1 Mosebog 32
1 men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mødte ham;
Ke Jacob el som liki acn sac, oasr kutu lipufan lun God sonol.
2 og da Jakob saa dem, sagde han: »Her er Guds Lejr!« derfor kaldte han Stedet Mahanajim.
Ke el liyalosyak el fahk, “Acn in aktuktuk se lun God pa inge.” Ke ma inge el sang inen acn sac Mahanaim.
3 Derpaa sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i Se'irs Land paa Edoms Højslette,
Jacob el supwala kutu mwet utuk kas lal in som meet lukel nu yorol Esau, tamulel lal in facl Edom.
4 og han bød dem: »Sig til min Herre Esau: Din Træl Jakob lader dig vide, at jeg har levet som Gæst hos Laban og boet der indtil nu;
El sap elos in fahk nu sel Esau ouinge: “Nga Jacob, mwet kulansap lom, tukakinyu nu sum, Esau, mwet kacto luk, lah nga tuh som muta yorol Laban, ac nga tuh ikolla pacl in folok luk nwe ke pacl se inge.
5 jeg har samlet mig Okser, Æsler og Smaakvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Haab om at finde Naade for dine Øjne!«
Oasr cow, donkey, sheep, ac nani nutik, oayapa mwet kulansap luk mukul ac mutan. Nga supwaot kas luk nu sum, mwet kacto luk, ac finsrak mu in oasr kulang lom nu sik.”
6 Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: »Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!«
Ke mwet utuk kas inge foloko nu yorol Jacob elos fahk, “Kut tuh som nu yorol Esau tamulel lom, ac el mukuiyak tari in tuku osun nu sum. Oasr mwet angfoko lal welul.”
7 Da blev Jakob saare forfærdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Smaakvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre,
Jacob el sangeng ac fosrnga. El kitalik mwet ma welul ah nu ke u luo, oayapa sheep, nani, cow, ac camel natul uh.
8 idet han tænkte: »Hvis Esau møder den ene Lejr og slaar den, kan dog den anden slippe bort.«
El nunku sel mu, “Esau el fin tuku ac mweuni u se meet ah, na u se saya ac ku in kaingla.”
9 Derpaa bad Jakob: »Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud, HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, saa vil jeg gøre vel imod dig!
Na Jacob el pre, “O God lal Abraham papa matu tumuk, ac God lal Isaac papa tumuk, porongeyu! LEUM GOD, kom tuh fahk nu sik mu nga in folokla nu yen sik ac nu yurin mwet luk, ac kom ac fah akwoye ma nukewa nu sik.
10 Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre;
Nga kupansuwol nu ke lupan kulang nukewa ac oaru lom su kom akkalemye nu sik, mwet kulansap lom. Ke nga som ah, nga fahsr alukela Infacl Jordan, wangin ma nga us sayen sikal soko, a inge nga foloko wi u luo inge.
11 frels mig fra min Broder Esaus Haand, thi jeg frygter for, at han skal komme og slaa mig, baade Moder og Børn!
Nga pre nu sum, ac siyuk kom in moliyula lukel Esau, tamulel luk. Nga sangeng ac sensen mu el ac tuku mweuni kut ac sikikutla nufon, nwe ke mutan ac tulik inge.
12 Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!«
Esam lah kom tuh wulema mu kom ac oru ma nukewa in fahsr wo nu sik, ac ase fwilin tulik puspis nutik su wangin mwet ac ku in oakla, mweyen elos ac pukanten oana puk wekof uh.”
13 Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han saa en Gave til sin Broder Esau,
Ouinge, el motulla we ke fong sac, ac el srela mwe lung nu sel Esau, ma lel, liki ma el us welul ah:
14 200 Geder og 20 Bukke, 200 Faar og 20 Vædre,
nani mutan luofoko ac nani mukul longoul, sheep mutan luofoko ac ma mukul longoul,
15 30 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 10 Tyre, 20 Aseninder og 10 Æselhingste;
camel litop tolngoul ac natu natulos, cow mutan angngaul ac ma mukul singoul, donkey mutan longoul ac ma mukul singoul.
16 han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idet han sagde til dem: »Gaa i Forvejen og lad en Plads aaben mellem Hjordene!«
El kitalik kosro inge nu ke u, ac filiya kais sie mwet kulansap lal in karingin kais sie un kosro. El fahk nu selos, “Fahsrot fahsr meet likiyu, ac oru in oasr masrol ke un kosro nukewa.”
17 Og han bød den første: »Naar min Broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilhører,
El sap nu sin mwet kulansap se ma fahsr oemeet, ac fahk, “Esau, ma lik, el fin sun kom ac siyuk, ‘Su mwet kacto lom uh? Kom ac som nu ya? Ac nutin su kosro ma kom pwen inge?’
18 skal du svare: Den tilhører din Træl Jakob; det er en Gave, han sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!«
kom fah topuk, ‘Ma natul Jacob, mwet kulansap lom. El supu nu yorol Esau, leum lal, tuh in sie mwe kite nu sel. Jacob el a fahsru tokosr uh.’”
19 Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med Hjordene, at sige det samme til Esau, naar de traf ham:
El fahk oana inge nu sin el su akluo, aktolu, ac nu selos nukewa saya ma karingin kais sie u in kosro uh. “Pa inge ma kowos ac fahk nu sel Esau ke pacl se kowos ac sonol.
20 »Din Træl Jakob kommer selv bagefter!« Thi han tænkte: »Jeg vil søge at forsone ham ved den Gave, der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; maaske han da tager venligt imod mig!«
Kowos enenu in fahk, ‘Aok, Jacob mwet kulansap lom el a na tokosr uh.’ Jacob el nunku sel sifacna mu, “Nga ac aklungyal ke mwe kite inge, ac ke pacl se nga ac osun nu sel uh, sahp el ac nunak munas nu sik.”
21 Saa drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten.
El supwala mwe kite ingan meet lukel, ac el motulla ke nien aktuktuk lal ke fong sac.
22 Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sine elleve Børn og gik over Jabboks Vadested;
In fong sacna, Jacob el tukakek, eis mutan luo kial, mutan kulansap luo kial, ac tulik singoul sie natul, ac fahsr tupalla Infacl Jabbok.
23 han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte han alt, hvad han ejede, over.
Tukun el supwalosla tupalla infacl ah, el oayapa supwala ma nukewa lal,
24 Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til Morgengry;
a el mukena muta. Na mwet se tuku apurak nu sel nwe ke na apkuran in lenelik.
25 og da han saa, at han ikke kunde faa Bugt med ham, gav han ham et Slag paa Hofteskaalen; og Jakobs Hofteskaal gik af Led, da han brødes med ham.
Ke mwet sac liye lah el ac kofla kutangulla, el liksreni tukya fonohl Jacob ac tusrilelik kupasr in fonohl.
26 Da sagde han: »Slip mig, thi Morgenen gryr!« Men han svarede: »Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!«
Na mwet sac fahk, “Filiyula ngan som. Akuranna lenelik.” Ac Jacob el fahk, “Nga ac tia filikomla nwe ke na kom akinsewowoyeyula.”
27 Saa spurgte han: »Hvad er dit Navn?« Han svarede: »Jakob!«
Na mwet sac siyuk sel, “Su inem an?” Ac el fahk, “Jacob.”
28 Men han sagde: »Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!«
Na mwet sac sifilpa fahk, “Inem ac fah tia sifilpa pangpang Jacob. Kom amei yurin God ac yurin mwet, ac kom kutangla. Ke ma inge inem ac fah pangpang Israel.”
29 Da sagde Jakob: »Sig mig dit Navn!« Men han svarede: »Hvorfor spørger du om mit Navn?« Og han velsignede ham der.
Jacob el fahk, “Ac kom, su inem an?” Ac mwet sac fahk, “Efu ku kom ke etu inek?” Na el akinsewowoyalla Jacob.
30 Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: »Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst.«
Jacob el fahk, “Nga liye na pwaye God ke mutuk, ac nga srakna moul.” Ouinge el sang inen acn sac Peniel.
31 Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han paa Hoften.
Faht ah takak ke Jacob el som liki acn Peniel, ac el fahsr osak mweyen ngal fonohl.
32 Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise Hoftenerven, der ligger over Hofteskaalen, thi han gav Jakob et Slag paa Hofteskaalen, paa Hoftenerven.
Fwilin tulik natul Israel uh tia kang ikwa ma oan fin kupasr ke fonoh nwe misenge, mweyen acn se inge pa tukyuki kacl Jacob ah.
