1 Mosebog 35

1 Derpaa sagde Gud til Jakob: »Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som aabenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!«

Basa naa ma, Lamatualain olaꞌ no Yakob nae, “Au ia, Lamatualain fo mana utudꞌu ao ngga neu nggo, leleꞌ mela hela aꞌa ma Esau. Ia naa, ho lali Betel muu leo. Losa naa, muririi mei tutunu-hohotuꞌ fee Au. Ma leo muu naa leo.”

2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: »Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

Basa ma, Yakob olaꞌ no basa ume isi nara nae, “Ia naa, basa hita tae lao Betel teu. Maꞌahulu na, au mia sususaꞌ rala, Lamatualain tulu-fali au mia naa. Au ae uririi mei tutunu-hohotuꞌ sia naa. Dadꞌi ia naa, nggari hendi basa paton sosonggoꞌ ra leo. Tao mimemeu ao mara, ma nggati bua-baꞌu mara, te ata tae beꞌutee neu Lamatualain.”

3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig paa den Vej, jeg vandrede!«

4 De gav saa Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

Boe ma ara fee basa paton sosonggoꞌ ma basa aꞌandikiꞌ ra. De Yakob naꞌoi se sia hau huu ineꞌ esa raeꞌ, deka kambo Sikem.

5 Derpaa brød de op; og en Guds Rædsel kom over alle Byerne rundt om, saa de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

Yakob atahori nara lao mia Sikem ma, Lamatualain fee nemetaus neu atahori ndule nusaꞌ naa ra, de ara nda rambarani tao deꞌulaka Yakob se sa.

6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

Naa de, Yakob no atahori nara, losa Betel sia rae Kanaꞌan no masodꞌaꞌ. (Feꞌesaꞌan, Betel, naran Lus).

7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud aabenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

Losa naa ma, Yakob lutu mbatu mei tutunu-hohotuꞌ. Ana babꞌae mamanaꞌ naa, El Betel, (sosoa na ‘Betel Lamatualain na’), huu maꞌahulu na Lamatualain natudꞌu Ao na neu e sia naa, leleꞌ ana nela mia aꞌa na.

8 Saa døde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

Deka no kambo Betel, hambu hau huu ineꞌ esa atahori rae Alon Bakut. Sosoa na ‘hau ngganggaet’. Ara babꞌae raꞌo naa, huu leleꞌ Ribka ina mana oꞌo na, naran Debora, mate, ara raꞌoi e sia hau huuꞌ naa raeꞌ.

9 Gud aabenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan-Aram og velsignede ham;

Yakob baliꞌ mia Padan Aram ma, Lamatualain natudꞌu Ao na fai, ma fee ne papala-babꞌanggiꞌ.

10 og Gud sagde til ham: »Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!« Og han gav ham Navnet Israel.

Lamatualain olaꞌ nae, “Eniꞌ a mia ia nema, nara ma, nda Yakob sa ena. Te, Au fee nara feu ma, naeni, Israꞌel.

11 Derpaa sagde Gud til ham: »Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk, ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og Konger skal udgaa af din Lænd;

Au ia, Lamatualain mana Koasa. De bꞌonggi mumuhefu leo! Mete te, nusa-nusaꞌ ra rema mia tititi-nonosi mara. Ma ho bꞌonggi mane-maneꞌ ra.

12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!«

Nusaꞌ fo Au fee neu baꞌi Abraham ma amam Isak, ia naa Au fee neu nggo mo tititi-nonosi mara.”

13 Derpaa for Gud op fra ham paa det Sted, hvor han havde talet med ham;

Lamatualain olaꞌ basa ma, Yakob naririi rii fatuꞌ esa sia naa, dadꞌi nesenenedꞌaꞌ neu Lamatualain hehelu-fufuli na. Boe ma, ana mboꞌa oe anggor, no mina neu fatu a ata, de beꞌutee neu Lamatualain.

14 og Jakob rejste en Støtte paa det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikoffer over den og udgød Olie paa den.

15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

Ana babꞌae mamanaꞌ naa, Betel.

16 Derpaa brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde Rakel føde, og hendes Fødselsveer var haarde.

Basa naa ma, Yakob se lao hela Betel. Ara feꞌe raꞌadꞌooꞌ ro Efrata (nara feaꞌ na, Betlehem), te Rahel naeꞌ a bꞌonggi ena. Te ana bꞌonggi susa.

17 Midt under hendes haarde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: »Frygt ikke, thi ogsaa denne Gang faar du en Søn!«

Ana feꞌe naꞌananasaꞌ ma, mana naꞌabꞌobꞌonggiꞌ a nafadꞌe e nae, “Ina Rahel! Tao manggatetee rala ma, huu inaꞌ hambu ana touꞌ esa fai!”

18 Men da hun droges med Døden — thi det kostede hende Livet — gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin.

Rahel hahae na nae etu ma, ana babꞌae anaꞌ naa, Ben-Oni, (sosoa na ‘ana doidꞌosoꞌ’). Basa naa ma, ana mate boe. Te Yakob babꞌae anaꞌ naa, Benyamin, (sosoa na ‘ana lima onaꞌ’).

19 Saa døde Rakel og blev jordet paa Vejen til Efrat, det er Betlehem;

Basa ma, ara raꞌoi Rahel sia dalaꞌ mana nae nisiꞌ Efrata suu na (ia naa, Efrata naran Betlehem).

20 og Jakob rejste en Stenstøtte paa hendes Grav; det er Rakels Gravstøtte, som staar endnu den Dag i Dag.

Boe ma Yakob naririi fatu rates esa sia naa. Rahel fatu rates na naa, feꞌe sia ia, losa faiꞌ ia.

21 Derpaa brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

Basa naa ma, Yakob lali-laliꞌ nakandooꞌ a. Lao esa, ana naririi lalaat deka ume kanaru ineꞌ sa, naran Eder.

22 Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og laa hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

Ara feꞌe leo sia naa ma, Ruben sungguꞌ no ama na sao tias na, Bilha. Ma Yakob o bubꞌuluꞌ dalaꞌ naa boe. Yakob ana mone nara sanahulu rua. Naeni,

23 Leas Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

Lea ana nara, Ruben (fo Yakob ana ulu na), Simeon, Lewi, Yahuda, Isaskar, ma Sebulon.

24 Rakels Sønner: Josef og Benjamin;

Rahel ana nara, Yusuf ma Benyamin.

25 Rakels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

Rahel ate na Bilha ana nara, Dan ma Naftali.

26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan-Aram.

Ma Lea ate na Silpa ana nara, Gad, ma Aser. Ara bꞌonggi basa anaꞌ naa ra sia Padan Aram.

27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat-Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

Basa naa ma, Yakob neu seꞌu ama na Isak sia Mamre deka kambo Kiriat Arba (aleꞌ ia, naran Hebron). Maꞌahulu na, baꞌi Abraham o leo sia naa boe.

28 Isaks Leveaar var 180;

Isak nasodꞌa losa too natun esa falu nulu ma, ana mate. De ana na Yakob no Esau raꞌoi e.

29 saa gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,