1 Mosebog 41
1 To Aar senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;
Pripetilo se je ob koncu dveh polnih let, da je faraon sanjal in glej, stal je poleg reke.
2 og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;
Glej, iz vode je prišlo sedem krav, lepega videza in debelega mesa in hranile so se na travniku.
3 efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer paa Nilens Bred;
Glej, za njimi je iz reke prišlo sedem drugih krav, bolnega videza in suhega mesa in so obstale poleg drugih krav na bregu reke.
4 og de usle og magre Køer aad de syv smukke og fede Køer. Saa vaagnede Farao.
Krave bolnega videza in suhega mesa so pojedle sedem krav lepega in obilnega videza. Tako se je faraon prebudil.
5 Men han sov ind og havde en Drøm og saa syv tykke og gode Aks skyde frem paa et og samme Straa;
Zaspal je in drugič sanjal in glej, sedem žitnih klasov je vzklilo na enem steblu, bujnih in dobrih.
6 men efter dem voksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;
Glej, za njimi je zraslo sedem tankih klasov in ožganih z vzhodnikom.
7 og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Saa vaagnede Farao, og se, det var en Drøm.
Sedem tankih klasov je požrlo sedem bujnih in polnih klasov. Faraon se je prebudil in glej, bile so sanje.
8 Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.
Pripetilo se je zjutraj, da je bil njegov duh vznemirjen in poslal je ter dal poklicati vse tamkajšnje egiptovske čarovnike in vse modre može in faraon jim je povedal svoje sanje, toda nikogar ni bilo, ki bi jih faraonu lahko razložil.
9 Da sagde Overmundskænken til Farao: »Jeg maa i Dag minde om mine Synder.
Potem je faraonu spregovoril glavni točaj, rekoč: »Ta dan se spominjam svojih krivd.
10 Den Gang Farao vrededes paa sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,
Faraon je bil ogorčen nad svojima služabnikoma in me zaprl pod stražo v hišo poveljnika straže, oba, mene in glavnega peka
11 da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.
in sanjala sva sanje v eni noči, jaz in on. Sanjala sva vsak glede na razlago svojih sanj.
12 Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver paa sin Maade;
Tam je bil z nama mladenič, Hebrejec, služabnik poveljnika straže in povedala sva mu in razložil nama je najine sanje. Razložil je vsakemu človeku glede na njegove sanje.
13 og som han tydede dem for os, saaledes gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt.«
Pripetilo se je, kakor nama jih je razložil, tako je bilo. Mene je ponovno vrnil v mojo službo, njega pa je obesil.«
14 Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.
Tedaj je faraon poslal in poklical Jožefa in naglo so ga privedli iz grajske ječe in obril se je ter zamenjal svoja oblačila in prišel k faraonu.
15 Saa sagde Farao til Josef: »Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, saa kan du tyde den.«
Faraon je rekel Jožefu: »Sanjal sem sanje in nikogar ni, ki bi jih lahko razložil. O tebi pa sem slišal govoriti, da lahko razumeš sanje, da jih razložiš.«
16 Josef svarede Farao: »Ikke jeg — men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!«
Jožef je faraonu odgovoril, rekoč: » To ni v meni. Bog bo dal faraonu odgovor miru.«
17 Da sagde Farao til Josef: »Jeg drømte, at jeg stod paa Nilens Bred;
Faraon je Jožefu rekel: »V svojih sanjah, glej, sem stal na bregu reke
18 og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;
in glej, iz reke je prišlo sedem krav, debelega mesa in lepega videza in hranile so se na travniku.
19 efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, saare usle og magre, saa usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;
In glej, sedem drugih krav je prišlo gor za njimi, mršavih in bolnega videza in suhega mesa, kakršnih po slabosti nisem še nikoli videl v vsej egiptovski deželi
20 og de magre og usle Køer aad de syv første, fede Køer;
in krave suhega in bolnega videza so pojedle prvih sedem obilnih krav.
21 men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende paa dem; de saa lige saa usle ud som før. Saa vaagnede jeg.
Ko so jih pojedle, se ni moglo vedeti, da so jih pojedle, temveč so bile še vedno bolnega videza, kakor poprej. Tako sem se prebudil.
22 Men jeg sov atter ind og saa i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem paa et og samme Straa;
In v svojih sanjah sem videl, in glej, sedem klasov je vzbrstelo na enem steblu, polnih in dobrih
23 men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,
in glej, sedem klasov, izsušenih, tankih in ožganih z vzhodnikom, je pognalo za njimi.
24 og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det.«
Tanki klasi so požrli sedem dobrih klasov in to sem povedal čarovnikom, toda nikogar ni bilo, ki bi mi jih lahko razodel.«
25 Da sagde Josef til Farao: »Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.
Jožef je rekel faraonu: »Faraonove sanje so ene. Bog je faraonu pokazal, kaj namerava storiti.
26 De syv gode Køer betyder syv Aar; de syv gode Aks betyder ligeledes syv Aar; det er en og samme Drøm.
Sedem dobrih krav je sedem let in sedem dobrih klasov je sedem let. Sanje so ene.
27 Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv Aar, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsaar.
In sedem krav suhega in bolnega videza, ki bodo prišle za njimi, je sedem let in sedem praznih klasov, ožganih z vzhodnikom, bo sedem let lakote.
28 Det var det, jeg mente, naar jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!
To je stvar, ki sem jo povedal faraonu: ›Kar Bog namerava storiti, je pokazal faraonu.
29 Se, der kommer syv Aar med stor Overflod i hele Ægypten;
Glej, pride sedem let velikega obilja po vsej egiptovski deželi.
30 men efter dem kommer der syv Hungersnødsaar, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,
Za temi pa se bo dvignilo sedem let lakote in vse obilje v egiptovski deželi bo pozabljeno in lakota bo použila deželo.
31 saa man intet mærker til Overfloden paa Jorden paa Grund af den paafølgende Hungersnød; thi den bliver saare haard.
Obilje v deželi se ne bo poznalo zaradi razloga lakote, ki bo sledila, kajti ta bo zelo boleča.
32 Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.
Zaradi tega so se sanje faraonu ponovile dvakrat. To je, ker je stvar osnovana od Boga in jo bo Bog kmalu izpolnil.
33 Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,
Zdaj naj torej faraon poišče razumnega in modrega moža ter ga postavi nad egiptovsko deželo.
34 og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv Aar;
Naj faraon to stori in naj določi častnike nad deželo in naj v sedmih obilnih letih poberejo petino v egiptovski deželi.
35 og de skal samle al Afgrøden fra de gode Aar, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Laas og Lukke i Byerne,
Naj zberejo vso hrano tistih dobrih let, ki pridejo in žito prihranijo pod faraonovo roko in naj hrano čuvajo v mestih.
36 for at Afgrøden kan tjene til Forraad for Landet i Hungersnødens syv Aar, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gaa til Grunde ved Hungersnøden.«
Ta hrana bo deželi za zalogo zoper sedem let lakote, ki bo v egiptovski deželi, da dežela zaradi lakote ne bo propadla.‹«
37 Baade Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,
Stvar je bila dobra v faraonovih očeh in v očeh vseh njegovih služabnikov.
38 og Farao sagde til sine Tjenere: »Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Aand er som i ham?«
Faraon je rekel svojim služabnikom: »Ali lahko najdemo takšnega kakor je ta, moža, v katerem je Božji Duh?«
39 Og Farao sagde til Josef: »Efter at Gud har aabenbaret dig alt dette, kan ingen maale sig med dig i Indsigt og Kløgt;
Faraon je rekel Jožefu: »Ker ti je Bog pokazal vse to, ne obstaja nihče tako razumen in moder, kakor si ti.
40 du skal forestaa mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig.«
Ti boš nad mojo hišo in glede na tvojo besedo bo vladano vsemu mojemu ljudstvu, samo v prestolu bom večji kakor ti.«
41 Og Farao sagde til Josef: »Saa sætter jeg dig nu over hele Ægypten!«
Faraon je rekel Jožefu: »Glej, postavil sem te nad vso egiptovsko deželo.«
42 Og Farao tog Seglringen af sin Haand og satte den paa Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:
Faraon je iz svoje roke snel svoj prstan, ga dal na Jožefovo roko, ga oblekel v suknje iz tankega lanenega platna in okoli njegovega vratu obesil zlato verižico,
43 han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de raabte Abrek for ham. Saaledes satte han ham over hele Ægypten.
in pripravil ga je, da se pelje v drugem bojnem vozu, ki ga je imel in pred njim so klicali: »Upognite koleno.« In postavil ga je za vladarja nad vso egiptovsko deželo.
44 Og Farao sagde til Josef: »Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Haand eller Fod nogensteds i Ægypten!«
Faraon je Jožefu rekel: »Jaz sem faraon in brez tebe noben človek ne bo dvignil svoje roke ali stopala po vsej egiptovski deželi.«
45 Derpaa gav Farao Josef Navnet Zafenat-Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.
Faraon je Jožefovo ime imenoval Cafenát Panéah in mu dal za ženo Asenáto, hčer Potifêra, duhovnika iz Ona. In Jožef je odšel nad vso egiptovsko deželo.
46 Josef var tredive Aar gammel, da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Saa forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.
Jožef je bil star trideset let, ko je stal pred faraonom, egiptovskim kraljem. In Jožef je odšel izpred faraonove prisotnosti in šel skozi vso egiptovsko deželo.
47 Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv Aar;
V sedmih obilnih letih je zemlja obrodila v obilju.
48 og Josef samlede al Afgrøden i de syv Aar, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.
Zbral je vso hrano sedmih let, ki je bila v egiptovski deželi in hrano shranil v mestih, hrano polja, ki je bila naokoli vsakega mesta, je shranil v istem.
49 Saaledes ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at maale det, da det ikke var til at maale.
Jožef je zbral žita kakor morskega peska, zelo veliko, dokler ni prenehal šteti, kajti tega je bilo brez števila.
50 Før Hungersnødens Aar kom, fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;
Preden je prišla lakota, sta bila Jožefu rojena dva sinova, ki mu ju je rodila Asenáta, hči Potifêra, duhovnika iz Ona.
51 og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: »Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus.«
Jožef je ime prvorojenega imenoval Manáse, »Kajti Bog, « je rekel, »me je pripravil pozabiti vse moje garanje in vso hišo mojega očeta.«
52 Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: »Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land.«
Ime drugega je imenoval Efrájim: »Kajti Bog mi je storil, da bom rodoviten v deželi svoje stiske.«
53 Da Overflodens syv Aar, som kom over Ægypten, var omme,
Sedem let obilja, ki je bilo v egiptovski deželi, je bilo končanih.
54 begyndte Hungersnødens syv Aar, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.
Začelo je prihajati sedem let pomanjkanja, glede na to, kakor je rekel Jožef in pomanjkanje je bilo po vseh deželah, toda v egiptovski deželi je bil kruh.
55 Saa hungrede hele Ægypten; og Folket raabte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: »Gaa til Josef og gør, hvad han siger eder!«
Ko je bila vsa egiptovska dežela izstradana, je ljudstvo vpilo k faraonu za kruh, faraon pa je vsem Egipčanom rekel: »Pojdite k Jožefu; kar vam reče, storite.«
56 Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da aabnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;
Lakota je bila nad vsem obličjem zemlje in Jožef je odprl vsa skladišča in prodajal Egipčanom in lakota je v egiptovski deželi hudo naraščala.
57 og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.
Vse dežele so prišle v Egipt k Jožefu, da kupijo žito, zato ker je bila lakota tako huda v vseh deželah.
