< 1 Mosebog 42 >

1 Da Jakob hørte, at der var Korn at faa i Ægypten, sagde han til sine Sønner: »Hvad venter I efter?«
Jakop ni Izip ram vah cakang ao tie a panue teh, a capanaw koevah bangkongmaw sut na kâkhet awh.
2 Og han sagde: »Jeg hører, at der er Korn at faa i Ægypten; drag ned og køb os noget, at vi kan blive i Live og undgaa Døden!«
Izip ram vah cakang ao tie ka panue dout laipalah hring awh nahanlah hawvah cet awh nateh mamouh hanlah ran awh haw, telah ati.
3 Saa drog de ti af Josefs Brødre ned for at købe Korn i Ægypten;
Hottelah Joseph hmaunaw hra touh teh cakang ran hanlah Izip ram a cei awh.
4 men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brødre, thi han tænkte, der kunde tilstøde ham en Ulykke.
Hatei, Joseph e a nawngha Benjamin teh a hmaunaw koe Jakop ni cetsak van hoeh. Bangkongtetpawiteh, runae kâhmo langvaih ati.
5 Blandt dem, der kom for at købe Korn, var ogsaa Israels Sønner; thi der var Hungersnød i Kana'ans Land.
Isarel canaw teh cakang ran hanelah a cei awh. Bangkongtetpawiteh Kanaan ram hai takang teh a tho van.
6 Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte Korn til alt Folket i Landet, saa kom Josefs Brødre og kastede sig til Jorden for ham.
Joseph teh ram thung bawi a tawk teh, hote ram pueng koe cakang kayawtkung lah ao. Hottelah Joseph e hmaunaw a tho awh teh, a hmalah talai khet laihoi a tabo awh.
7 Da Josef saa sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem haardt til og sagde til dem: »Hvorfra kommer I?« De svarede: »Fra Kana'ans Land for at købe Føde!«
Joseph ni a hmaunaw hah a hmu teh a panue. Hatei, ka panuek hoeh e patetlah a kâsak teh, ahnimouh koe lawkkahram lahoi nâhoi maw na tho awh atipouh. Ahnimouh ni cakang ran hanelah Kanaan ram hoi ka tho awh atipouh.
8 Josef kendte sine Brødre, men de kendte ikke ham.
Joseph ni a hmaunaw hah a panue, hatei ahnimouh ni ahni teh panuek awh hoeh.
9 Da kom Josef de Drømme i Hu, han havde drømt om dem; og han sagde til dem; »I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet er aabent!«
Joseph ni ahnimouh kong dawk mang a sak e hah a panue teh ahnimouh koe katuetnaw doeh, khoram caicinae khet hanelah kathonaw doeh atipouh.
10 De svarede: »Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!
Ahnimouh ni nahoeh bo ka bawipa, na sannaw hah cakang ran hanelah ka tho awh e doeh, ati awh.
11 Vi er alle Sønner af en og samme Mand; vi er ærlige Folk, dine Trælle er ikke Spejdere!«
Tami buet touh e capanaw doeh, tami kahawi doeh. Na sannaw heh katuetnaw nahoeh, atipouh.
12 Men han sagde: »Jo vist saa! I kommer for at se, hvor Landet er aabent!«
Hatei ahni ni ahnimouh koe na yuem awh hoeh, khoram caicinae khet hanelah na kathonaw doeh atipouh.
13 De svarede: »Vi, dine Trælle, var tolv Brødre, Sønner af en og samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader, og een er ikke mere!«
Ahnimouh ni, na sannaw hah hmaunawngha hlaikahni touh ka pha awh. Kanaan ram kaawm tami buet touh e capanaw doeh. Kanawpoung e teh apa koe ao. Buet touh e teh awm hoeh toe, ati awh.
14 Men Josef sagde til dem: »Det er, som jeg siger eder: I er Spejdere!
Hatei Joseph ni ahnimouh koe katuetnaw doeh ka tie hah a tang doeh.
15 Men nu skal I sættes paa Prøve: Saa sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!
Hettelah tanouk e lah na o awh han. Kanawpoung e hah hi tho hoehpawiteh Faro hringnae noe lahoi hete hmuen koehoi na tâcawt awh mahoeh.
16 Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens holdes I andre fangne; saa vil det vise sig, om eders Ord er Sandhed; og hvis ikke, saa er I, saa sandt Farao lever, Spejdere!«
Nangmouh dawk lawkkatang ao maw awm hoeh maw, nangmae lawk tanouknae lah nangmouh thung dawk e buet touh patoun awh nateh, na nawngha teh thokhai naseh. Nangmouh teh thongim thung na o awh han rah, hoehpawiteh Faro hringnae noe lahoi katuetnaw katang doeh ka ti han, telah ati.
17 Derpaa holdt han dem i Forvaring tre Dage.
Hottelah hnin thum touh abuemlah thongim a paung.
18 Men Tredjedagen sagde Josef til dem: »Vil I beholde Livet, saa skal I gøre saaledes, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:
Apâthum hnin vah Joseph ni ahnimouh koe hettelah sak awh na hring awh han. Bangkongtetpawiteh, Cathut hah ka taki,
19 Er I virkelig ærlige Folk, lad saa en af eder blive tilbage som Fange i det Fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med Korn til at stille Hungeren i eders Huse;
tamikalan lah na awm awh pawiteh nangmouh thung dawk buet touh thongim bawt seh. Alouknaw teh ban awh nateh, takang ka tho e ni imthungnaw hanelah cakang hah phawt awh.
20 og bring saa eders yngste Broder til mig, saa skal eders Ord staa til Troende, og I skal slippe for at dø!« Og saaledes gjorde de.
Hahoi kanawpoung e hah kai koe thokhai awh. Hat pawiteh, na lawk kamceng vaiteh na dout awh mahoeh, atipouh teh hottelah a sak awh.
21 Da sagde de til hverandre: »Sandelig, nu maa vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor Broder, da vi saa hans Sjælevaande, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne Vaande!«
Ahnimouh ni hmaunawngha koe sak awh e hah payon poung awh toe, na pahren awh telah kâhei awh lahun nah a lungpuen e ka hmu awh eiteh, ka tarawi ngai awh hoeh. Hatdawkvah hete temdengnae ni na thosin e doeh, telah buet touh hoi buet touh a kâdei awh.
22 Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: »Sagde jeg eder ikke dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre; se, nu kræves hans Blod!«
Reuben ni ahnimouh koe camo taranlahoi yonnae sak hanh awh, telah nangmouh koe ka dei nahoehmaw. Na thai ngai awh yawmaw. Hatdawkvah khenhaw! a thipaling phu teh atu maimouh koe hei e lah ao toe, telah atipouh.
23 Saaledes talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi han forhandlede med dem ved Tolk;
Hatei Joseph ni lawk tâhlat hno lahoi lawk a dei dawkvah, kho a khan awh e hah Joseph ni a thai panuek doeh tie hah ahnimouh ni panuek awh hoeh.
24 og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham fængsle for deres Øjne.
Hahoi ahnimouh koehoi alouklah a cei teh a ka. Ahnimouh koe bout a tho teh bout a pato, ahnimouh koehoi Simeon hah a hmu awhnae koe a katek.
25 Saa gav Josef Befaling til at fylde deres Sække med Korn og lægge Pengene tilbage i hver enkelts Sæk og give dem Rejsekost; og saaledes skete det.
Joseph ni ahnimouh cawngko dawk cakang cui hane hoi ahnimae tangka hai cawngko dawk pâseng hanelah kâ a poe. Hateh hottelah a sak awh.
26 Saa læssede de deres Korn paa Æslerne og drog bort.
Ahnimouh ni cakang la dawk aphu sak awh teh a tâco awh.
27 Men da en af dem i Natteherberget aabnede sin Sæk for at give sit Æsel Foder, fik han Øje paa sine Penge, der laa oven i Sækken;
Ahnimouh thung dawk tami buet touh ni a roe awhnae koe lanaw rawca poe hanelah cawngko a paawng teh tangka hah a hmu, cawngko som dawkvah ao.
28 og han sagde til sine Brødre: »Mine Penge er kommet igen; se, de er i min Sæk!« Da sank Hjertet i Livet paa dem, og de saa forfærdede paa hverandre og sagde: »Hvad har Gud dog gjort imod os!«
Hottelah a hmaunawnghanaw koevah, kaie tangka bout a ta awh, khenhaw! hei, kaie cawngko dawk ao hei, telah ati. A lungphuen awh teh Cathut ni hettelah na sak aw hei. Bang ngainae han na vaimoe telah ati awh teh, pâyaw laihoi buet touh hoi buet touh a kâkhet awh.
29 Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land, fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde:
Kanaan ram a na pa Jakop koevah a pha awh, a kâhmo awh e pueng hah a dei pouh awh.
30 »Manden, der er Landets Herre, talte os haardt til og holdt os i Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;
Hot ram dawk e bawi lah kaawm e ni ka matheng poung lah na pato awh teh, ram katuetnaw lah na o awh.
31 men vi sagde til ham: Vi er ærlige Folk og ikke Spejdere;
Hatei, kaimouh ni ahni koe, tamikalannaw doeh. Katuetkung lah khoeroe kaawm awh hoeh.
32 vi var tolv Brødre, Sønner af en og samme Fader; een er ikke mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans Land.
Hmaunawngha hlaikahni touh ka o awh teh, apa e capa lah ka o awh. Buet touh teh awm hoeh toe. Kanawpoung e teh atu Kanaan ram vah apa koevah ao, telah ka ti pouh awh.
33 Saa sagde Manden, der er Landets Herre: Derpaa vil jeg kende, at I er ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!
Hahoi hote ram dawk e bawi ni hettelahoi tamikalan lah na onae ka panue han. Na hmaunawngha buet touh cettakhai awh nateh, na imthungnaw hanelah cakang hah phawt nateh cet awh.
34 Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er Spejdere, men ærlige Folk; saa vil jeg udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet.«
Kanawpoung e hateh, kai koe thokhai awh, hat pawiteh katuetkung lah awm laipalah tamikalan doeh tie ka panue han. Hate ram dawk hno na yo awh han na ti pou, telah ati awh.
35 Da de nu tømte deres Sække, fandt hver sin Pengepose i sin Sæk; og da de og deres Fader saa Pengeposerne, blev de forfærdede.
Hahoi, cawngkonaw hah a rabu awh lahun navah, pouk laipalah tangka tangoung hah cawngko dawk ao teh, ahnimouh hoi a na pa ni tangka tangoung hah a hmu awh toteh a lungpuen awh.
36 Og deres Fader Jakob sagde til dem: »I gør mig barnløs; Josef er ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin; det gaar alt sammen ud over mig!«
A na pa Jakop ni nangmouh ni ka canaw koung na kahma sak awh toe. Joseph awm hoeh toe, Simeon hai awm hoeh toe. Benjamin totouh ceikhai han na kâcai awh. Hete hnonaw pueng ni na ratet toe, telah ati.
37 Saa sagde Ruben til sin Fader: »Du maa tage mine to Sønners Liv, hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg skal bringe ham tilbage til dig!«
Reuben ni a na pa koevah, nang koe ka thokhai hoehpawiteh, ka capa roi heh thet yawkaw. Ahni heh ka kut dawk na poe nateh, nang koe bout ka thokhai han, telah ati.
38 Men han sagde: »Min Søn skal ikke rejse derned med eder, thi hans Broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham en Ulykke paa den Rejse, I har for, saa bringer I mine graa Haar ned i Dødsriget med Sorg!« (Sheol h7585)
Hatei ahni ni, ka capa heh nangmouh koe cet van mahoeh, a hmau a due toe, ahni dueng doeh toe. Na ceinae lam dawk runae na kâhmo pawiteh, ka sampo heh lungmathoenae phuen dawk na loum sak awh han toe, telah ati. (Sheol h7585)

< 1 Mosebog 42 >