< 1 Mosebog 29 >

1 Derpaa fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land.
A LAILA, hele aku la o Iakoba i. kona hele ana, a hiki aku la i ka aina o na kanaka o ka hikina.
2 Da fik han Øje paa en Brønd paa Marken og tre Hjorde af Smaakvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet laa der en stor Sten,
Nana aku la ia, aia hoi, he luawai ma ke kula, a me na ohana hipa ekolu e moe ana ilaila: no ka mea, ua hoohainuia na ohana holoholona i ka wai o ua luawai la: a aia maluna o ka waha o ka luawai he pohaku nui.
3 som man først væltede bort, naar alle Hjordene var samlede, for siden, naar Dyrene var vandet, at vælte den paa Plads igen.
Ilaila i hoakoakoaia'i na ohana holoholona a pau: olokaa ae la lakou i ka pohaku mai ka waha ae o ka luawai, a hoohainu iho la i na hipa; a kau hou iho la i ka pohaku maluna o ka waha o ka luawai, ma kona wahi.
4 Jakob spurgte dem: »Hvor er I fra, Brødre?« De svarede: »Fra Karan!«
I aku la o Iakoba ia lakou, E kuu mau hoahanau, nohea oukou? I mai la lakou, No Harana makou.
5 Da spurgte han dem: »Kender I Laban, Nakors Søn?« De svarede: »Ja, ham kender vi godt.«
I aku la ia ia lakou, Ua ike anei oukou ia Labana, ka moopuna a Nahora? I mai la lakou, Ua ike no makou.
6 Han spurgte da: »Gaar det ham vel?« De svarede: »Ja, det gaar ham vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!«
I aku la ia ia lakou, E ola ana anei oia? I mai la lakou, E ola ana no, aia hoi, ke hele mai la o Rahela, o kana kaikamahine me ka pua hipa.
7 Da sagde han: »Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud paa Græsgangene!«
I aku la ia, Aia hoi, he la okoa keia; aole i hiki ka manawa e houluulu ai i na bipi: e hoohainu oukou i na hipa, a hele e hanai.
8 Men de svarede: »Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først naar de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene.«
I mai la lakou, Aole makou e hiki, a pau na ohana hipa i ka houluuluia, a olokaa ae lakou i ka pohaku, mai ka waha mai o ka luawai; alaila makou e hoohainu i na hipa.
9 Medens han saaledes stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;
Ia ia i olelo ai me lakou, hiki mai la o Rahela me na hipa a kona makuakane: no ka mea, nana lakou i malama.
10 og saa snart Jakob saa sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord.
A ike aku la o Iakoba ia Rahela, ke kaikamahine a Labana, o ke kaikunane o kona makuwahine, a me ka poe hipa a Labana, o ke kaikunane o kona makuwahine, neenee aku la o Iakoba, olokaa ae la ia i ka pohaku mai ka waha ae o ka luawai, a hoohainu iho la i ka poe hipa a Labana, o ke kaikunane o kona makuwahine.
11 Saa kyssede han Rakel og brast i Graad;
Honi aku la o Iakoba ia Rahela, hookiekie ae la ia i kona leo, a uwe iho la.
12 og han fortalte hende, at han var hendes Faders Frænde, en Søn af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det;
Hai aku la o Iakoba ia Rahela, he hoahanau ia no kona makuakane, a he keiki na Rebeka: holo aku la kela, a hai aku la i kona makuakane.
13 og saa snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus. Saa fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;
A lohe ae la o Labana i ka olelo no Iakoba no ke keikikane a kona kaikuwahine, holo mai la ia e halawai me ia, apo mai la ia ia, honi ae la, a kai aku la ia ia i kona hale. Hai aku la oia ia Labana ia mau mea a pau.
14 og Laban sagde: »Ja, du er mit Kød og Blod!« Han blev nu hos ham en Maanedstid.
Olelo mai la o Labana ia ia, He oiaio, o oe no kuu iwi, a me kuu io. A noho pu iho la oia me ia, hookahi malama.
15 Saa sagde Laban til Jakob: »Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Frænde? Sig mig, hvad du vil have i Løn!«
Olelo mai la o Labana ia Iakoba, E hookauwa wale anei oe na'u, no kou pili hoahanau ana ia'u? e hai mai oe ia'u i kau uku.
16 Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel;
Elua mau kaikamahine a Labana, o Lea ka inoa o ka mua, a o Rahela ka inoa o ka muli iho.
17 Leas Øjne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og saa dejlig ud,
He makawai ko Lea; aka, ua maikai o Rahela ke nana aku, a ua maikai kona helehelena.
18 og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: »Jeg vil tjene dig syv Aar for din yngste Datter Rakel.«
Aloha aku la o Iakoba ia Rahela: i aku la ia, E hooikaika aku no au i kau hana i na makahiki ehiku no Rahela, no kau kaikamahine muli iho.
19 Laban svarede: »Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!«
I mai la o Labana, E aho no'u ke haawi aku ia ia nau, aole na ke kanaka e ae; e noho pu oe me au.
20 Saa tjente Jakob syv Aar for Rakel; og de syntes ham kun nogle faa Dage, fordi han elskede hende.
Hooikaika aku la o Iakoba i na makahiki ehiku no Rahela; a he mau la uuku wale no ia i kona manao, no kona aloha ia ia.
21 Derefter sagde Jakob til Laban: »Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan gaa ind til hende!«
I aku la o Iakoba ia Labana, E haawi mai oe i ka'u wahine, i komo ai au iloko io na la, no ka mea, ua hala ae nei ko'u mau la.
22 Saa indbød Laban alle Mændene paa Stedet til Gæstebud.
Houluulu ae la o Labana i na kanaka a pau o ia wahi, a hana iho la i ka ahaaina,
23 Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende.
A ahiahi iho la, lalau aku la ia i kana kaikamahine ia Lea, a lawe mai la ia ia io Iakoba la, a komo aku la ia io na la.
24 Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.
Haawi aku la o Labana ia Zilepa i kona kaikamahine i kauwawahine na kana kaikamahine na Lea.
25 Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: »Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg har tjent hos dig? Hvorfor har du bedraget mig?«
A ao ae la, aia hoi, o Lea ka ia: i aku la o Iakoba ia Labana, Heaha keia mea au i hana mai ai ia'u? aole anei o Rahela ka'u i hooikaika aku ai nau? No ke aha hoi oe i hoopunipuni mai ai ia'u?
26 Laban svarede: »Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort før den ældste;
I mai la o Labana, Aole pela e pono ke hana ma ko makou aina, ke haawi e aku i ka hanau hope mamua o ka hanau mua.
27 men lad nu Bryllupsugen gaa til Ende, saa vil jeg ogsaa give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv Aar til.«
E hoopau oe i ko ia nei hebedoma, alaila e haawi hoi makou ia Rahela nau, no ka hooikaika ana au e hooikaika ai me au, i na makahiki hou aku i ehiku.
28 Det gik Jakob ind paa, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter Rakel til Hustru.
Pela no o Iakoba i hana aku ai, a hoopau ae la i ko ia la hebedoma: a haawi aku la hoi oia ia Rahela i kana kaikamahine i wahine nana.
29 Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde.
Haawi mai la o Labana ia Bileha i kona kaikamahine, i kauwawahine na Rahela, na kana kaikamahine.
30 Saa gik Jakob ogsaa ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpaa blev han i Labans Tjeneste syv Aar til.
Komo aku la hoi oia io Rahela la, a oi aku la kona aloha ia Rahela mamua o kona aloha ia Lea; a hooikaika aku la ia me Labana i na makahiki hou aku i ehiku.
31 Da HERREN saa, at Lea blev tilsidesat, aabnede han hendes Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.
A ike iho la o Iehova, ua hoowahawahaia o Lea, hoohua iho la ia i kona opu: aka, ua pa o Rahela.
32 Saa blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Ruben; thi hun sagde: »HERREN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!«
Hapai iho la o Lea, a hanau mai la he keikikane, a kapa iho la ia i kona inoa o I Reubena: no ka mea, i mai la ia, He oiaio, ua nana mai o Iehova i kuu popilikia; ano hoi, e aloha mai auanei ka'u kane ia'u.
33 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: »HERREN hørte, at jeg var tilsidesat, saa gav han mig ogsaa ham!« Derfor gav hun ham Navnet Simeon.
Hapai hou iho la ia, a hanau mai la he keikikane; i mai la, No ka mea, ua lohe o Iehova i kuu hoowahawahaia, nolaila, ua haawi mai hoi oia i keia keikikane: kapa iho la ia i kona inoa, o I Simeona.
34 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: »Nu maa da endelig min Mand holde sig til mig, da jeg har født ham tre Sønner.« Derfor gav hun ham Navnet Levi.
Hapai hou iho la ia, a hanau mai la, he keikikane; i mai la, I keia manawa no, e hoopiliia mai auanei ka'u kane ia'u; no ka mea, ua hanau no wau i na keikikane ekolu nana: no ia mea i kapaia'i kona inoa, o I Levi.
35 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: »Nu vil jeg prise HERREN!« Derfor gav hun ham Navnet Juda. Saa fik hun ikke flere Børn.
Hapai hou iho la ia, a hanau mai la he keikikane: i mai la ia, Ano no, e hoolea aku wau ia Iehova; nolaila, kapa iho la ia i kona inoa, o I Iuda; a oki iho la kona hanau ana.

< 1 Mosebog 29 >