1 Mosebog 41
1 To Aar senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;
Kum ni nungin Pharaoh in mang anei in ahile, vetan ama Nile vadung panga ana ding in ahi.
2 og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;
Amanga chun bongchal sagi athao a thao cheh ahung kal doh un hamhing lah a chun alhaovin ahi.
3 efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer paa Nilens Bred;
Chujou in ama ho nunga chun bongchal sagi ma agon a gong cheh Nile vadunga kon chun ahung doh un, vadung panga bongchal sagi dangho koma chun ading uvin ahi.
4 og de usle og magre Køer aad de syv smukke og fede Køer. Saa vaagnede Farao.
Hichun bongchal agong ho chun bongchal athao sagi ho chu aval lhum tauvin ahi. Hiche mang anei pet tah chun Pharaoh chu ahung khang doh tai.
5 Men han sov ind og havde en Drøm og saa syv tykke og gode Aks skyde frem paa et og samme Straa;
Ahin Pharaoh a imulhu kit in mang anivei na aneiyin, hiche amanga hin changphal sagi hoitah vetnom nom um phungkhat a kona hung kikhai lha amun ahi.
6 men efter dem voksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;
Hichun changphal sagi amanga amu kit'in ahin hiche changphal ho chu ageo cheh chuh jeng in, solam huijin amut geo lheh jeng ahi.
7 og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Saa vaagnede Farao, og se, det var en Drøm.
Chuin hiche geo chih banga changphal ho chun changphal lom sagi ahoi phungkhat a kikhai lha ho chu aval lhum kittai. Hichun Pharaoh ahung doh kit'in ahile ajan mang ahichu agel doh in ahi.
8 Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.
Hiche ni ajingkah apat'in Pharaoh chu amang ho jeh chun a suboi lheh in aum thei tapoi. Hichun Pharaoh in amaho jouse koma amang chu asei tan, ahin amaho lah a khat beh in jong ipi kiseina ham tia chu a donbut thei aum pouve.
9 Da sagde Overmundskænken til Farao: »Jeg maa i Dag minde om mine Synder.
Phat achaina langtah chun lengpa jukhon doma lamkai pachu ahung ding doh in, “Tunia keiman geldoh khat kaneiye phat masa a kana chatvai na atin Pharaoh koma aseitan ahi.
10 Den Gang Farao vrededes paa sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,
Nangman nasoh teni chunga nana lunglhai pon changlhah hom lamkaipa le keima chunga, hijeh chun keini hi lengpa songkul'a neina koiyin ahi.
11 da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.
Nikhat chu changlhah hompa le keiman mang chom cheh kanei lhon in ka mang lhon jong chu thusim chom cheh kanei lhon in,
12 Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver paa sin Maade;
Hiche laiphat chun Hebrew khangthah khat lengpa songkul'a chun keiho toh ana um'in, ama chu lengpa semang pachong pa soh a jong ana pang ahi, kamang nei lhon chu kasei lhon in ahile chu'in aman kamang lhon chu eile doh peh lhon e ati.
13 og som han tydede dem for os, saaledes gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt.«
Chule aman eiledoh peh lhon bang bang chun ahung guilhung cheh in ahi, keiman kana toh ngai ngai eikitohsah in an vaihompa akikhai lihtan ahi.”
14 Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.
Pharaoh in Joseph chu ahol in mi asol paijeng tan ama chu agan a gang in songkul'a kon in ahin puidoh jeng uvin, chuin avon ho akikhel in chule akhamul ho a kisuhtheng in, hichun ama Pharaoh toh kimuto din alut tai.
15 Saa sagde Farao til Josef: »Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, saa kan du tyde den.«
Hichun Pharaoh in Joseph koma aseitai, “Keiman janlhah in mang ka neijin koima chan ale doh theipon ahin keiman ka jah chu ahile mang kiti hohi nang man hetthei na nanei chu kana jai.”
16 Josef svarede Farao: »Ikke jeg — men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!«
Joseph in adonbut in, “Hiche ho chu keima adinga thil hahsa ahi ati. Amavang Pathen in hiche ipi tina ham chu nahetsah theiye,” ati.
17 Da sagde Farao til Josef: »Jeg drømte, at jeg stod paa Nilens Bred;
Chuin Pharaoh mang chu Joseph koma aseitai, aman hitin aseiye, “Ka mang in Nile vadung panga kana ding in.
18 og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;
Hiche a che a chun bongchal sagi hoitah kivah thao cheh vadunga kon chun ahung doh in chule hilaiya hampa dong ho chu ane pantan ahi.
19 efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, saare usle og magre, saa usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;
Hinlah keiman chom khat jouvin bongchal adang sagi agong a gong ahoimo cheh ahung potdoh kit ka mun, keiman hitabang gancha gong aphe umlou Egypt gamsunga ka hinkhon kana mukha hih laiye.
20 og de magre og usle Køer aad de syv første, fede Køer;
Hiche bong agong melse tah hochun bongchal sagi athao ho chu aval lhum tan ahi.
21 men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende paa dem; de saa lige saa usle ud som før. Saa vaagnede jeg.
Amahon aval lhum jou chun koiman ipi kabol ham tia ahethei jong aumpoi, amahon aval lhum jou uchun abepbep ahiuvin, hichun keima ka hung khang dohtai.
22 Men jeg sov atter ind og saa i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem paa et og samme Straa;
Hichun keima ka imu lhu kit'in, chule keiman mang khat kaneibe kit'in, hichea kamang achun changvui sagi vetnom umtah phungkhat a ga ka mun ahi.
23 men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,
Chule chang vui sagi machu akiveigeosa akeoseh cheh, nisolam khohui mut geosa cheh, khat ho nunga chun ahungdoh doh uvin ahi.
24 og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det.«
Chuin changvui ageosa ho chun changvui hoitah hochu avallhum kittan, hiche kamang hohi doithem ho koma kaseiyin, Hinlah ka mangho chu ipi kisei na ham koima chan eihil chen theipoi ati.
25 Da sagde Josef til Farao: »Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.
Joseph in adonbut in, “Pharaoh mang teni hi thakhat ahi, Pathen in Pharaoh hi ipi abol ding ahin hetsah masah ahi bouve.
26 De syv gode Køer betyder syv Aar; de syv gode Aks betyder ligeledes syv Aar; det er en og samme Drøm.
Bongchal sagi athao ahoi ho chule changvui sagi vetnom nom uma, aga hon avet sah nom chu ahile kum sagi sunga hi neh le chah neng ding avetsah ahi,” ati.
27 Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv Aar, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsaar.
Chule bongchal sagi agong hole Changvui sagi ageosa aphunga goden solam huiyin asemgot den hon avetsah chu ahile kum sagi nasa tah a kel hunglha ding chu avetsah ahi.
28 Det var det, jeg mente, naar jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!
Hiche hohi keiman ka phondoh banga hung guilhung ding ahi, Ajeh chu Pathen in Pharaoh hi aphat ahung lhun masanga ipi abol dingho chu ahin hetsah ahiye ati.
29 Se, der kommer syv Aar med stor Overflod i hele Ægypten;
Tua patna Egypt gamsung a hi kum sagi hatah a neh le chah hung neng ding ahi.
30 men efter dem kommer der syv Hungersnødsaar, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,
Amavang hiche joule chun kum sagi ma kel nasatah in hung lhan tin, chuteng chule chun Egypt gamsung ima ma ana tha lhing chu kisumil gam'a, kel lhah chun agamsung abah gam jeng ding ahi tai.
31 saa man intet mærker til Overfloden paa Jorden paa Grund af den paafølgende Hungersnød; thi den bliver saare haard.
Hiche kel hung khoh hi gimnei lheh jeng ding kum tamtah neh le chah ana ninglhin na ho jouse chu koiman agel doh lou ding ahitai.
32 Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.
Pharaoh mang teni ahung ki hetsah na thupi pen tah chu ahile, Pathen in na ahin toh vahding ahiti gontup sa ahi tai, hung lhung vah tei ding ahi ati.
33 Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,
Hijeh a chu Pharaoh in chingthei tah pasal chule thil hethem tah koitabang aholdoh a Egypt gamsung pumpia mopothei ahol angai tai.
34 og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv Aar;
Hichun Pharaoh in agam agam a lamkai avetup ding mi lhengdoh henlang hiche teng chule louga sohho kum sagi neh anen sung chun hop nga lah a hop khat koidoh uhenlang,
35 og de skal samle al Afgrøden fra de gode Aar, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Laas og Lukke i Byerne,
Pharaoh thanei na noiya tua patna neh le chah hiche kum sunga hatah a anen pet ahin changpang ahin koi dimset un, phatechan koitup uhenlang chule angah jong umjing hen, kho nung chan geiya khopi sunga neh le chah umjing thei nadin ati.
36 for at Afgrøden kan tjene til Forraad for Landet i Hungersnødens syv Aar, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gaa til Grunde ved Hungersnøden.«
Tua chang le mim ho jouse hi phatechan mun khat a gamsung pumpin koikhom uhen, chutile kum sagi sunga nasatah a kel ahung khoh teng Egypt gam sunga mipi jouse kihinso thei ding ahi.
37 Baade Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,
Hiche lungthim tohgon hi Pharaoh ahin ama semang pachong hon jong pha asa cheh tauvin ahi.
38 og Farao sagde til sine Tjenere: »Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Aand er som i ham?«
Hichun Pharaoh in amaho chu adongin, “Eihon hitobang pasal Pathen lhagao chenna hi imujou dingu hi nam,” ati.
39 Og Farao sagde til Josef: »Efter at Gud har aabenbaret dig alt dette, kan ingen maale sig med dig i Indsigt og Kløgt;
Hiche pet chun Pharaoh in Joseph ahoulimpi in, “Ajeh chu Pathen in ema jouse nangma nahetsah tah jeh in nang tobang koimacha ahethem le aching aumta poi.
40 du skal forestaa mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig.«
Nangma keima leng touna anatou ding ahitai, kamiten nangma thupeh jouse ajui cheh dingu ahitai. chule thil khat bou ikikhet nading chu keima kalengvai pohna bou lenjo ding kahi ati.
41 Og Farao sagde til Josef: »Saa sætter jeg dig nu over hele Ægypten!«
Pharaoh in Joseph jah ah aseitan, “Keiman nangma hi Egypt gam sunga thanei na le mopoh na kapeh doh nahi tai ati.”
42 Og Farao tog Seglringen af sin Haand og satte den paa Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:
Hichun Pharaoh in akhut a sana khutjem chu ala doh in Joseph khut a abupeh tai, Aman vonkang hoitah aki vonsah in chule sana khi jong angong a aki osah tai.
43 han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de raabte Abrek for ham. Saaledes satte han ham over hele Ægypten.
Hichun lengpan Joseph chu asakol chunga atousah in amasanga chun “Mihon dilsu vo tin asamuvin ahi.” Hiti hin aman Joseph chu Egypt gam pumpi semang in ana pansah tai.
44 Og Farao sagde til Josef: »Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Haand eller Fod nogensteds i Ægypten!«
Chule Pharaoh in Joseph kom a hitin aseiye, “Nangma phatsah louva Egypt gamsunga koima chan akhut alapthei lou ding, keima amina bou Pharaoh kahi ding ahi,” ati.
45 Derpaa gav Farao Josef Navnet Zafenat-Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.
Hichun Pharaoh in Joseph chu Egypt te min thah apen Zaphenath-paneah Potiphera chanu Asenath chu Joseph ji din Pharaoh in agontup peh in ahi, hiche apatna chu Joseph in Egypt gamsung a mopoh na alah ahitai.
46 Josef var tredive Aar gammel, da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Saa forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.
Egypt lengpa Pharaoh koma anatong dinga alut chun Joseph kum somthum alhing tai. Chuin Joseph chu Pharaoh angsunga konin apotdoh in Egypt gam leiset pumpi aga kholsoh keiyin ahi.
47 Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv Aar;
Ana kisei bang chun kum sagi sung chun neh le chah lousoh hatah in apungin ahi.
48 og Josef samlede al Afgrøden i de syv Aar, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.
Hiche kum sagi sunga chun Joseph in chang le mim Egypt gamsunga kimu jouse chu mun khat a akoikhom soh kei in, chule khopi jousea akoina mun asem soh kei in ahi.
49 Saaledes ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at maale det, da det ikke var til at maale.
Hichun Joseph in chang le mim chu tamtah avum leo in akhol khom in, vadung panga neldi bang in atam valtah jeh chun hetlut jou jong ahita pon, achaina langa chun simsen lou ahitan sim jong asim tapouve,
50 Før Hungersnødens Aar kom, fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;
Kellhah kum hung lhun masang chun On thempu pa Potiphera chanu Asenath chun Joseph dingin chapa ni ana hinpeh-in
51 og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: »Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus.«
Joseph in achapa atahjo pa min chu Manasseh asah in, aman aseiyin, “Hiche hi ka Pathen in kagenthei na jouse eisuh milsahtai, chule kapa insung jong abonchaovin kasumil sohtai tina ahi.” (Manasseh: genthei tintang jouse suhmil na, chule insung mite jong mil jouta tina ahi).
52 Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: »Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land.«
Joseph in achapa aneojo pa min chu Ephraim asah tai, “Aman hitin aseiye, “Ka Pathen ka hahsat na le kagenthei na jeh in lolhin na eipe tai,” ati.
53 Da Overflodens syv Aar, som kom over Ægypten, var omme,
Egypt gamsunga kum sagi sunga chang le mim mang ketkut a ga jouse chu ahung kichai gamtan ahi.
54 begyndte Hungersnødens syv Aar, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.
Hichun kum sagi kel lhah ahung kipantan, Joseph in anasei doh mabang in hiche a nasa tah a kel hah chun anaivel a gam ho jouse jong asuboi soh heltai, ama vang Egypt gamsunga chun neh le chah ahahsat na emacha aumpoi.
55 Saa hungrede hele Ægypten; og Folket raabte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: »Gaa til Josef og gør, hvad han siger eder!«
Egypt gamsunga kel ahung khoh lheh jeng tan, hichun mipi ho chu neh le chah ngaichat jeh in Pharaoh koma ahung un, hichun Pharaoh in Egypt mipi teho chu “Joseph koma asol in aman bol un atiho chu bol uvin,” ati.
56 Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da aabnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;
Hiti chun kel lhah chu hatah in ahung khohse cheh tan gamsung jouse aboilou aumta pon, Joseph in chang pang ho jouse chu ahong doh tan, Egypt mipite chu aki choh sah tai. Ajeh chu Egypt gamsunga kelkhoh chu asang lheh in hitobang kel hah chu ana umkha hihlaiye.
57 og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.
Chule gam dang dang Egypt gam kimvel a jousen neh le chah akichoh thei nadiuvin Joseph heng ahinnai lut tauvin, Ajeh chu hitobang kel hah chu vannoi leiset chung jouse asuh boi cheh ahi.
