1 Mosebog 41
1 To Aar senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;
Saning hnetto boeng pacoengah, Faro mah amang to sak; anih loe vapui taengah angdoet.
2 og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;
Khenah, to naah krang kahoih, kathawk maitaw sarihto tui thung hoiah tacawt tahang moe, vapui taeng ih phroh to a caak o.
3 efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer paa Nilens Bred;
To pacoengah krangsae, zaek kaeng kalah maitaw sarihto vapui thung hoiah tacawt let moe, hmaloe ih maitawnawk khaeah vapui taengah angdoet o.
4 og de usle og magre Køer aad de syv smukke og fede Køer. Saa vaagnede Farao.
Krangsae zaek kaeng maitawnawk mah, kranghoih kathawk maitaw sarihtonawk to caak o king. To naah Faro loe anglawt.
5 Men han sov ind og havde en Drøm og saa syv tykke og gode Aks skyde frem paa et og samme Straa;
A ih let naah amang to sak let; khenah, katak moe, kahoih parai cangqui sarihto loe cangkung maeto nuiah tacawt o tahang.
6 men efter dem voksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;
To pacoengah ni angyae bang ih takhi mah hmuh phaeng ih, katak ai kazaek cangqui sarihto tacawt let.
7 og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Saa vaagnede Farao, og se, det var en Drøm.
To naah katak ai kazaek cangqui sarihto mah, katak moe, kahoih cangqui sarihtonawk to caak boih. Faro anglawt naah to hmuen loe, amang ah oh pae.
8 Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.
Khawnbang phak naah loe a dawnrai; to pongah Izip prae thungah kaom miklet kop kaminawk hoi palungha kaminawk to a kawk boih; Faro mah nihcae khaeah angmah ih amang to thuih pae, toe mi mah doeh leh pae o thai ai.
9 Da sagde Overmundskænken til Farao: »Jeg maa i Dag minde om mine Synder.
To naah boengloeng sinkung mah Faro khaeah, Vaihniah ka poek vawk;
10 Den Gang Farao vrededes paa sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,
nito naah Faro loe a tamnanawk nuiah palungphui moe, kai hoi buh thongkung to thongim khenzawnkung ih im ah thong ang pakhrak hoi hmaek.
11 da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.
Qumhto naah, anih hoi nawnto amang ka sak hoi; kaimah hnik thuih koehhaih amang to ka sak hoi hmaek.
12 Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver paa sin Maade;
To naah misatuh angraeng ih tamna, Hebru kami, thendoeng maeto doeh oh toeng; anih khaeah amang to ka thuih pae hoi, anih mah kaihnik hanah amang ang leh pae; ka sak hoi ih amang to ang leh pae hoi hmaek.
13 og som han tydede dem for os, saaledes gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt.«
Anih mah ang leh pae ih amang baktih toengah, hmuen to oh phaek; kai loe tok ka hnuk let, kalah maeto loe thing nuiah bangh o, tiah a naa.
14 Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.
To pongah Faro mah Joseph to kawksak; anih to thongim thung hoi karangah angzoh o haih; sam to aah pae moe, khukbuen to angkraisak pacoengah, Faro hmaa ah a caeh.
15 Saa sagde Farao til Josef: »Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, saa kan du tyde den.«
Faro mah Joseph khaeah, Amang ka sak, toe mi mah doeh na leh pae o thai ai; toe nang loe amang leh thaih, tiah thuih ih tamthang to ka thaih, tiah a naa.
16 Josef svarede Farao: »Ikke jeg — men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!«
Joseph mah Faro khaeah, Kai mah sakthaihaih ka tawn ai; toe Sithaw mah a koehhaih baktih toengah Faro khaeah thui tih, tiah a naa.
17 Da sagde Farao til Josef: »Jeg drømte, at jeg stod paa Nilens Bred;
To pacoengah Faro mah Joseph khaeah, khenah, amang ah vapui taengah kang doet;
18 og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;
khenah, vapui thung hoiah krang kahoih, kathawk maitaw sarihto tacawt o moe, vapui taeng ih phrohnawk to a caak o.
19 efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, saare usle og magre, saa usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;
Khenah, to pacoengah krangsae kathawk ai, kazaek kaeng maitaw sarihto tacawt let bae.
20 og de magre og usle Køer aad de syv første, fede Køer;
Kasae moe, kathawk ai, kazaek kaeng maitaw sarihto mah, tacawt hmaloe krang kahoih, kathawk maitaw sarihtonawk to caak o king;
21 men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende paa dem; de saa lige saa usle ud som før. Saa vaagnede jeg.
maitawnawk caak o king pacoengah doeh, caak king boeh, tito mi mah doeh panoek thai ai; toe kathawk maitaw kacaa king, kazaek maitawnawk loe, kathawk maitawnawk caa ai nathuem ih baktih toengah, krangset moe, zaek kaeng ah oh o toeng roeng vop. To pongah kang lawt ving.
22 Men jeg sov atter ind og saa i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem paa et og samme Straa;
Amang ka sak let naah, khenah, kahoih parai cangkung maeto nuiah tacawt cangqui sarihto ka hnuk;
23 men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,
khenah, to pacoengah katak ai, kazaek, ni angyae bang ih takhi mah hmuh phaeng ih kamprawk cangqui sarihtonawk to ka hnuk let.
24 og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det.«
Atak kaom ai, kazaek cangqui mah atak kaom cangqui sarihtonawk to paaeh boih; hae kawng hae miklet kop kaminawk khaeah ka thuih pae; toe mi mah doeh na thui pae o thai ai, tiah a naa.
25 Da sagde Josef til Farao: »Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.
To pacoengah Joseph mah Faro khaeah, Faro ih amang loe maeto ah ni oh; Sithaw mah sak han ih hmuen loe Faro khaeah amtuengsak boeh.
26 De syv gode Køer betyder syv Aar; de syv gode Aks betyder ligeledes syv Aar; det er en og samme Drøm.
Kahoih maitaw sarihto loe saning sarihto thuikoehhaih ih ni; katak cangqui sarihto doeh saning sarihto thuikoehhaih ih ni; amang loe maeto ah ni oh.
27 Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv Aar, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsaar.
To maitawnawk hnukah tacawt krangsae moe, kazaek kaeng maitaw sarihtonawk doeh, saning sarihto thuikoehhaih ih ni; atak kaom ai, ni angyae bang ih takhi mah hmuh phaeng ih cangqui loe, saning sarihto thung khokha han thuikoehhaih ih ni.
28 Det var det, jeg mente, naar jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!
Hae loe Faro khaeah ka thuih tangcae ih amang hoiah ni anghmong; Sithaw mah sak han ih hmuen to Faro khaeah amtuengsak boeh.
29 Se, der kommer syv Aar med stor Overflod i hele Ægypten;
Khenah, Izip prae thung boih ah saning sarihto thung angraeng paraihaih to om tih;
30 men efter dem kommer der syv Hungersnødsaar, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,
to pacoengah saning sarihto thung khokhahaih to om tih; to naah Izip prae thungah paroeai angraenghaih to mi mah doeh panoek mak ai boeh; khokhahaih mah prae to amrosak boih tih.
31 saa man intet mærker til Overfloden paa Jorden paa Grund af den paafølgende Hungersnød; thi den bliver saare haard.
Khokhahaih nung parai pongah, canghniah angraeng paraihaih to mi mah doeh panoek thai mak ai boeh.
32 Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.
Sithaw mah sak han ih hmuen to caksak boeh pongah, Faro khaeah amang vai hnetto amtuengsak boeh; to pongah akra ai ah Sithaw mah to hmuen to omsak tih.
33 Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,
To pongah Faro mah, vaihi khopoek thaihaih hoiah palungha kaminawk to pakrong ah loe, Izip prae to uksak ah.
34 og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv Aar;
Faro mah hae tiah sak na nasoe, prae ukkungnawk to kawk ah loe, prae angraenghaih saning sarihto thung tacawt cang to pangato thungah maeto kok o nasoe.
35 og de skal samle al Afgrøden fra de gode Aar, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Laas og Lukke i Byerne,
Prae angraeng nathung nihcae mah cang to kok o nasoe loe, Faro khaeah suem o nasoe, vangpui kruekah cang to patung o nasoe.
36 for at Afgrøden kan tjene til Forraad for Landet i Hungersnødens syv Aar, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gaa til Grunde ved Hungersnøden.«
Saning sarihto thung Izip prae khokha naah, khokhahaih mah prae to paro ai ah, prae kaminawk mah caak o thai hanah, hae tiah cang patung han oh, tiah a naa.
37 Baade Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,
To tiah Joseph mah thuih ih lok to Faro hoi a tamnanawk boih mah hoih, tiah poek o.
38 og Farao sagde til sine Tjenere: »Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Aand er som i ham?«
To pongah Faro mah, a tamnanawk boih khaeah, Sithaw ih Muithla katawn, hae baktih kami a hnu o thai tih maw? tiah a naa.
39 Og Farao sagde til Josef: »Efter at Gud har aabenbaret dig alt dette, kan ingen maale sig med dig i Indsigt og Kløgt;
To pacoengah Faro mah Joseph khaeah, Sithaw mah nang khaeah hae hmuennawk hae amtuengsak boih boeh pongah, nang pongah khopoek thaih hoi palungha kami om ai boeh;
40 du skal forestaa mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig.«
nang mah ka imthung to uk ah; na thuih ih lok baktih toengah kai ih kaminawk lokcaek han oh; kai loe angraeng tangkhang pongah kang hnut naah khue ni nang pong ka len kue ah ka om tih, tiah a naa.
41 Og Farao sagde til Josef: »Saa sætter jeg dig nu over hele Ægypten!«
To pongah Faro mah Joseph khaeah, Izip prae boih ukkung ah kang suek boeh, tiah a naa.
42 Og Farao tog Seglringen af sin Haand og satte den paa Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:
To pacoengah Faro mah angmah ih bantuek to angkhring moe, Joseph ih ban ah abuensak; puu kahni to angkhuksak moe, tahnong ah sui bungmu to a oihsak.
43 han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de raabte Abrek for ham. Saaledes satte han ham over hele Ægypten.
Anih mah hnetto haih hrang leeng nuiah Joseph to angthuengsak, kaminawk anih hmaa ah khokkhu cangkrawn oh, tiah hang o. To tiah anih loe Izip prae thung boih ukkung ah oh.
44 Og Farao sagde til Josef: »Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Haand eller Fod nogensteds i Ægypten!«
To pacoengah Faro mah Joseph khaeah, Kai loe Faro ah ka oh, toe nang ih lok ai ah loe mi kawbaktih doeh Izip prae thung boih ah a ban maw, a khok maw phok o thai mak ai, tiah a naa.
45 Derpaa gav Farao Josef Navnet Zafenat-Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.
Faro mah Joseph to Zaphnath Paneah, tiah ahmin paek moe, On vangpui ah kaom qaima Potipherah ih canu, Asenath to anih hanah zu ah a paek; Joseph loe Izip prae thung boih ah caeh.
46 Josef var tredive Aar gammel, da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Saa forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.
Joseph mah Izip siangpahrang Faro ih toksak pae naah, saning qui thumto oh boeh; Joseph loe Faro hmaa hoi caeh moe, Izip prae to takui boih.
47 Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv Aar;
Saning sarihto thung prae thungah cang paroeai tacawt.
48 og Josef samlede al Afgrøden i de syv Aar, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.
Joseph mah saning sarihto thung Izip prae thung boih ah cang to pakhueng moe, vangpui kruekah suek; vangpui taeng ih cang boih vangpui thungah pakhuengsak.
49 Saaledes ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at maale det, da det ikke var til at maale.
Anih mah patung ih cang loe tuipui taeng ih savuet baktiah paroeai pop moe, kroek laek ai khoek to pop, kroek doeh kroek thai ai boeh.
50 Før Hungersnødens Aar kom, fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;
Khokhahaih amtong ai naah, On vangpui ah kaom qaima, Potipherah ih canu Asenath mah, Joseph han capa hnetto sak pae.
51 og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: »Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus.«
Joseph mah Sithaw mah ka raihaih hoi kam pa ih imthung takoh ang pahnetsak boeh, tiah a thuih pongah calu to Manasse, tiah ahmin phui.
52 Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: »Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land.«
A capa hnetto haih loe, Ka patanghaih prae ah Sithaw mah athaih ang thaisak, tiah a thuih pongah Ephraim, tiah ahmin sak.
53 Da Overflodens syv Aar, som kom over Ægypten, var omme,
Izip prae angraenghaih loe saning sarihto thungah boeng.
54 begyndte Hungersnødens syv Aar, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.
Joseph mah thuih ih lok baktih toengah, khokhahaih saning sarihto oh amtong boeh; prae boih ah khokha pongah kaminawk loe duek o, toe Izip prae ah loe buh to oh.
55 Saa hungrede hele Ægypten; og Folket raabte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: »Gaa til Josef og gør, hvad han siger eder!«
Izip prae thungah khokhahaih amtong naah, kaminawk loe buh hnik hanah Faro khaeah hang o; to naah Faro mah Izip kaminawk boih khaeah, Joseph khae caeh oh loe, a thuih ih lok baktih toengah sah oh, tiah a naa.
56 Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da aabnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;
Long pum ah khokhahaih to phak, Izip prae thung khokhahaih nung parai boeh pongah, Joseph mah patung ih cang to paongh moe, Izip kaminawk khaeah zawh.
57 og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.
Prae thung boih ah khokhahaih nung parai boeh pongah, prae kruek ih kaminawk Izip prae ah angzoh o moe, Joseph khaeah cang to qan o.
