1 Mosebog 30

1 Da Rakel saa, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg paa sin Søster og sagde til Jakob: »Skaf mig Børn, ellers dør jeg!«

Te Rahel nda feꞌe bꞌonggi sa. Naa de, ana horo-mbala aꞌa na. De ana olaꞌ no sao na nae, “Aꞌa! Fee au anaꞌ dei! Mete ma hokoꞌ, malole lenaꞌ, au mateꞌ a.”

2 Men Jakob blev vred paa Rakel og sagde: »Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!«

Boe ma, Yakob bua e nae, “Ho mae au ia, Lamatualain, fo bisa fee ho anaꞌ, do?”

3 Saa sagde hun: »Der er min Trælkvinde Bilha; gaa ind til hende, saa hun kan føde paa mine Knæ og jeg faa Sønner ved hende!«

Rahel olaꞌ nae, “Taꞌo ia! Malole lenaꞌ, aꞌa haꞌi mala ate ngga Bilha. Muu sungguꞌ mo e, fo ana bꞌonggi fee au anaꞌ.”

4 Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende.

Boe ma, ana fee Bilha neu Yakob, de ana sungguꞌ no e.

5 Saa blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn,

Bilha o nairu boe, de bꞌonggi ana touꞌ esa.

6 og Rakel sagde: »Gud har hjulpet mig til min Ret, han har hørt min Røst og givet mig en Søn.« Derfor gav hun ham Navnet Dan.

Rahel olaꞌ nae, “Lamatualain rena au hule-oꞌe ngga. Naa de, Ana fee au ana touꞌ esa. Ana naꞌetuꞌ au dedꞌea ngga no ndoo-tetuꞌ.” Rahel babꞌae anaꞌ naa, Dan (sosoa na ‘neꞌetuꞌ dedꞌeat’).

7 Siden blev Rakels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden Søn;

Basa ma, Bilha nairu seluꞌ, de bꞌonggi ana touꞌ esa fai.

8 og Rakel sagde: »Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster og sejret.« Derfor gav hun ham Navnet Naftali.

Rahel olaꞌ nae, “Au ukusosoek o aꞌa ngga ena, ma au uꞌsenggiꞌ e.” Naa de, ana babꞌae anaꞌ naa, Naftali (sosoa na ‘esa nda nau kala saꞌ boe’).

9 Men da Lea saa, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;

Lea duꞌa nae eni nda bꞌonggi sa ena ma, ana fee Yakob sao nala ate na Silpa.

10 og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn,

Boe ma Silpa bꞌonggi ana touꞌ esa.

11 sagde Lea: »Hvilken Lykke!« Derfor gav hun ham Navnet Gad.

Lea olaꞌ nae, “Au uanale ngga, malole ena.” Naa de, ana babꞌae anaꞌ naa, Gad (sosoa na ‘uanale maloleꞌ’).

12 Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn;

Basa ma, Silpa bꞌonggi ana touꞌ esa fai.

13 og Lea sagde: »Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!« Derfor gav hun ham Navnet Aser.

Lea olaꞌ nae, “Weh! Ia naa, au feꞌe umuhoꞌo na! Mete te, basa inaꞌ ra olaꞌ-olaꞌ rae, au onton seli.” Naa de, ana babꞌae anaꞌ naa, Aser (sosoa na ‘nemehoꞌo’).

14 Men da Ruben engang i Hvedehøstens Tid gik paa Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: »Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!«

Lao esa, nandaa no fai etu-oru are ma, Ruben lao lasi neu, de nita hau modꞌo sa bisa tao atahori hambu anaꞌ. De ana nendi fee ina na Lea. Rahel nita taꞌo naa ma, ana noꞌe Lea nae, “Aꞌa e! Fee au modꞌo fo Ruben nendiꞌ a mbei dei.”

15 Lea svarede: »Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu ogsaa tage min Søns Kærlighedsæbler?« Men Rakel sagde: »Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler maa han ligge hos dig i Nat!«

Te Lea nataa nae, “We! Ho ia, manaseliꞌ! Rambas mala au sao ngga. Ia ma, ho mae rambas mala modꞌo naa mia au ana ngga fai, do? Ho, nda mo mamaem sa!” Te Rahel olaꞌ nae, “Taꞌo ia, aꞌa. Mete ma au hambu modꞌo na, tetembaꞌ ia, muu sungguꞌ mo Ako.” Ma Lea nau boe.

16 Da saa Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: »Kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler!« Og han laa hos hende den Nat.

Bꞌobꞌo na ma, Yakob baliꞌ mia osi nema. Ma Lea neu nandaa no e, de olaꞌ nae, “Aꞌa! Tetembaꞌ ia, aꞌa musi sungguꞌ mo au! Huu au bae basa aꞌa endiꞌ ana ngga modꞌo na ena.” De tetembaꞌ na, Yakob sungguꞌ no Lea.

17 Saa bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte Søn;

Boe ma Lamatualain rena Lea hule-oꞌe na. Ana nairu, de bꞌonggi ana touꞌ kaliman.

18 og Lea sagde: »Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde.« Derfor gav hun ham Navnet Issakar.

Ana nae, “Lamatualain bae basa au bebꞌengge ngga ena, huu au fee Silpa sao nala sao ngga.” Naa de, ana babꞌae anaꞌ naa, Isaskar (sosoa na ‘bae bebꞌenggeꞌ’).

19 Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn;

Basa ma Lea nairu seluꞌ, de bꞌonggi ana kanee na.

20 og Lea sagde: »Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner.« Derfor gav hun ham Navnet Zebulon.

Ana olaꞌ nae, “Lamatualain fee papala-babꞌanggiꞌ maloleꞌ neu au. De ia naa, au sao ngga musi fee hadat neu au, huu au bꞌonggi fee ne ana moneꞌ nee ena.” Naa de, ana babꞌae anaꞌ naa Sebulon (sosoa na ‘fee hadat’).

21 Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.

Lea o bꞌonggi ana inaꞌ esa, de babꞌae e Dina.

22 Saa kom Gud Rakel i Hu, og Gud bønhørte hende og aabnede hendes Moderliv,

Basa ma, Lamatualain nasanedꞌa Rahel, ma rena hule-oꞌe na. Naa de, Ana soi mamana ana na.

23 saa hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: »Gud har borttaget min Skændsel.«

Boe ma, Rahel nairu, de bꞌonggi ana touꞌ esa. Ana nae, “Lamatualain nggari hendi au mamaet ngga ena.”

24 Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: »HERREN give mig endnu en Søn!«

Ana olaꞌ nae, “Au oꞌe fo Lamatualain fee seluꞌ au ana touꞌ esa fai.” Naa de, ana babꞌae anaꞌ naa, Yusuf (sosoa na ‘hule fo fee seluꞌ’).

25 Da Rakel havde født Josef, sagde Jakob til Laban: »Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;

Rahel bꞌonggi Yusuf ma, Yakob olaꞌ no Labꞌan nae, “Amaꞌ! Mete ma bisa, naa, au ae baliꞌ isiꞌ nusa ngga dei.

26 giv mig mine Hustruer og mine Børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!«

Fee au baliꞌ o sao-ana ngga ra. Amaꞌ bubꞌuluꞌ au tao ues naeꞌ fee amaꞌ ena, de au bae etu se ena. Huu naa, au hak se.”

27 Men Laban svarede: »Maatte jeg have fundet Naade for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HERREN har velsignet mig for din Skyld.«

Boe ma, ama ari na nataa nae, “Ana ngge! Rena dei. Au sangga basa uanaleꞌ, de bubꞌuluꞌ ae Lamatualain fee papala-babꞌanggiꞌ neu au, huu ho.

28 Og han sagde: »Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, saa vil jeg give dig den!«

De ia naa, ho mae moꞌe baꞌu sa o, au bae! Sadꞌi ho leo sia ia, ma tao ues mukundoo fee au.”

29 Saa sagde Jakob: »Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din Ejendom er blevet til under mine Hænder;

Ma Yakob nataa nae, “Amaꞌ mita no mata ma, au tao ues no manggateeꞌ. Naa de, banda mara boe ramaheta.

30 thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod; HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men naar kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?«

Leleꞌ au nda feꞌe uma sa, amaꞌ suꞌi na nda naeꞌ sa. Te aleꞌ ia, amaꞌ namasuꞌi ena. Lamatualain pala-banggi fee amaꞌ ena, huu au ue-tatao ngga. Ia naa, au ae ue-tao fee sao-ana ngga ra.”

31 Laban svarede: »Hvad skal jeg da give dig?« Da sagde Jakob: »Du skal ikke give mig noget; men hvis du gaar ind paa, hvad jeg nu foreslaar dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde og vogte dem.

Te Labꞌan natane nae, “Au musi bae ho taꞌo bee?” Yakob nataa nae, “Amaꞌ sudꞌi fee au saa-saa boe. Au uꞌuboi ukundoo banda mara, sadꞌi au bisa tao dalaꞌ esa.

32 Jeg vil i Dag gaa hele din Hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede Dyr alle de sorte Faar og de blakkede eller spættede Geder skal være min Løn;

Fee isin au faiꞌ ia boe, uu sia amaꞌ banda nara, fo hii ala hiek-lombo. Bee nda kokotoꞌ sa, ma nda eꞌetaꞌ sa, naa ra, amaꞌ ena na. Te bee kokotoꞌ, ma eꞌetaꞌ, naa, au ena ngga. Ma au o haꞌi ala basa lombo nggeoꞌ ra. Basa naa ra, bae neu bebꞌengge ngga.

33 i Morgen den Dag skal min Retfærdighed vidne for mig: Naar du kommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Faar, som ikke er sorte, stjaalet af mig.«

Sia fai maꞌabui na, dei fo amaꞌ nahine au ia ndoos, do hokoꞌ. Sudꞌi a fai hiraꞌ amaꞌ nema paresaꞌ au banda nggara. Mete ma hambu hiek nda kokotoꞌ sa, ldo nda eꞌetaꞌ sa, do lombo mutiꞌ, naa, amaꞌ nahine au umunaꞌo banda mara.”

34 Laban svarede: »Vel, lad det blive, som du siger!«

Boe ma Labꞌan nau nae, “Malole! Taꞌo naa leo.”

35 Saa udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de spættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte Faar og overgav dem til sine Sønner,

Faiꞌ naa boe, Labꞌan banggi fea banda kokotoꞌ, eꞌetaꞌ ra, ma lombo nggeoꞌ ra. Ana denu ana nara reu tao mataꞌ neu banda naa ra.

36 og han lod der være tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede Resten af Labans Hjord.

Ma ara rendi se risiꞌ mamanaꞌ esa dodꞌoo na lao eiꞌ fai telu mia Yakob e. Ma Yakob feꞌe naꞌabꞌoi ama ari na hiek-lombo feaꞌ nara.

37 Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og Plataner og afskrællede Barken saaledes, at der kom hvide Striber paa Grenene;

Basa ma, Yakob tati nala hau mataꞌ telu dana nara, de ana fina se dudꞌuiꞌ ra.

38 og de afskrællede Grene stillede han op i Trugene foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, naar de kom for at drikke;

Basa de, ana mbedaꞌ hau naa ra, sia banda ra mamana nininu na. Banda ra hiiꞌ a rahoo sia mamana nininuꞌ naa.

39 Dyrene parrede sig foran Grenene og fødte saa stribet, spættet og blakket Afkom.

Banda naa ra rahoo sia hau madꞌudꞌuiꞌ ra mata na, naa fo, ara bꞌonggi na ana nara fulu na kokotoꞌ ma eꞌeꞌtaꞌ.

40 Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod de stribede og alle de sorte Dyr i Labans Hjord. Paa den Maade fik han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.

Dadꞌi Labꞌan banda nara, rae rahoo naa, Yakob fee se mbali banda kokotoꞌ ma eꞌeꞌta ra. De ana nara o kokotoꞌ ma ꞌeꞌeta ra. Naa de, banda nara boe ramaheta. Basa de, ana tadꞌa fea se mia Labꞌan banda nara.

41 Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran Grenene;

Banda maꞌadereꞌ ra rahoo naa, Yakob tao hau madꞌudꞌuiꞌ ra neu mata nara, sia mamana nininu na.

42 men naar det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; saaledes kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob.

Te mete ma banda manamaleꞌ ra rahoo na, ana nda tao hau naa ra sa. Naa de, Labꞌan hambu basa banda manamaleꞌ ra. Ma Yakob hambu basa banda maꞌadereꞌ ra.

43 Paa den Maade blev Manden overmaade rig og fik Smaakvæg i Mængde, Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.

No taꞌo naa, Yakob namasuꞌi seli. Hiek-lombo, banda onta, keledei, no ate nara nae na seli.