1 Mosebog 39

1 Da Josef var bragt ned til Ægypten, blev han af Ismaeliterne, der havde bragt ham derned, solgt til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste, en Ægypter.

Joseph to Izip prae ah caeh o haih tathuk; Faro ih angraeng maeto ah kaom, Izip kami, misatuh angraeng Potiphar mah, Joseph to Ishmael kaminawk ih ban thung hoiah a qanh.

2 Men HERREN var med Josef, saa Lykken fulgte ham. Han var i sin Herre Ægypterens Hus;

Angraeng mah Joseph to oh haih, anih loe tuinuen hoih kami ah oh; anih loe Izip kami, angmah angraeng ih im ah oh.

3 og hans Herre saa, at HERREN var med ham, og at HERREN lod alt, hvad han foretog sig, lykkes for ham.

Angraeng mah anih oh thuih pongah, a sak ih toknawk boih ah hmacawn, tito angmah ih angraeng mah panoek.

4 Saaledes fandt Josef Naade for hans Øjne og kom til at gaa ham til Haande; og han satte ham over sit Hus og gav alt, hvad han ejede, i hans Haand;

Joseph loe anih ih mikcuk naakrak ah khosakhaih hoiah anih ih tok to sak pae; angmah ih imthung khenzawnkung ah a suek moe, a tawnh ih hmuennawk boih doeh anih ban ah ap.

5 og fra det Øjeblik han satte ham over sit Hus og alt, hvad han ejede, velsignede HERREN Ægypterens Hus for Josefs Skyld, og HERRENS Velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, baade inde og ude;

Anih to imthung takoh hoi a tawnh ih hmuennawk boih khenzawnkung ah suek pacoengah, Joseph rang hoiah Angraeng mah Izip kami ih imthung takoh to tahamhoihaih paek; Angraeng tahamhoihaih loe Potiphar mah tawnh ih im ih hmuennawk hoi lawk ah tawnh ih hmuennawk boih nuiah oh.

6 og han betroede alt, hvad han ejede, til Josef, og selv bekymrede han sig ikke om andet end den Mad, han spiste. Men Josef havde en smuk Skikkelse og saa godt ud.

To pongah a tawnh ih hmuennawk to Joseph khaeah a paek boih; anih loe takaw caak khue ai ah loe, a tawnh ih hmuen roe poek ai boeh; Joseph loe somsang hoih moe, krang doeh hoih.

7 Nu hændte det nogen Tid derefter, at hans Herres Hustru kastede sine Øjne paa Josef og sagde: »Kom og lig hos mig!«

Nazetto maw oh pacoengah loe angraeng ih zu mah Joseph to khit moe, kai hae na iip haih ah, tiah a naa.

8 Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: »Se, min Herre bekymrer sig ikke om noget i Huset, men alt, hvad han ejer, har han givet i min Haand;

Toe Joseph mah angmak pae, angmah ih angraeng zu khaeah, Khenah, ka angraeng mah imthung ah kaom hmuennawk boih ka ban ah ap boeh pongah, im ah a suek ih hmuenmae to poek ai boeh;

9 han har ikke større Magt i Huset end jeg, og han har ikke unddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hans Hustru — hvor skulde jeg da kunne øve denne store Misgerning og synde mod Gud!«

hae imthung takoh ah kai pong kalen kue mi doeh om ai boeh; nang loe anih ih zu ah na oh pongah, nang khue ai ah loe ka angraeng mah kai hanah paawt ih hmuen tidoeh om ai; kawbang maw kalen parai hae baktih kasae hmuen hoiah zaehaih to Sithaw hmaa ah ka sah thai tih? tiah a naa.

10 Og skønt hun Dag efter Dag talte Josef til, vilde han dog ikke føje hende i at ligge hos hende og have med hende at gøre.

Nito pacoeng nito Joseph khaeah to baktih lok to a thuih pae, toe Joseph loe anih to iih haih moe, nawnto oh haih han koeh ai pongah, anih ih lok to tahngai pae ai.

11 Men en Dag han kom ind i Huset for at gøre sin Gerning, og ingen af Husfolkene var til Stede i Huset,

Nito naah Joseph loe angmah ih tok to sak hanah imthung ah caeh; to naah imthung ah tamna maeto doeh om ai.

12 greb hun fat i hans Kappe og sagde: »Kom og lig hos mig!« Men han lod Kappen blive i hendes Haand og flygtede ud af Huset.

Potiphar ih zu mah Joseph ih laihaw to patawnh moe, Kai hae na iip haih ah, tiah a naa. Toe Joseph mah angmah ih laihaw to nongpata ban ah angkhring pae sut moe, im tasa bangah cawnh taak ving.

13 Da hun nu saa, at han havde ladet hende beholde Kappen og var flygtet ud af Huset,

Nongpata mah Joseph loe laihaw angkhring moe, anih ban ah caehtaak sut pacoengah, tasa bangah cawnh ving boeh, tiah panoek naah,

14 kaldte hun paa sine Husfolk og sagde til dem: »Her kan I se! Han har bragt os en Hebræer til at drive Spot med os! Han kom ind til mig og vilde ligge hos mig, men jeg raabte af alle Kræfter,

nongpata mah a im ih kaminawk to kawk moe, nihcae khaeah, Khenah, aicae pahnui thuih han ih ni hae Hebru kami hae aicae khaeah a hoih; anih loe kai iih haih hanah kai khaeah angzoh, toe tha hoi ka hang;

15 og da han hørte, at jeg gav mig til at raabe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset!«

tha hoi ka hanghaih lok to anih mah thaih naah, angmah ih laihaw to kai khaeah a caehtaak sut moe, im tasa bangah a cawnh ving, tiah a naa.

16 Saa lod hun Kappen blive liggende hos sig, indtil hans Herre kom hjem,

Angmah ih angraeng im ah angzo ai karoek to, Joseph ih laihaw to nongpata angmah khaeah suek.

17 og sagde saa det samme til ham: »Den hebraiske Træl, du bragte os til at drive Spot med os, kom ind til mig;

Angraeng angzoh naah loe hae tiah a thuih pae, Kaicae khaeah nang hoih ih Hebru thendoeng loe kai pahnui thuih hanah kai khaeah angzoh;

18 men da jeg gav mig til at raabe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset.«

Toe tha hoi ka hangh naah, angmah ih laihaw to kai khaeah a caeh taak moe, angmah to loe im tasa bangah cawnh ving, tiah a naa.

19 Da hans Herre hørte sin Hustrus Ord: »Saaledes har din Træl behandlet mig!« blussede Vreden op i ham;

To tiah na tamna mah kai hae ang sak, tiah a zu mah thuih ih lok to angraeng mah thaih naah, a sava palungphuihaih loe hmai baktiah amngaeh.

20 og Josefs Herre tog ham og kastede ham i Fængsel der, hvor Kongens Fanger sad fængslet. Saaledes kom Josef i Fængsel.

Joseph ih angraeng mah anih to naeh moe, siangpahrang mah thong pakhrak ih kaminawk suekhaih ahmuen ah Joseph to suek; Joseph loe to ih thongim thungah oh.

21 Men HERREN var med Josef og skaffede ham Yndest og lod ham finde Naade hos Fængselets Overopsynsmand,

Toe Joseph loe Angraeng mah oh thuih; a nuiah tahmenhaih amtuengsak moe, thongim toepkungnawk mikcuk naakrak ah oh thaihaih to paek.

22 saa at han gav ham Opsyn over alle Fangerne i Fængselet, og han sørgede for alt, hvad der skulde gøres der.

Thongim ukkung mah thongkrah kaminawk boih khenzawnkung ah Joseph to suek; to ah sak o ih hmuennawk boih khenzawnkung ah Joseph to a suek.

23 Fængselets Overopsynsmand førte ikke Tilsyn med noget som helst af, hvad der var lagt i Josefs Haand, eftersom HERREN var med ham og lod alt, hvad han foretog sig, lykkes.

Angraeng mah anih to oh thuih pongah, a sak ih hmuen boih ah hmacawn; Joseph khetzawnhaih tlim ah kaom hmuennawk loe thongim khenkung mah khet let han angai ai boeh.