1 Mosebog 3
1 Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: »Mon Gud virkelig ham sagt: I maa ikke spise af noget Træ i Haven?«
U A oi aku ka maalea o ka nahesa i ko na holoholona o ke kula a pau a Iehova ke Akua i hana'i. I mai la ia i ka wahine, He oiaio anei, ua papa mai ke Akua, Aole olua e ai i ko na laau a pau o ka mahinaai nei!
2 Kvinden svarede: »Vi har Lov at spise af Frugten paa Havens Træer;
I aku la ka wahine i ka nahesa, E pono no maua ke ai i ka hua o na laau o ka mahinaai nei:
3 kun af Frugten fra Træet midt i Haven, sagde Gud, maa I ikke spise, ja, I maa ikke røre derved, thi saa skal I dø!«
Aka, o ka hua o ka laau iwaena konu o ke kihapai, ua i mai ke Akua, Mai ai olua ia mea, aole hoi e hoopa aku, o make olua.
4 Da sagde Slangen til Kvinden: »I skal ingenlunde dø;
Olelo mai la ka nahesa i ka wahine, Aohe oiaio e make olua:
5 men Gud ved, at naar I spiser deraf, aabnes eders Øjne, saa I blive som Gud til at kende godt og ondt!«
No ka mea, ua ike no ke Akua, a i ka la e ai ai olua ia mea, e hookaakaaia auanei ko olua mau maka; a e like olua me ke Akua, i ka ike i ka pono a me ka hewa.
6 Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for Øjnene og godt at faa Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav ogsaa sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.
A ike ae la ka wahine, he ono ko ia laau i mea ai, a he maikai hoi i na maka, a he laau makemakeia i mea hoonaauao, lalau aku la ia i kona hua, ai iho la, a haawi aku la hoi na kana kane me ia, a ai iho la no hoi oia.
7 Da aabnedes begges Øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.
A hookaakaaia ae la na maka o laua a elua, a ike iho la laua, aohe o laua kapa; kui iho la laua i na lau fiku a paa, i mau papalu no laua.
8 Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.
Lohe ae la laua i ka leo o Iehova ke Akua, e holoholo ana ma ka mahinaai i ka wa malu o ka la: pee iho la o Adamu me kana wahine mawaena o na laau o ua mahinaai la, mai ke alo aku o Iehova ke Akua.
9 Da kaldte Gud HERREN paa Adam og raabte: »Hvor er du?«
Hea mai la o Iehova ke Akua ia Adamu, i mai la ia ia, Auhea oe?
10 Han svarede: »Jeg hørte dig i Haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og saa skjulte jeg mig!«
I aku la oia, I lohe au i kou leo iloko o ka mahinaai nei, a makau no wau, no ka mea, aohe o'u kapa, a pee iho la au.
11 Da sagde han: »Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det Træ, jeg sagde, du ikke maatte spise af?«
I mai la kela, Nawai i hai mai ia oe, aohe ou kapa? Ua ai anei oe i ko ka laau a'u i papa aku ai ia oe, Mai ai oe!
12 Adam svarede: »Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Træet, og saa spiste jeg.«
Olelo aku la ke kanaka, Na ka wahine au i haawi mai ai na'u, nana no i haawi mai i ko ka laau, a ai iho la au.
13 Da sagde Gud HERREN til Kvinde: »Hvad har du gjort!« Kvinden svarede: »Slangen forførte mig, og saa spiste jeg.«
I mai la o Iehova ke Akua i ka wahine, Heaha keia mea au i hana'i! I aku la ka wahine, Na ka nahesa wau i hoowalewale mai, a ai iho la au.
14 Da sagde Gud HERREN til Slangen: »Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! Paa din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!
I aku la o Iehova ke Akua i ka nahesa, No kau hana ana ia mea, e oi aku kou ahewaia i ko na holoholona laka a pau, a i ko na holoholona hihiu a pau o ke kula; ilalo kou alo e kolo ai oe, o ka lepo kau e ai ai, a pau na la o kou ola ana.
15 Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!«
E waiho no au i ka inaina mawaena o olua a me ka wahine, a mawaena hoi o kou hua a me kona hua; nana e paopao iho kou poo, a nau hoi e pakuikui aku kona kuekuewawae.
16 Til Kvinden sagde han: »Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attraa være, og han skal herske over dig!«
I mai la hoi oia i ka wahine, E hoonui loa aku au i ka eha o kou hapai ana: me ka eha hoi oe e hanau mai ai i na keiki; a o kou makemake aku aia no ia i kau kane, a oia hoi kou haku.
17 Og til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke maatte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;
I mai la hoi oia ia Adamu, No ka mea, ua hoolohe oe i ka leo o kau wahine, a ua ai hoi i ko ka laau a'u i papa aku ai ia oe, i ka i ana, Mai ai oe ia mea, ua hoohewaia ka aina nou; me ka luhi oe e ai ai i kana, a pau na la o kou ola ana:
18 Torn og Tidsel skal den bære dig, og Markens Urter skal være din Føde;
E hookupu mai no hoi ia i na kakalaioa a me na puakala nau; a nau no e ai i na mea kanu o ka waena.
19 i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage!«
Me ka hou o kou maka e ai ai oe i ka ai, a hiki i kou wa e hoi hou aku ai i ka lepo; no ka mea, mailaila oe i laweia mai ai; no ka mea, he lepo no oe, a e hoi hou aku oe i ka lepo.
20 Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt levende.
Kapa aku la o Adamu i ka inoa o kana wahine, o I Eva; no ka mea, ka makuwahine ia o na kanaka a pau.
21 Derpaa gjorde Gud HERREN Skindkjortler til Adam og hans Hustru og klædte dem dermed.
A hana iho la o Iehova ke Akua i na kapa ili no Adamu a no kana wahine, a hoaahu iho la ia laua.
22 Men Gud HERREN sagde: »Se, Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Haanden ud og tage ogsaa af Livets Træ og spise og leve evindelig!«
I iho la o Iehova ke Akua, Aia hoi, ua like ke kanaka me kekahi o kakou, ka ike i ka pono a me ka hewa: ano hoi, o lalau aku kona lima, a lawe hoi i ko ka laau ola, ai iho a ola mau loa aku:
23 Saa forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde dyrke Jorden, som han var taget af;
No ia mea, kipaku aku la o Iehova ke Akua ia ia iwaho o ke kihapai o Edena, e mahi i ka lepo, kahi ana i laweia mai ai.
24 og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ.
Pela oia i kipaku ai i ke kanaka; a hoonoho iho la ma ka hikina o ka mahinaai o Edena i na kerubima, a me ka pahi wakawaka e ka ana io ia nei i maluhia'i ke ala ma ka laau ola.
