1 Mosebog 38
1 Ved den Tid forlod Juda sine Brødre og sluttede sig til en Mand fra Adullam ved Navn Hira.
Pea ʻi he ngaahi ʻaho ko ia, naʻe hoko ʻo pehē, naʻe ʻalu ʻa Siuta mei hono ngaahi tokoua, pea afe ia ki ha taha ʻi he kakai ʻAtulama, ko ʻIla hono hingoa.
2 Der saa Juda en Datter af Kana'anæeren Sjua, og han tog hende til Ægte og gik ind til hende.
Pea mamata ai ʻa Siuta ki he ʻofefine ʻoe Kēnani ʻe tokotaha, ko Suaa hono hingoa: pea ne maʻu ia, pea ʻalu kiate ia ʻo na mohe.
3 Hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Er;
Pea feitama ia, mo fāʻeleʻi ʻae tama pea ne ui hono hingoa ho ʻEa.
4 siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn, som hun gav Navnet Onan;
Pea toe feitama ia, pea fāʻeleʻi ʻae tama; pea ne ui hono hingoa ko ʻOnani
5 og hun fødte endnu en Søn, som hun gav Navnet Sjela; da hun fødte ham, var hun i, Kezib.
Pea toe feitama foki ia; pea fāʻeleʻi ʻae tama; pea ne ui hono hingoa ko Sila pea naʻe ʻi Kesipi ia ʻi heʻene fanauʻi ia.
6 Juda tog Er, sin førstefødte, en Hustru, der hed Tamar.
Pea fili ʻe Siuta ʻae uaifi kia ʻEa, ko hono ʻuluaki, pea ko Tema hono hingoa.
7 Men Er, Judas førstefødte, vakte HERRENS Mishag, derfor lod HERREN ham dø.
Pea naʻe anga kovi ʻa ʻEa, ko e ʻuluaki foha ʻo Siuta, ʻi he ʻao ʻo Sihova; pea naʻe tāmateʻi ia ʻe Sihova.
8 Da sagde Juda til Onan: »Gaa ind til din Svigerinde og indgaa Svogerægteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!«
Pea pehē ʻe Siuta kia ʻOnani, “ʻAlu ko e ki he uaifi ʻo ho taʻokete, pea ke mali mo ia, mo ke fakatupu ai ʻae hako ki ho taʻokete.”
9 Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod, hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin Sæd spildes paa Jorden for ikke at skaffe sin Broder Afkom.
Pea naʻe ʻilo ʻe ʻOnani ʻe ʻikai ʻiate ia ʻae hako; pea ʻi heʻene ʻalu ki he uaifi ʻo hono taʻokete, naʻa ne huaʻi ia ki he kelekele, telia naʻa foaki ʻe ia ʻae hako ki hono taʻokete.
10 Denne hans Adfærd vakte HERRENS Mishag, derfor lod han ogsaa ham dø.
Pea naʻe kovi kia Sihova ʻae meʻa naʻa ne fai: ko ia, naʻa ne tāmateʻi mo ia foki.
11 Da sagde Juda til sin Sønnekone Tamar: »Bliv som Enke i din Faders Hus, til min Søn Sjela bliver voksen!« Thi han var bange for, at han ogsaa skulde dø ligesom sine Brødre. Saa gik Tamar hen og blev i sin Faders Hus.
Pea fekau ʻe Siuta kia Tema ko hono ʻofefine ʻi he fono [ʻo pehē], “Ke ke nofo ʻatā pe koe, ʻi he fale ʻo hoʻo tamai, ke ʻoua ke tupu hoku foha ko Sila;” he naʻe pehē ʻe ia, “Telia naʻa mate foki ia, ʻo hangē ko hono ongo taʻokete.” Pea ʻalu ʻa Tema ʻo nofo ʻi he fale ʻo ʻene tamai.
12 Lang Tid efter døde Judas Hustru, Sjuas Datter; og da Juda var hørt op at sørge over hende, rejste han med sin Ven, Hira fra Adullam, op til dem, der klippede hans Faar i Timna.
Pea fuoloa ai, pea pekia ʻae taʻahine ʻa Suaa ko e uaifi ʻo Siuta: pea kuo fiemālie ʻa Siuta, pea ʻalu ia ki heʻene kau tangata kosi sipi ki Timinate, ʻaia mo hono kāinga ko ʻIla, ko e ʻAtulama.
13 Og da Tamar fik at vide, at hendes Svigerfader var paa Vej op til Faareklipningen i Timna,
Pea naʻe fakahā kia Tema, ʻo pehē, Vakai, ʻoku ʻalu ʻa hoʻo tamai ʻi he fono, ki Timinate ke kosi ʻene fanga sipi.
14 aflagde hun sine Enkeklæder, hyllede sig i et Slør, saa det skjulte hende, og satte sig ved Indgangen til Enajim ved Vejen til Timna; thi hun saa, at hun ikke blev givet Sjela til Ægte, skønt han nu var voksen.
Pea ne tuku ʻe ia hono ngaahi kofu putu, pea pūlou ʻaki ʻe ia ʻae pūlou, ʻo ne tākai ʻaki ʻae kofu, pea nofo ia ʻi he potu ʻataʻatā naʻe ʻi he veʻe hala ki Timinate; he naʻe vakai ia, kuo tupu ʻa Sila, ka ʻoku teʻeki ai ʻatu ia kiate ia, ke na mali.
15 Da nu Juda saa hende, troede han, det var en Skøge; hun havde jo tilhyllet sit Ansigt;
Pea kuo mamata ʻa Siuta, kiate ia, naʻa ne mahalo ko e fefine angahala ia, he koeʻuhi kuo pūlou hono mata.
16 og han bøjede af fra Vejen og kom hen til hende og sagde: »Lad mig gaa ind til dig!« Thi han vidste ikke, at det var hans Sønnekone. Men hun sagde: »Hvad giver du mig derfor!«
Pea afe ia kiate ia ʻi he hala, ʻo ne pehē, “Ko eni, ʻoku ou kole kiate koe, tuku ke u ʻalu atu kiate koe;” (he naʻe ʻikai te ne ʻilo ko hono ʻofefine ia ʻi he fono). Pea pehēange ʻe ia, “Ko e hā te ke tuku mai kiate au, koeʻuhi ke ke haʻu kiate au?”
17 Han svarede: »Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!« Da sagde hun: »Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du sender det!«
Pea pehē ia, “Te u fekau ke ʻomi ha ʻuhiki mei he fanga manu,” pea pehē ʻe ia, “Pea te ke tuku mai ha fakamoʻoni, kaeʻoua ke ke ʻomi ia?”
18 Han spurgte: »Hvad skal jeg give dig i Pant?« Hun svarede: »Din Seglring, din Snor og din Stav, som du har i Haanden!« Saa gav han hende de tre Ting og gik ind til hende, og hun blev frugtsommelig ved ham.
Pea pehē ʻe ia, “Ko e hā te u tuku kiate koe?” Pea talaange ʻe ia, “Ko ho mama, mo ho lelu, pea mo ho tokotoko ʻoku ʻi ho nima.” Pea ne ʻatu ia kiate ia, pea ʻalu atu ia kiate ia, pea feitama ia kiate ia.
19 Derpaa gik hun bort, tog Sløret af og iførte sig sine Enkeklæder.
Pea tuʻu hake ia ʻo ʻalu mei ai, pea ne tuku ʻene pūlou meiate ia, ʻo toe ai hono ngaahi kofu putu.
20 Imidlertid sendte Juda sin Ven fra Adullam med Gedekiddet for at faa Pantet tilbage fra Kvinden; men han fandt hende ikke.
Pea fekau ʻe Siuta ke ʻave ʻae ʻuhikiʻi kosi ʻi he nima ʻa hono kāinga ko e ʻAtulama, koeʻuhi ke ne maʻu ʻae fakamoʻoni mei he nima ʻoe fefine; ka naʻe ʻikai te ne faʻa ʻilo ia.
21 Han spurgte da Folkene paa Stedet: »Hvor er den Skøge, som sad paa Vejen ved Enajim?« Og de svarede: »Her har ikke været nogen Skøge!«
Pea fehuʻi ia ki he kau tangata ʻoe potu ko ia, ʻo pehē, “Ko e fē ʻae fefine angahala naʻe ʻi he potu hala ni?” Pea nau pehē, naʻe ʻikai ha fefine angahala ʻi he potu ni.
22 Saa vendte han tilbage til Juda og sagde: »Jeg fandt hende ikke, og Folkene paa Stedet siger, at der har ikke været nogen Skøge.«
Pea toe ʻalu ia kia Siuta, ʻo ne pehē, “ʻOku ʻikai te u ʻilo ia; pea ʻoku pehē foki ʻe he kau tangata ʻoe potu, naʻe ʻikai ha fefine angahala ʻi he potu ko ia.”
23 Da sagde Juda: »Saa lad hende beholde det, hellere end at vi skal blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende ikke.«
Pea pehē ʻe Siuta, “Tuku ke ne maʻu, ia maʻana, telia naʻa tau mā ai; vakai, naʻaku fekau ke ʻave ʻae ʻuhiki manu ni, pea ʻoku ʻikai te ke ʻilo ia.”
24 En tre Maaneders Tid efter meldte man Juda: »Din Sønnekone Tamar har øvet Utugt og er blevet frugtsommelig!« Da sagde Juda: »Før hende ud, for at hun kan blive brændt!«
Pea hili ʻae māhina ʻe tolu nai, naʻe fakahā kia Siuta, ʻo pehē, “Kuo fai angahala ʻe Tema, ko ho ʻofefine ʻi he fono; pea vakai, ʻoku feitama foki ia ʻi he feʻauaki.” Pea pehē ʻe Siuta; “Taki mai ia, ke tutu ia.”
25 Men da hun førtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod sige: »Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse Ting.« Og hun lod sige: »Se dog efter, hvem der ejer denne Ring, denne Snor og denne Stav!«
Pea kuo nau taki mai ia, pea fekau ia ki heʻene tamai ʻi he fono, ʻo pehē, “Kuo u feitama ki he tangata ʻoku ʻaʻana ʻae meʻa ni: pea ne pehē, Ke ke vakai, pe ʻoku ʻa hai ʻae maama ni mo e lelu, mo e tokotoko ni?”
26 Da Juda havde set efter, sagde han: »Retten er paa hendes Side og ikke paa min, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sjela!« Men siden havde han ikke Omgang med hende.
Pea fakamoʻoni ʻe Siuta, ʻo ne pehē, “ʻOku tonuhia lahi ia ʻia au: koeʻuhi naʻe ʻikai te u foaki ia ki hoku foha ko Sila.” Pea naʻe ʻikai te ne taʻeʻiloʻi ia.
27 Da Tiden kom, at hun skulde føde, se, da var der Tvillinger i hendes Liv.
Pea naʻe hoko, ʻo pehē, ʻi heʻene langā, pea vakai, naʻe ai ʻae māhanga ʻi hono manāva.
28 Under Fødselen stak der en Haand frem, og Jordemoderen tog og bandt en rød Snor om den, idet hun sagde: »Det var ham, der først kom frem.«
Pea ʻi heʻene langā naʻe tuku kituʻa ʻe he tokotaha hono nima, pea nonoʻo ki ai ʻe he māʻuli ʻae filo kulokula, ʻo ne pehē, naʻe fuofua haʻu eni.
29 Men han trak Haanden tilbage, og Broderen kom frem; saa sagde hun: »Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud.« Derfor gav man ham Navnet Perez.
Pea ʻi heʻene toe toʻo atu hono nima, pea vakai, naʻe haʻu hono tokoua; pea pehē ʻe he māʻuli, “Naʻe fēfeeʻi hao ʻoho mai koe ke ʻiate koe ʻae motuhi ni, ko ia naʻa ne ui hono hingoa ko Felesi.”
30 Derefter kom Broderen med den røde snor om Haanden frem, og ham kaldte man Zera.
Pea toki haʻu hono tokoua, ʻaia naʻe ʻi hono nima ʻae filo kulokula, pea ne ui hono hingoa ko Selaa.
