1 Mosebog 35

1 Derpaa sagde Gud til Jakob: »Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som aabenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!«

Dieu dit à Jacob: « Lève-toi, monte à Béthel et demeures-y, et dresse là un autel au Dieu qui t’est apparu quand tu fuyais devant Ésaü, ton frère. »

2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: »Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

Jacob dit à sa famille et à tous ceux qui étaient avec lui: « Ôtez les dieux étrangers qui sont au milieu de vous; purifiez-vous et changez de vêtements.

3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig paa den Vej, jeg vandrede!«

Nous nous lèverons et nous monterons à Béthel, et là je dresserai un autel au Dieu qui m’a exaucé au jour de mon angoisse, et qui a été avec moi, dans le voyage que j’ai fait. »

4 De gav saa Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

Et ils donnèrent à Jacob tous les dieux étrangers qui étaient entre leurs mains et les boucles qu’ils avaient aux oreilles, et Jacob les enfouit sous le térébinthe qui est à Sichem.

5 Derpaa brød de op; og en Guds Rædsel kom over alle Byerne rundt om, saa de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

Ils partirent, et la terreur de Dieu se répandit sur les villes d’alentour, et on ne poursuivit pas les fils de Jacob.

6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

Jacob, avec tous les gens qui étaient avec lui, arriva à Luz, au pays de Chanaan: c’est Béthel.

7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud aabenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

Il y bâtit un autel, et il appela ce lieu El-Béthel, car c’est là que Dieu lui était apparu lorsqu’il fuyait devant son frère.

8 Saa døde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

Alors mourut Débora, nourrice de Rebecca, et elle fut enterrée au-dessous de Béthel, au pied du chêne auquel on donna le nom de Chêne des pleurs.

9 Gud aabenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan-Aram og velsignede ham;

Dieu apparut encore à Jacob, après son retour de Paddan-Aram, et il le bénit.

10 og Gud sagde til ham: »Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!« Og han gav ham Navnet Israel.

Dieu lui dit: « Ton nom est Jacob; tu ne seras plus appelé Jacob, mais Israël sera ton nom. » Et il le nomma Israël.

11 Derpaa sagde Gud til ham: »Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk, ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og Konger skal udgaa af din Lænd;

Dieu lui dit: « Je suis le Dieu tout-puissant. Sois fécond et multiplie; il naîtra de toi une nation et une assemblée de nations, et de tes reins sortiront des rois.

12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!«

Le pays que j’ai donné à Abraham et à Isaac, je te le donnerai, et je donnerai ce pays à ta postérité après toi. »

13 Derpaa for Gud op fra ham paa det Sted, hvor han havde talet med ham;

Et Dieu remonta d’auprès de lui, dans le lieu où il lui avait parlé.

14 og Jakob rejste en Støtte paa det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikoffer over den og udgød Olie paa den.

Et dans le lieu où il lui avait parlé, Jacob dressa un monument de pierre, sur lequel il fit une libation et versa de l’huile.

15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

Il donna le nom de Béthel au lieu où Dieu lui avait parlé.

16 Derpaa brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde Rakel føde, og hendes Fødselsveer var haarde.

Ils partirent de Béthel. Il y avait encore une certaine distance avant d’arriver à Ephrata, lorsque Rachel enfanta, et son accouchement fut pénible.

17 Midt under hendes haarde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: »Frygt ikke, thi ogsaa denne Gang faar du en Søn!«

Pendant les douleurs de l’enfantement, la sage-femme lui dit: « Ne crains point, car c’est encore un fils que tu vas avoir. »

18 Men da hun droges med Døden — thi det kostede hende Livet — gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin.

Comme son âme s’en allait, — car elle était mourante, — elle le nomma Bénoni; mais son père l’appela Benjamin.

19 Saa døde Rakel og blev jordet paa Vejen til Efrat, det er Betlehem;

Rachel mourut, et elle fut enterrée au chemin d’Ephrata, qui est Bethléem.

20 og Jakob rejste en Stenstøtte paa hendes Grav; det er Rakels Gravstøtte, som staar endnu den Dag i Dag.

Jacob éleva un monument sur sa tombe; c’est le monument de la Tombe de Rachel, qui subsiste encore aujourd’hui.

21 Derpaa brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

Israël partit, et il dressa sa tente au delà de Migdal-Eder.

22 Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og laa hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

Pendant qu’Israël demeurait dans cette contrée, Ruben vint et coucha avec Bala, concubine de son père; et Israël l’apprit. Les fils de Jacob étaient au nombre de douze.

23 Leas Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

Fils de Lia: Ruben, premier-né de Jacob, Siméon, Lévi, Juda, Issachar et Zabulon.

24 Rakels Sønner: Josef og Benjamin;

Fils de Rachel: Joseph et Benjamin.

25 Rakels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

Fils de Bala, servante de Rachel: Dan et Nephthali.

26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan-Aram.

Fils de Zelpha, servante de Lia: Gad et Aser. Ce sont là les fils de Jacob, qui lui naquirent à Paddan-Aram.

27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat-Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

Jacob arriva auprès d’Isaac, son père, à Mambré, à Qiryath-Arbé, qui est Hébron, où avaient séjourné Abraham et Isaac.

28 Isaks Leveaar var 180;

Les jours d’Isaac furent de cent quatre-vingts ans.

29 saa gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,

Isaac expira et mourut, et il fut réuni à son peuple, vieux et rassasié de jours. Esaü et Jacob, ses fils, l’enterrèrent.