1 Mosebog 35

1 Derpaa sagde Gud til Jakob: »Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som aabenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!«

To pacoengah Sithaw mah Jakob khaeah, Angthawk ah, Bethel ah caeh tahang ah loe, to ah om ah; nam ya Esau khae hoi na cawnh naah, nang khae kamtueng Sithaw khaeah, hmaicam maeto sah ah, tiah a naa.

2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: »Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

To pongah Jakob mah a imthung takoh hoi anih khae kaom kaminawk boih khaeah, Nangcae salak ih prae kalah sithawnawk to va o boih ah, ciimcai oh loe, khukbuen to angkraih oh.

3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig paa den Vej, jeg vandrede!«

Angthawk oh, Bethel ah caeh o tahang si; raihaih ka tongh na niah ka lok pathimkung hoi ka caehhaih loklam ah kaom thuih Sithaw khaeah, to ih ahmuen ah hmaicam to ka sak han, tiah a naa.

4 De gav saa Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

To pongah nihcae ban ah kaom kalah sithawnawk boih, nihcae naa pong ih naa tangkraengnawk to Jakob khaeah paek o boih; to hmuennawk to Jakob mah Shekem ih oak thing tlim ah a phum pae.

5 Derpaa brød de op; og en Guds Rædsel kom over alle Byerne rundt om, saa de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

To pacoengah a caeh o; nihcae taeng ih vangpuinawk thungah kaom kaminawk nuiah Sithaw zithaih to phak pongah, mi mah doeh nihcae to patom thai ai.

6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

Jakob hoi angmah ih kaminawk loe Kanaan prae thung ih Luz (Bethel thuihhaih ih ni) vangpui ah phak o boih.

7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud aabenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

To ahmuen ah hmaicam maeto a sak, amya khae hoi cawnh naah to ahmuen ah Sithaw mah angphong thuih pongah, to ahmuen to El Bethel, tiah kawk.

8 Saa døde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

To naah Rebekah khenzawnkung, Deborah loe duek moe, Bethel ih oak thingkung tlim ah a phum o; to pongah to ahmuen to Allon Bakuth, tiah kawk.

9 Gud aabenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan-Aram og velsignede ham;

Padan Aram hoi Jakob angzoh naah, anih khaeah Sithaw angphong pae let moe, anih to tahamhoihaih paek.

10 og Gud sagde til ham: »Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!« Og han gav ham Navnet Israel.

Sithaw mah anih khaeah, Na hmin loe Jakob; toe na hmin to Jakob, tiah kawk mak ai boeh, Israel, tiah ahmin om tih boeh, tiah a naa. To pongah anih ih ahmin to Israel, tiah kawk o.

11 Derpaa sagde Gud til ham: »Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk, ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og Konger skal udgaa af din Lænd;

Sithaw mah anih khaeah, Kai loe Thacak Sithaw ah ka oh; thingthai athai oh loe, pung oh; nang khae hoiah prae maeto hoi acaeng maeto ah om ueloe, nang khae hoiah ni siangpahrangnawk to tacawt o tih;

12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!«

Abraham hoi Issak khaeah ka paek ih prae to kang paek moe, na caanawk khaeah doeh ka paek han, tiah a naa.

13 Derpaa for Gud op fra ham paa det Sted, hvor han havde talet med ham;

To pacoengah anih hoi lokthuihaih ahmuen hoiah Sithaw mah anih to caehtaak.

14 og Jakob rejste en Støtte paa det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikoffer over den og udgød Olie paa den.

Jakob mah Sithaw hoi lokpaehhaih ahmuen ah thlung maeto thling moe, a nuiah naek koi hmuen to a bawh pacoengah, situi doeh a bawh.

15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

Jakob mah Sithaw hoi lokpaehhaih ahmuen to, Bethel, tiah kawk.

16 Derpaa brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde Rakel føde, og hendes Fødselsveer var haarde.

To pacoengah Bethel hoiah ahmuen kalah bangah angpuen o; Ephrath ahmuen hoi kangthla kue ahmuen ah oh o naah, Rachel caa tapenhaih tue to phak, caa tapen han rai parai.

17 Midt under hendes haarde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: »Frygt ikke, thi ogsaa denne Gang faar du en Søn!«

Caa om thai ai naah, nawkta omsakkung mah, anih khaeah, Zii hmah; capa maeto na sah let tih, tiah a naa.

18 Men da hun droges med Døden — thi det kostede hende Livet — gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin.

A hinghaih qui apet tom moe, (duek han oh sut naah) a capa to Ben-Oni, tiah ahmin sak; toe ampa mah loe anih to Benjamin, tiah ahmin sak.

19 Saa døde Rakel og blev jordet paa Vejen til Efrat, det er Betlehem;

Rachel loe duek moe, anih to Ephrath (Bethlehem) caehhaih loklam ah aphum o.

20 og Jakob rejste en Stenstøtte paa hendes Grav; det er Rakels Gravstøtte, som staar endnu den Dag i Dag.

Anih aphumhaih taprong nuiah Jakob mah thlung maeto thling; to thlung loe vaihni ni khoek to Rachel ih taprong nuiah thling ih thlung ah oh poe.

21 Derpaa brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

Israel loe to ahmuen hoiah caeh moe, Eder imsang to poeng pacoengah kahni im to sak.

22 Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og laa hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

Israel loe to prae ah oh naah, Reuben mah ampa ih zula Billah to iih haih, tiah Israel mah thaih. Jakob loe capa hatlai hnetto tawnh.

23 Leas Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

Leah ih caanawk loe, Jakob ih calu Reuben, Simeon, Levi, Judah, Issakar hoi Zebulun.

24 Rakels Sønner: Josef og Benjamin;

Rachel ih caanawk loe, Joseph hoi Benjamin;

25 Rakels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

Rachel ih tamna Billah ih caanawk loe, Dan hoi Nephtali;

26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan-Aram.

Leah ih tamna Zilpah ih caanawk loe, Gad hoi Asher. Hae kaminawk loe Padan Aram ah oh o naah sak ih Jakob ih caa ah oh o.

27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat-Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

Jakob loe Hebron, tiah kawk ih Arba vangpui, Abraham hoi Issak ohhaih Mamre ahmuen ah caeh.

28 Isaks Leveaar var 180;

Issak loe saning cumvai, qui tazetto hing.

29 saa gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,

Issak loe saning coeh moe, mitong naah duek; anih loe anghahhaih takhi to boeng pacoengah angmah ih kaminawk khaeah nawnto oh; a capa Esau hoi Jakob mah anih to aphum hoi.