1 Mosebog 38

1 Ved den Tid forlod Juda sine Brødre og sluttede sig til en Mand fra Adullam ved Navn Hira.

U waⱪitlarda xundaⱪ boldiki, Yǝⱨuda aka-ukilirining ⱪexidin ketip, Ⱨiraⱨ isimlik Adullamliⱪ bir kixiningkigǝ qüxti.

2 Der saa Juda en Datter af Kana'anæeren Sjua, og han tog hende til Ægte og gik ind til hende.

Xu yǝrdǝ Yǝⱨuda Xua isimlik bir Ⱪanaaniyning ⱪizini kɵrdi; u uni hotunluⱪⱪa elip ⱪexiƣa kirip yatti.

3 Hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Er;

U ⱨamilidar bolup bir oƣul tuƣdi; Yǝⱨuda uningƣa «Ər» dǝp at ⱪoydi.

4 siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn, som hun gav Navnet Onan;

U yǝnǝ ⱨamilidar bolup, bir oƣul tuƣdi wǝ uningƣa Onan dǝp at ⱪoydi.

5 og hun fødte endnu en Søn, som hun gav Navnet Sjela; da hun fødte ham, var hun i, Kezib.

Andin yǝnǝ ⱨamilidar bolup bir oƣul tuƣdi wǝ uningƣa Xǝlaⱨ dǝp at ⱪoydi. U tuƣulƣanda Yǝⱨuda Kezibda idi.

6 Juda tog Er, sin førstefødte, en Hustru, der hed Tamar.

Yǝⱨuda tunji oƣli Ərgǝ Tamar isimlik bir ⱪizni elip bǝrdi.

7 Men Er, Judas førstefødte, vakte HERRENS Mishag, derfor lod HERREN ham dø.

Lekin Yǝⱨudaning tunji oƣli Ər Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣaqⱪa, Pǝrwǝrdigar uni ɵltürdi.

8 Da sagde Juda til Onan: »Gaa ind til din Svigerinde og indgaa Svogerægteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!«

Bu qaƣda Yǝⱨuda Onanƣa: — Akangning ayalining ⱪexiƣa kirip, uni hotunluⱪⱪa elip ⱪerindaxliⱪ burqini Ada ⱪilip, akang üqün nǝsil ⱪaldurƣin, dedi.

9 Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod, hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin Sæd spildes paa Jorden for ikke at skaffe sin Broder Afkom.

Əmma Onan bu nǝsilning ɵzigǝ tǝwǝ bolmaydiƣanliⱪini bilip, akisiƣa nǝsil ⱪaldurmasliⱪ üqün ⱨǝr ⱪetim akisining ayali bilǝn billǝ bolƣanda mǝniysini yǝrgǝ aⱪturuwetǝtti.

10 Denne hans Adfærd vakte HERRENS Mishag, derfor lod han ogsaa ham dø.

Uning bu ⱪilmixi Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil kɵrüngǝqkǝ, unimu ɵltürüwǝtti.

11 Da sagde Juda til sin Sønnekone Tamar: »Bliv som Enke i din Faders Hus, til min Søn Sjela bliver voksen!« Thi han var bange for, at han ogsaa skulde dø ligesom sine Brødre. Saa gik Tamar hen og blev i sin Faders Hus.

Yǝⱨuda ǝmdi kelini Tamarƣa: — Oƣlum Xǝlaⱨ qong bolƣuqǝ atangning ɵyidǝ tul olturup turƣin, dedi. Qünki u iqidǝ: — Bumu akiliriƣa ohxax ɵlüp ketǝrmikin, dǝp ⱪorⱪti. Xuning bilǝn Tamar berip atisining ɵyidǝ turup ⱪaldi.

12 Lang Tid efter døde Judas Hustru, Sjuas Datter; og da Juda var hørt op at sørge over hende, rejste han med sin Ven, Hira fra Adullam, op til dem, der klippede hans Faar i Timna.

Əmdi kɵp künlǝr ɵtüp, Xuaning ⱪizi, Yǝⱨudaƣa tǝgkǝn ayal ɵldi. Yǝⱨuda tǝsǝlli tapⱪandin keyin adullamliⱪ dosti Ⱨiraⱨ bilǝn billǝ ɵzining ⱪoy ⱪirⱪiƣuqilirining ǝⱨwalini bilixkǝ Timnaⱨⱪa qiⱪti.

13 Og da Tamar fik at vide, at hendes Svigerfader var paa Vej op til Faareklipningen i Timna,

Tamarƣa: — Ⱪeynatang ⱪoylirini ⱪirⱪiƣili Timnaⱨⱪa yol aldi, degǝn hǝwǝr yǝtti.

14 aflagde hun sine Enkeklæder, hyllede sig i et Slør, saa det skjulte hende, og satte sig ved Indgangen til Enajim ved Vejen til Timna; thi hun saa, at hun ikke blev givet Sjela til Ægte, skønt han nu var voksen.

Xuning bilǝn Tamar Xǝlaⱨ qong bolƣan bolsimu, mǝn uningƣa hotunluⱪⱪa elip berilmidim, dǝp ⱪarap, tulluⱪ kiyimini seliwetip, qümbǝl tartip bǝdinini orap, Timnaⱨ yolining üstidǝ Ənaimƣa kirix eƣiziƣa berip olturdi.

15 Da nu Juda saa hende, troede han, det var en Skøge; hun havde jo tilhyllet sit Ansigt;

Əmdi Yǝⱨuda uni yüzi yepiⱪliⱪ ⱨalda kɵrgǝndǝ: — Bu bir paⱨixǝ ayal ohxaydu, dǝp oylidi.

16 og han bøjede af fra Vejen og kom hen til hende og sagde: »Lad mig gaa ind til dig!« Thi han vidste ikke, at det var hans Sønnekone. Men hun sagde: »Hvad giver du mig derfor!«

U yoldin burulup uning yeniƣa berip, ɵz kelini ikǝnlikini bilmǝy: — Kǝl, mǝn sǝn bilǝn billǝ bolay, dedi. U jawab berip: — Mǝn bilǝn billǝ bolsang, manga nemǝ berisǝn? dǝp soridi.

17 Han svarede: »Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!« Da sagde hun: »Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du sender det!«

U uningƣa: — Padamning iqidin bir oƣlaⱪni sanga ǝwǝtip berǝy, dedi. Ayal: — Sǝn uni ǝkelip bǝrgüqǝ, manga rǝnigǝ birǝr nǝrsǝ berǝmsǝn? dǝp soriwidi,

18 Han spurgte: »Hvad skal jeg give dig i Pant?« Hun svarede: »Din Seglring, din Snor og din Stav, som du har i Haanden!« Saa gav han hende de tre Ting og gik ind til hende, og hun blev frugtsommelig ved ham.

U: — Sanga nemini rǝnigǝ berǝy? — dedi. U: — Ɵz mɵⱨürüng bilǝn uning xoynisini wǝ ⱪolungdiki ⱨasangni rǝnigǝ bǝrgin, dewidi, u bularni berip, uning bilǝn birgǝ boldi. Xuning bilǝn u uningdin ⱨamilidar bolup ⱪaldi.

19 Derpaa gik hun bort, tog Sløret af og iførte sig sine Enkeklæder.

Andin Tamar ornidin turup mangdi; u pǝrǝnjini seliwetip, tulluⱪ kiyimini kiyiwaldi.

20 Imidlertid sendte Juda sin Ven fra Adullam med Gedekiddet for at faa Pantet tilbage fra Kvinden; men han fandt hende ikke.

Yǝⱨuda: — U hotunning ⱪolidiki rǝnini yandurup kǝlsun dǝp adullamliⱪ dostining ⱪoli arⱪiliⱪ oƣlaⱪni ǝwǝtti, ǝmma u uni tapalmidi.

21 Han spurgte da Folkene paa Stedet: »Hvor er den Skøge, som sad paa Vejen ved Enajim?« Og de svarede: »Her har ikke været nogen Skøge!«

U xu jaydiki adǝmlǝrdin: — Ənaimdiki yolning boyida olturƣan butpǝrǝs paⱨixǝ ⱪeni, dǝp sorisa, ular: — Bu yǝrdǝ ⱨeqbir butpǝrǝs paⱨixǝ bolƣan ǝmǝs, dǝp jawab bǝrdi.

22 Saa vendte han tilbage til Juda og sagde: »Jeg fandt hende ikke, og Folkene paa Stedet siger, at der har ikke været nogen Skøge.«

Buning bilǝn u Yǝⱨudaning ⱪexiƣa yenip berip: — Mǝn uni tapalmidim; üning üstigǝ u jaydiki adǝmlǝrmu: «Bu yǝrdǝ ⱨeqbir butpǝrǝs paⱨixǝ ayal bolƣan ǝmǝs» deyixti, dedi.

23 Da sagde Juda: »Saa lad hende beholde det, hellere end at vi skal blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende ikke.«

Yǝⱨuda: — Boptu, u nǝrsilǝrni u elip kǝtsǝ kǝtsun; bolmisa, baxⱪilarning mǝshirisigǝ ⱪalimiz. Nemila bolmisun, mǝn uningƣa oƣlaⱪ ǝwǝttim, lekin sǝn u hotunni tapalmiding, dedi.

24 En tre Maaneders Tid efter meldte man Juda: »Din Sønnekone Tamar har øvet Utugt og er blevet frugtsommelig!« Da sagde Juda: »Før hende ud, for at hun kan blive brændt!«

Üq ayqǝ ɵtkǝndin keyin birsi Yǝⱨudaƣa: — Sening kelining Tamar buzuⱪqiliⱪ ⱪildi, uning üstigǝ zinadin ⱨamilidar bolup ⱪaldi, degǝn hǝwǝrni yǝtküzdi. Yǝⱨuda jawabǝn: — Uni elip qiⱪinglar, kɵydürüwetilsun! — dedi.

25 Men da hun førtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod sige: »Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse Ting.« Og hun lod sige: »Se dog efter, hvem der ejer denne Ring, denne Snor og denne Stav!«

Lekin u elip qiⱪilƣanda ⱪeynatisiƣa hǝwǝr ǝwǝtip: — Bu nǝrsilǝrning igisi bolƣan adǝmdin ⱨamilidar boldum! Əmdi sǝn kɵrüp baⱪ, bu mɵⱨür, xoynisi wǝ ⱨasining kimning ikǝnlikini etirap ⱪilƣin, dedi.

26 Da Juda havde set efter, sagde han: »Retten er paa hendes Side og ikke paa min, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sjela!« Men siden havde han ikke Omgang med hende.

Yǝⱨuda bu nǝrsilǝrni etirap ⱪilip: — U manga nisbǝtǝn ⱨǝⱪliⱪtur; dǝrwǝⱪǝ mǝn uni oƣlum Xǝlaⱨⱪa elip bǝrmidim, dedi. Bu ixtin keyin Yǝⱨuda uningƣa yǝnǝ yeⱪinqiliⱪ ⱪilmidi.

27 Da Tiden kom, at hun skulde føde, se, da var der Tvillinger i hendes Liv.

Uning tuƣut waⱪti yeⱪinlaxti, mana ⱪorsiⱪida ⱪoxkezǝk bar idi.

28 Under Fødselen stak der en Haand frem, og Jordemoderen tog og bandt en rød Snor om den, idet hun sagde: »Det var ham, der først kom frem.«

U tuƣⱪan waⱪtida balilardin birsi ⱪolini qiⱪiriwidi, tuƣut anisi dǝrⱨal bir ⱪizil yipni elip: «Bu awwal qiⱪti» dǝp uning ⱪoliƣa qigip ⱪoydi.

29 Men han trak Haanden tilbage, og Broderen kom frem; saa sagde hun: »Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud.« Derfor gav man ham Navnet Perez.

Lekin u ⱪolini yǝnǝ iqigǝ tiⱪiwaldi, mana uning inisi qiⱪti. Xuning bilǝn tuƣut anisi: «Sǝn ⱪandaⱪ ⱪilip bɵsüp qiⱪting!» dedi; xuning bilǝn uningƣa «Pǝrǝz» degǝn at ⱪoyuldi.

30 Derefter kom Broderen med den røde snor om Haanden frem, og ham kaldte man Zera.

Andin ⱪoliƣa ⱪizil yip qigilgǝn akisi tuƣuldi. Uning ismi Zǝraⱨ dǝp ataldi.