1 Mosebog 29
1 Derpaa fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land.
To pacoengah Jakob loe kholong a caeh moe, ni angyae bang kaminawk ohhaih ahmuen to phak.
2 Da fik han Øje paa en Brønd paa Marken og tre Hjorde af Smaakvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet laa der en stor Sten,
Anih mah khet naah, lawk thungah tuikhaw maeto a hnuk; tuunawk loe to ih tuikhaw taengah ahmuen thumto ah tabok o; to ih tuikhaw thung ih tui to tuunawk han naek o sak; to ah tuikhaw kraenghaih kalen parai thlung kangphaek maeto oh.
3 som man først væltede bort, naar alle Hjordene var samlede, for siden, naar Dyrene var vandet, at vælte den paa Plads igen.
Tuutoep kaminawk to ah oh o naah, tuikhaw kraenghaih kalen parai thlung kangphaek to takhoe o moe, tuunawk to tui naek o sak; to pacoengah tuikhaw to thlung hoiah kraeng o let.
4 Jakob spurgte dem: »Hvor er I fra, Brødre?« De svarede: »Fra Karan!«
Jakob mah tuutoep kaminawk khaeah, Nawkamyanawk naa hoiah maw nang zoh o? tiah lok a dueng. Nihcae mah, Haran hoiah kang zoh o, tiah pathim pae o.
5 Da spurgte han dem: »Kender I Laban, Nakors Søn?« De svarede: »Ja, ham kender vi godt.«
Nihcae khaeah, Nahor ih capa Laban to na panoek o maw? tiah a naa. Nihcae mah, Ka panoek o bae, tiah a naa o.
6 Han spurgte da: »Gaar det ham vel?« De svarede: »Ja, det gaar ham vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!«
To pacoengah Jakob mah nihcae khaeah, Anih loe ngantui hmang maw? tiah a naa. Nihcae mah, Ngan a tui bae; khenah, a canu Rachel loe tuunawk hoi nawnto angzoh, tiah a naa o.
7 Da sagde han: »Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud paa Græsgangene!«
Anih mah, Khenah, niduem ai vop; tuunawk huih han atue pha ai vop; tuunawk to tui nae o sak ah loe, rawkcak pacah o rae khae, tiah a naa.
8 Men de svarede: »Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først naar de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene.«
Nihcae mah, Ka hui o mak ai vop; tuunawk to acuu boih moe, tuikhaw kraenghaih kalen parai thlung kangphaek takhoe pacoeng, tuunawk tui ka paek o ai karoek to ka caeh o thai mak ai, tiah a naa o.
9 Medens han saaledes stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;
Nihcae hoi lok apaeh li naah, Rachel loe ampa ih tuunawk to huih moe, angzoh; anih loe tuutoep kami ah oh.
10 og saa snart Jakob saa sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord.
Jakob mah amno ih tangqoi Laban canu Rachel hoi amno ih thangqoi Laban ih tuunawk to hnuk naah, caeh moe, tuikhaw kraenghaih kalen parai thlung kangphaek to takhoe pae, amno ih thangqoi Laban ih tuunawk to tui a naeksak.
11 Saa kyssede han Rakel og brast i Graad;
Jakob mah Rachel to mok moe, tha hoi qah.
12 og han fortalte hende, at han var hendes Faders Frænde, en Søn af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det;
Jakob mah Rachel khaeah anih loe ampa ih nawkamya ah oh moe, Rebekah ih capa ah ohhaih kawng to a thuih pae; to pongah Rachel loe cawnh moe, ampa khaeah thuih pae.
13 og saa snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus. Saa fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;
Laban mah a tanuh ih capa Jakob kawng to thaih naah, anih tongh hanah karangah cawnh; takop moe, a mok pacoengah, angmah im ah a caeh haih. Jakob mah im ah phak naah, kangcoeng tangcae hmuennawk kawng to a thuih pae.
14 og Laban sagde: »Ja, du er mit Kød og Blod!« Han blev nu hos ham en Maanedstid.
Laban mah anih khaeah, Nang loe ka thii ka ngan ah ni na oh, tiah a naa. Anih loe khrah to thung Laban khaeah oh.
15 Saa sagde Laban til Jakob: »Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Frænde? Sig mig, hvad du vil have i Løn!«
Laban mah Jakob khaeah, Kai ih nawkamya ah na oh pongah, kai han tih tok doeh nang sah pae mak ai maw? Na toksakhaih atho to na thui ah, tiah a naa.
16 Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel;
Laban loe canu hnetto tawnh; canu kacoeh ahmin loe Leah, canu kanawk ih ahmin loe Rachel.
17 Leas Øjne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og saa dejlig ud,
Leah loe mik hoih parai ai; toe Rachel loe kranghoih moe, palung han koiah oh.
18 og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: »Jeg vil tjene dig syv Aar for din yngste Datter Rakel.«
Jakob loe Rachel to koeh moe, Nang han saning sarihto thung tok kang sak pae han, na canu kanawk Rachel to na paek ah, tiah a naa.
19 Laban svarede: »Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!«
Laban mah anih to minawk kalah han ka paek pongah loe, nang han kang paek to hoih kue, tiah a naa. Kai khaeah mah om poe ah, tiah a naa.
20 Saa tjente Jakob syv Aar for Rakel; og de syntes ham kun nogle faa Dage, fordi han elskede hende.
To pongah Rachel hak hanah saning sarihto thung tok a sak; toe Rachel to koeh pongah setta thung atue kalaem baktiah a poek.
21 Derefter sagde Jakob til Laban: »Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan gaa ind til hende!«
To pacoengah Jakob mah Laban khaeah, Ka zu na paek lai ah, ka toksakhaih atue doeh khawt boeh, anih hoi nawnto iih han ka koeh boeh, tiah a naa.
22 Saa indbød Laban alle Mændene paa Stedet til Gæstebud.
To pongah Laban mah to ahmuen ih kaminawk boih to kok moe, buh raenghaih a sak pae.
23 Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende.
Toe niduem naah loe a canu Leah to zaeh moe, Jakob khaeah a caeh haih; anih to Jakob mah iih haih.
24 Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.
Laban mah a tamna Zilpah to a canu Leah khenzawnkung ah paek.
25 Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: »Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg har tjent hos dig? Hvorfor har du bedraget mig?«
Khenah, khawnbang khawnthaw ah loe, Leah ah oh pae ving; to pongah Jakob mah Laban khaeah, Tipongah hae tiah nang sak loe? Rachel han ah ni tok kang sak pae; tipongah kai nang ling loe? tiah a naa.
26 Laban svarede: »Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort før den ældste;
Laban mah, Kaicae prae ah loe, Canu kacoeh sava sah ai naah, kanawk sava sah sai ai.
27 men lad nu Bryllupsugen gaa til Ende, saa vil jeg ogsaa give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv Aar til.«
Zu lakhaih ni sarihto boeng rae nasoe; to pacoengah saning sarihto toksah let ah, to naah canu kanawk doeh kang paek han, tiah a naa.
28 Det gik Jakob ind paa, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter Rakel til Hustru.
Jakob loe to tiah toksak hanah oh let; Leah hoi ni sarihto thung oh hoi pacoengah, Laban mah a canu Rachel to zu ah paek.
29 Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde.
Laban mah a tamna nongpata Billah to, a canu Rachel khenzawnkung tamna ah paek.
30 Saa gik Jakob ogsaa ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpaa blev han i Labans Tjeneste syv Aar til.
Jakob mah Rachel to iih haih; anih mah Leah pongah Rachel to palung kue; to pacoengah Laban hanah saning sarihto thung toksak pae let.
31 Da HERREN saa, at Lea blev tilsidesat, aabnede han hendes Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.
Jakob mah Leah hnukma, tito Angraeng mah hnuk naah, anih ih caa im to paongh pae, toe Rachel loe caa kaak.
32 Saa blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Ruben; thi hun sagde: »HERREN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!«
Leah loe zokpomh moe, capa maeto sak; kai patangkhanghaih Angraeng mah hnuk boeh, vaihi loe ka sava mah na palung tih boeh, tiah a poek pongah, a capa to Reuben, tiah ahmin phui.
33 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: »HERREN hørte, at jeg var tilsidesat, saa gav han mig ogsaa ham!« Derfor gav hun ham Navnet Simeon.
Anih loe zokpomh let moe, capa maeto sak; kai hnukmahaih to Angraeng mah ang panoek pae pongah, hae capa doeh ang paek let, tiah a thuih; to pongah Simeon, tiah ahmin sak.
34 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: »Nu maa da endelig min Mand holde sig til mig, da jeg har født ham tre Sønner.« Derfor gav hun ham Navnet Levi.
Anih loe zokpomh let moe, capa maeto sak; ka sava hanah capa thumto ka sak pae boeh pongah, anih loe kai khaeah ni akap tih boeh, tiah a thuih. To pongah Levi, tiah ahmin sak.
35 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: »Nu vil jeg prise HERREN!« Derfor gav hun ham Navnet Juda. Saa fik hun ikke flere Børn.
Anih loe zokpomh let moe, capa maeto sak, to naah vaihi loe Angraeng to ka pakoeh han boeh, tiah a thuih; to pongah Judah, tiah ahmin sak. To pacoeng loe anih caa sah ai boeh.
