, Spejdere!«
E hoouna ae i kekahi o oukou e kii i ko oukou kaikaina, a e paa oukou, i ikea ka oukou olelo a me ka pono io o oukou, aka, i ole, ma ke ola o Parao, he poe kiu io no oukou.
17 Derpaa holdt han dem i Forvaring tre Dage.
A hoakoakoa mai la oia ia lakou a pau iloko o kahi paa, a ekolu la.
18 Men Tredjedagen sagde Josef til dem: »Vil I beholde Livet, saa skal I gøre saaledes, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:
A i ka po akolu, olelo aku la o Iosepa ia lakou, E hana oukou i keia, i ola oukou; ua makau wau i ke Akua.
19 Er I virkelig ærlige Folk, lad saa en af eder blive tilbage som Fange i det Fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med Korn til at stille Hungeren i eders Huse;
Ina he poe kanaka pono oukou, e paaia kekahi o oukou i ka halepaahao: e hoi aku oukou e halihali i ai na ka wi o ko oukou mau hale:
20 og bring saa eders yngste Broder til mig, saa skal eders Ord staa til Troende, og I skal slippe for at dø!« Og saaledes gjorde de.
A e lawe mai i ko oukou kaikaina io'u nei, pela e oiaio ai ka oukou olelo, alaila, aole oukou e make. Hana mai la lakou pela.
21 Da sagde de til hverandre: »Sandelig, nu maa vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor Broder, da vi saa hans Sjælevaande, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne Vaande!«
Olelo ae la lakou kekahi i kekahi, Ua hewa io kakou i ko kakou kaikaina, no ka mea, ua ike kakou i ka ehaeha o kona naau, i ka manawa ana i noi mai ai ia kakou, aole kakou i hoolohe aku; no ia mea, ua hiki mai keia popilikia io kakou nei.
22 Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: »Sagde jeg eder ikke dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre; se, nu kræves hans Blod!«
A olelo aku la o Reubena ia lakou, i aku la, Aole anei au i olelo aku ia oukou, i ka i ana aku, Mai hana hewa aku i ke keiki? Aole oukou i hoolohe mai. Aia hoi, no ia mea, ua imiia mai ko ia la koko.
23 Saaledes talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi han forhandlede med dem ved Tolk;
Aole i ike lakou ua lohe pono o Iosepa ia lakou, no ka mea, ua olelo aku oia ia lakou, ma ke kanaka hoohalike olelo.
24 og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham fængsle for deres Øjne.
Haliu aku la ia, mai o lakou la, a uwe iho la; haliu hou mai la oia ia lakou, kamailio pu me lakou, a lawe mai la oia ia Simeona, mai o lakou mai la, a hana paa iho la ia ia mamua o ko lakou mau maka.
25 Saa gav Josef Befaling til at fylde deres Sække med Korn og lægge Pengene tilbage i hver enkelts Sæk og give dem Rejsekost; og saaledes skete det.
Alaila, kauoha aku la o Iosepa, e uhao i ka ai i na eke a lakou a piha, a e hoihoi i ka moni a lakou iloko o ka lakou mau eke, a e haawi aku i o na lakou no ke alanui. Pela oia i hana aku ai ia lakou.
26 Saa læssede de deres Korn paa Æslerne og drog bort.
Hooili ae la lakou i ka ai iluna iho o ko lakou mau hoki, a hele aku la.
27 Men da en af dem i Natteherberget aabnede sin Sæk for at give sit Æsel Foder, fik han Øje paa sine Penge, der laa oven i Sækken;
A i ka wehe ana o kekahi i kana eke, e haawi aku i ai na kona hoki, ma kahi oioina, ike ae la ia i kana moni, no ka mea, aia hoi ia ma ka waha o kana eke.
28 og han sagde til sine Brødre: »Mine Penge er kommet igen; se, de er i min Sæk!« Da sank Hjertet i Livet paa dem, og de saa forfærdede paa hverandre og sagde: »Hvad har Gud dog gjort imod os!«
A olelo aku la ia i kona poe hoahanau, E, ua hoihoiia mai ka'u moni; eia hoi ia iloko o ka'u eke. Hikilele iho la ko lakou naau, haalulu iho la lakou, i aku la kekahi i kekahi, Heaha keia mea a ke Akua i hana mai ai ia kakou?
29 Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land, fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde:
A hiki lakou io Iakoba la, i ko lakou makuakane i ka aina o Kanaana, hai aku la lakou ia ia i na mea a pau i loaa'i ia lakou; i aku la,
30 »Manden, der er Landets Herre, talte os haardt til og holdt os i Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;
O ke kanaka, ka haku o ka aina i olelo koikoi mai ai ia makou; ua kuhi mai kela ia makou, he poe kiu no ka aina.
31 men vi sagde til ham: Vi er ærlige Folk og ikke Spejdere;
A olelo aku la makou ia ia, He poe pono makou; aohe makou he kiu.
32 vi var tolv Brødre, Sønner af en og samme Fader; een er ikke mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans Land.
He poe hanauna makou, he umi a me kumamalua, na keiki a ko makou makuakane; aole kekahi, a o ka muli loa, aia no ia i keia la me ko makou makuakane, i ka aina o Kanaana.
33 Saa sagde Manden, der er Landets Herre: Derpaa vil jeg kende, at I er ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!
A o ke kanaka, ka haku o ka aina, olelo mai la ia makou, I keia mea e ikeia'i he poe kanaka pono oukou, E waiho mai oukou i kekahi hoahanau o oukou me au, a e lawe i ai na ka wi o ko oukou mau hale, a e hoi aku:
34 Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er Spejdere, men ærlige Folk; saa vil jeg udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet.«
A e lawe mai oukou i ko oukou kaikaina io'u nei; alaila, ike au ia oukou, aohe kiu, he poe kanaka maikai no oukou; a e kuu aku au ia oukou i ko oukou hoahanau, a e kuai oukou iloko o keia aina.
35 Da de nu tømte deres Sække, fandt hver sin Pengepose i sin Sæk; og da de og deres Fader saa Pengeposerne, blev de forfærdede.
A i ka ninini ana aku a lakou i ka lakou mau eke, aia hoi, iloko o na eke a lakou, ka lakou mau laulau moni a pau. A ike ae la lakou a me ko lakou makuakane i na laulau moni, makau nui iho la lakou.
36 Og deres Fader Jakob sagde til dem: »I gør mig barnløs; Josef er ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin; det gaar alt sammen ud over mig!«
A olelo mai la o Iakoba ko lakou makuakane ia lakou, Ua hoonele mai oukou ia'u i ka'u mau keiki. O Iosepa, aole ia, a o Simeona, aole ia, a e lawe aku ana oukou ia Beniamina. Ke pale mai nei keia mau mea a pau ia'u.
37 Saa sagde Ruben til sin Fader: »Du maa tage mine to Sønners Liv, hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg skal bringe ham tilbage til dig!«
Olelo aku la o Reubena i kona makuakane, i aku la, E pepehi mai oe i ka'u mau keiki elua, ke hoihoi ole mai au ia ia nei iou la; e haawi mai oe ia ia nei i kuu lima, na'u ia e hoihoi hou mai iou la.
38 Men han sagde: »Min Søn skal ikke rejse derned med eder, thi hans Broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham en Ulykke paa den Rejse, I har for, saa bringer I mine graa Haar ned i Dødsriget med Sorg!« (Sheol h7585)
Olelo mai la ia, Aole e iho aku ka'u keiki me oukou ilaila, no ka mea, ua make kona kaikuaana, oia nei wale no koe: ina poino keia, ma ke alanui a oukou e hele ai, alaila, lawe iho oukou i ko'u oho hina i ka lua me ke kaniuhu. (Sheol h7585)

< 1 Mosebog 42 >