1 Mosebog 24
1 Abraham var blevet gammel og til Aars, og HERREN havde velsignet ham i alle Maader.
Abrahamuna tusiza huno hakare'a zama'afina Ra Anumzamo'a asomu hunentegeno manino vuno ozafare'ne.
2 Da sagde Abraham til sin Træl, sit Hus's ældste, som stod for hele hans Ejendom: »Læg din Haand under min Lænd,
Korapa eri'za ne'a, maka'a fenonte'ene nonte kegava kri'nea ne'ku, Abrahamu'a amanage huno asami'ne, Muse (plis) hugantoanki kazana namo'mofo fenka antenenka,
3 saa jeg kan tage dig i Ed ved HERREN, Himmelens og Jordens Gud, at du ikke vil tage min Søn en Hustru af Kana'anæernes Døtre, blandt hvem jeg bor,
monane mopanema tro'ma hu'nea Anumzante kagra huvempa hunantenka, Kenani mopafintira ara ne'nimofona avre omigahue hunka huo.
4 men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Søn Isak en Hustru derfra!«
Hagi vunka mopa agafa'niare vahe'niafinti a' uvrenka Aisakina eme amio.
5 Da sagde Trællen: »Men hvis nu Pigen ikke vil følge mig her til Landet, skal jeg saa bringe din Søn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?«
Higeno eri'za ne'amo'a Abrahamuna asamino, Hagi ana a'mo'ma navaririno'ma ama mopare omena, ete negamofona avre'na mopakare ome atregahufi?
6 Abraham svarede: »Vogt dig vel for at bringe min Søn tilbage dertil!
Higeno Abrahamu'a eri'za ne'a asamino, I'o hue! Ne'nimofona avrenka ovutfa hugahane.
7 HERREN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders Hus og min Hjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit Afkom dette Land, han vil sende sin Engel foran dig, saa du kan tage min Søn en Hustru derfra;
Hagi monafinkati Ra Anumzamo'ma nenfa vahepinti'ene fore hu'noa mopareti'ma nagima huteno, navareno eme nante'nea Anumzamo'a amanage huno huvempa huno nasmi'ne, ama mopa nagakamofo zamigahue huno hu'neankino, Anumzamo'a mago ankero vahera huntenkeno kagota huno vanigenka, Aisaki nenarona anantegati uvarenka egahane.
8 men hvis Pigen ikke vil følge dig, saa er du løst fra Eden til mig; men i intet Tilfælde maa du bringe min Søn tilbage dertil!«
Hagi ana a'mo'ma ovugahuema hinkenka huvempama hu'nana kegura korora osunka atrenka eno. Hagi ne'nimofona ana moparera avrenka ovugahane.
9 Da lagde Trællen sin Haand under sin Herre Abrahams Lænd og svor ham Eden.
Anage higeno, eri'za ne'amo'a azana Abrahamu amo'mofo fenka anteno, anankerera huvempa hu'ne.
10 Derpaa tog Trællen ti af sin Herres Kameler og alle Haande kostbare Gaver fra sin Herre og gav sig paa Vej til Nakors By i Aram-Naharajim.
Eri'za ne'amo'a ozafa'amofo kemoriramimpintira 10ni'a kemori afu nezmavreno, mago'a knare'nare zana e'nerino, otino Nahori rankumate Mesopotamia vu'ne.
11 Uden for Byen lod han Kamelerne knæle ved Brønden ved Aftenstid, ved den Tid Kvinderne gaar ud for at hente Vand;
Eri'za ne'mo'ma anantegama vuteno'a, kemori afu'tmina zamazeri zamarena rezmantege'za, kinaga a'nemo'za ti nefiza knare rankuma'mofo fegi'a tinkerire mani'naze.
12 og han bad saaledes: »HERRE, du min Herre Abrahams Gud, lad det lykkes for mig i Dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham!
Eri'za ne'mo'a amanage huno nunamu hu'ne, Ra Anumzane, kvanimofo Abrahamu Anumzamoka muse (plis) hugantoanki, menina antahinaminka, ozafani'a Abrahamuna avesintenka azeri so'e hanane!
13 Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bymændenes Døtre gaar ud for at hente Vand;
Ko, ama tinkerire nagra otina mani'noankino, rankumate vahe'mokizmi mofanemo'za ti afinakura egahaze.
14 og siger jeg nu til en Pige: Hæld din Krukke og giv mig at drikke! og siger saa hun: Drik kun, og jeg vil ogsaa give dine Kameler at drikke! lad det da være hende, du har udset til din Tjener Isak; saaledes vil jeg kunne kende, at du har vist Miskundhed mod min Herre!«
Mago mofaku'ma hu'na, muse (plis) hugantoanki, ti afi kavoka'a ante mopafitege'na tina afi'na na'neno nehanugeno, tina nenege'na kemorika'a tina afi zami'neno huno hanimo, eri'za neka'a Aisaki nenaro'za hugahie. Anama hinke'na ozafani'a Abrahamuna avesintenka azeri so'e hane hu'na hugahue.
15 Knap var han færdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Datter af Betuel, der var en Søn af Abrahams Broder Nakors Hustru Milka, gaaende med Krukken paa Skulderen,
Ana eri'za ne'mo'a nunamuna huvaga ore'negeno, mago mofara Rebekakino agra ti afi kavo afunte kofi'neno rankumapintira atirmino e'ne. Rebeka'a Betueli mofa mani'neankino Milka kasente'ne. (Milka'a Abrahamu negna Nahori nenaro'e).
16 en saare smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Mand. Hun steg ned til Kilden, fyldte sin Krukke og steg op igen.
Ana mofara vemo ke asane hu'are, vene'nene omase'nea mofamo, tinkerirega uramino kavo'afi ti omefirino marerino e'ne.
17 Da ilede Trællen hen til hende og sagde: »Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!«
Abrahamu eri'za ne'mo'a, ana mofa'mo'ma ti afirino marenerigeno agia reno vuno anage huno ome antahigene, Muse hugantoanki kavoka'afinti osi'a tina namisnanke'na nesanue.
18 Hun svarede: »Drik, Herre!« og løftede straks Krukken ned paa sin Haand og lod ham drikke;
Higeno ana mofa'mo'a anage hu'ne. Ranimoka amne negahane, nehuno ana kavo'a anteramino azeri sga huntegeno ne'ne.
19 og da hun havde slukket hans Tørst, sagde hun: »Jeg vil ogsaa øse Vand til dine Kameler, til de har slukket deres Tørst.«
Amigeno netegeno, ana mofa'mo'a anage hu'ne, Kemorika'a ana zanke hu'na tina afi zami'nena nezmu hugahaze.
20 Saa skyndte hun sig hen og tømte Krukken i Truget og løb tilbage til Brønden for at øse, og saaledes øste hun til alle hans Kameler.
Huteno ame huno Rebeka'a tina kavo'afinti afu'moza ti nenaza zompafi taginte zamantege'za nenageno, ufino ete ete huno neragige'za ana maka kemorimo'za nezamu hu'naze.
21 Imidlertid stod Manden og saa tavs paa hende for at faa at vide, om HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;
Ana nehigeno Abrahanu eriza ne'mo ke osuno ana mofa'mofo avufi negeno, kama e'noa zamofona, Anumzamo'a ama naza hu'za nehifi huno agesa antahi'ne.
22 og da Kamelernes Tørst var slukket, tog han en gylden Næsering, der vejede en halv Sekel, og to Armbaand, der vejede ti Guldsekel, og satte dem paa hendes Arme;
Kemorimo'za tina nehana hutageno, ana eri'za ne'mo'a golire tro hu'naza rini kna'amo'a 5fu'a gremi hu'neane, manogosane, golire tro hu'nea tare asana tarega azampi antaninte'neankino golimofo kna'amo'a 100'a grem hu'ne.
23 og han sagde til hende: »Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads til os i din Faders Hus for Natten?«
Nehuno ana mofaku huno, Muse (plis) hugantoanki iza mofa kagra mani'nampi nasamio? Knare negafa nompina kankamuna me'nesigu ama nagranema enaza vahe'enena umasegahuno?
24 Hun svarede: »Jeg er Datter af Betuel, som Milka fødte Nakor; «
Higeno ana mofa'mo'a anage huno asami'ne, Nagra Betuel mofa mani'noe. Milkane, Nahorigizni mofavremo kasenante'ne.
25 og videre sagde hun: »Der er rigeligt baade af Straa og Foder hos os og Plads til at overnatte!«
Ana mofa'mo'a mago'ane eri'za nera asmino, kemorimo'ma nesia ne'zane trazanena hakare'a megeno, mase kankamunena me'neankinka meni kenagera masegahane.
26 Da bøjede Manden sig og tilbad HERREN,
Higeno ana ne'mo'a kepri huno, Ra Anumza'mofona mono hunte'ne.
27 idet han sagde: »Lovet være HERREN, min Herre Abrahams Gud, som ikke har unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed! HERREN har ført mig paa Vejen til min Herres Broders Hus.«
Ana huteno ana eri'za ne'mo'a anage hu'ne, Kvani'a Abrahamu Ra Anumzamofona ra agi amue. Ozafa'nimofona agekani onteno soe'za hunenteno aza nehie. Hanki nagrira Ra Anumzamo naza nehuno kana naverige'na, ozafanimofo afu'agna nompi efatgo hue.
28 Pigen løb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Moders Hus.
Anage higeno ana mofa'mo'a agia reno nerera nompi mani'namokizmi ana naneke ome zamasmi'ne.
29 Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han løb ud til Manden ved Kilden;
Hagi Rebeka nempu'amofo agi'a Lebani'e. Lebani'a agia reno rankumamofo fegi'a tifi kerire'ma mani'nea nete vu'ne.
30 og da han saa Næseringen og Armbaandene paa sin Søsters Arme og hørte sin Søster Rebekka fortælle, hvad Manden havde sagt til hende, gik han ud til Manden, som stod med sine Kameler ved Kilden;
Hagi nesaro Rebekama agonafima manogosane, azampima asama antani'neno ana eri'za ne'mo'ma asami'nea kema ome asamigeno nentahino'a, Lebani'a vuno ome keana tinkerire ana ne'mo'a kemori afu'zagane oti'negeno ome ke'ne.
31 og han sagde: »Kom, du HERRENS velsignede, hvorfor staar du herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne.«
Lebani'a ana nera asamino, Ra Anumzamo'a asomu hugantene'moka no agu'afi emarerio. Nahigenka fegira mani'nane, noma masesana zane kamorimokizmi kuma'enena nagra ko erise hunte'noe.
32 Saa kom Manden hen til Huset og tog Seletøjet af Kamelerne, og Laban bragte Straa og Foder til dem og Vand til Fodtvæt for Manden og hans Ledsagere.
Hagi ana ne'mo'ma nompima marerigeno'a, anante Lebani'a kemori agumpinti fenoma'a erinenteno, osapa trazane ne'zane kemorimofona nezmino, agia sesehu ti tagi zamige'za agrane e'naza vahe'ene zamaga sese hu'naze.
33 Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: »Jeg vil intet nyde, før jeg har røgtet mit Ærinde!« De svarede: »Sig frem!«
Ne'za kre'za avuga eme antenentageno ana eri'za ne'mo'a amanage hu'ne, Kavera one'nena amafima e'noa zamofo agafa'a tamasamite'na ne'zana negahue. Higeno Lebani'a anage hu'ne, Knareki tasamisanketa antahisune.
34 Saa sagde han: »Jeg er Abrahams Træl.
Higeno ana eri'za ne'mo'a anage hu'ne, Nagra Abrahamu eri'za ne' e'noe.
35 HERREN har velsignet min Herre i rigt Maal, saa han er blevet en velstaaende Mand, og givet ham Smaakvæg og Hornkvæg, Sølv og Guld, Trælle og Trælkvinder, Kameler og Æsler;
Ra Anumzamo'a tusiza huno ozafa'nimofona asomu hunentegeno afufeno ne' mani'ne. Ra Anumzamo'a sipisipima, bulimakaoma, silvama, golima, eri'za vene'nema, eri'za a'nema, kemorima, donkima huno ami'ne.
36 og Sara, min Herres Hustru, har født ham en Søn i hans Alderdom, og ham har han givet alt, hvad han ejer.
Hanki kva'nimofo nenaro Sera'a tavavateteno ne'mofavre kase amigeno, kvanimo'a mika zama'a ana mofavremofo ami vagare'ne.
37 Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du maa ikke tage min Søn en Hustru blandt Kana'anæernes Døtre, i hvis Land jeg bor;
Kva'nimo'a huvempa hunanteno, amama emani'noa Kenani vahe'mokizmi mopafintira ne' mofavreni'arera ara avre omigahane huno hu'ne.
38 Men du skal drage til min Faders Hus og min Slægt og tage min Søn en Hustru derfra!
Hianagi vunka nenfa mopa agafareti, vahe'niafinti ara ome avrenka ne' mofavreni'a eme amio.
39 Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil følge med mig?
Hige'na nagra kva'nimofonkura anage hu'noe. Ana a'mo'ma navaririno omenke'na na'a hugahue?
40 svarede han: HERREN, for hvis Aasyn jeg har vandret, vil sende sin Engel med dig og lade din Rejse lykkes, saa du kan tage min Søn en Hustru af min Slægt og min Faders Hus;
Hugeno agra huno, nagrama amage'ma nentoa Ra Anumzamo'a, Agra ankero vahe'a huntenkeno kagrane nevina, kama vanana kamo'a knare hanigenka, vahe'ni'afinti nenfa nagapinti ne'nimofo ara uvregahane hu'ne.
41 i modsat Fald er du løst fra Eden til mig; kommer du til min Slægt, og de ikke vil give dig hende, er du løst fra Eden til mig!
Hagi kagrama nagri vahepima vananke'za, ana a'ma onkamisnageno'a, nagrama huvempa hu'noa kemo'a kaze'origahie.
42 Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg saaledes: HERRE, du min Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg nu har for!
Hige'na nagra tinkerire enehanati'na amanage hu'na nunamuna hu'noe, Ra Anumzamoka kvanimofo Abrahamu Anumzamoka naza nehanankeno kama e'noa kamo'a knare hugahianki,
43 Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den Pige, der kommer for at øse Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!
amare nagra oti'na tinkerire mani'nesnugeno, ina mofamo'o ti afiku'ma esanige'na ana mofaku hu'na, muse (plis) hugantoanki tina kavoka'afintira osi'a namige'na na'neno hanugeno,
44 og svarer saa hun: Drik selv, og jeg vil ogsaa øse Vand til dine Kameler! lad hende da være den Kvinde, HERREN har udset til min Herres Søn!
ana mofamo'ma nasmino, tina nenege'na kemorikamokizmi tina afi'na eme zami'neno huno hanimo, kvanimofo ne'mofo ara Kagra hampri nentane hu'na antahigahue.
45 Og knap var jeg færdig med at tale saaledes ved mig selv, se, da kom Rebekka med sin Krukke paa Skulderen og steg ned til Kilden og øste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke!
Anage hu'na nagu'afinka nunamuna nehugeno, Rebeka'a kavo afunte kofino tinkerireti ti afinaku uramigena kete'na, muse (plis) hugantoanki ti afi namige'na na'neno.
46 løftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil ogsaa give dine Kameler at drikke! Saa drak jeg, og hun gav ogsaa Kamelerne at drikke.
Hugeno kavo'a afuntetira ame huno anteme neramino amanage hu'ne, Tina nenege'na, kemorika'aramina tina afi zamineno huno hige'na, nenogeno kemori nagara ti afizamige'za ne'naze.
47 Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datter af Betuel, Nakors og Milkas Søn! Saa satte jeg Ringen i hendes Næse og Armbaandene paa hendes Arme;
Ana higena nagra anage hu'na antahige'noe, kagra iza mofa mani'nane? Hugeno Nahori nenaro Milka'ma kasentenea mofavre Betueli mofa mani'noe huno higena, agonafi rinia renente'na, asana azantrempi antaninte'noe.
48 og jeg bøjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min Herre Abrahams Gud, som havde ført mig den rigtige Vej, saa jeg: kunde tage min Herres Broderdatter til hans Søn!
Ana hute'na kepri hu'na Ra Anumzamofona mono hunte'noe. Ra Anumzamofo agi ahesga hu'na, kvanimofo Abrahamu Anumzamo'a kva hunantege'na kvani'mofo afu'aganampinti ne'amofo ara kena erifore hu'noe.
49 Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, saa sig mig det, og hvis ikke, saa sig mig det, for at jeg kan have noget at rette mig efter!«
Hagi menima kva'nimofoma antahimisuta, na'ane huna ome asamigahufi nasami fatgo hiho. Hagi anama osanuta nasaminke'na, nagra nentahi'na, nazano hunaku'ma hanua zana ha'neno.
50 Da sagde Laban og Betuel: »Denne Sag kommer fra HERREN, vi kan hverken gøre fra eller til!
Anage hige'ne Lebanike, Betuelikea ana kemofo nona'a anage huke asami'na'e, Ra Anumzamo amanahu'zana higu, tagra mago kea osugahu'e.
51 Der staar Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blive din Herres Søns Hustru, saaledes som HERREN har sagt!«
Rebeka'a ama kavuga mani'neanki, Ra Anumzamo'ma kema hiaza hunka avrenka vugeno, kva kamofo ne'mofo nenaro'za ome hino.
52 Da Abrahams Træl hørte deres Ord, kastede han sig til Jorden for HERREN.
Hagi Abrahamu eri'za ne'mo'ma ana kema nentahino'a, kepri huno mopafi rena reno Ra Anumzamofona muse hunte'ne.
53 Derpaa fremtog Trællen Sølv og Guldsmykker og Klæder og gav Rebekka dem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver.
Abrahamu eri'za ne'mo'a avasese hu'zana silvare'ene, golire tro hu'naza zane, kukenane Rebekana nemino, ana zanke huno mago'a knare'nare zantamina zago'amo mareri'nea zana nesarone, nererane zanami'ne.
54 Saa spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der. Da de var staaet op næste Morgen, sagde han: »Lad mig nu fare til min Herre!«
Ana hutege'za ana eri'za ne'ene agrane e'naza naga'mo'zanena kave'ene tinena nete'za mase'naze. Ko'atige'za o'neti'za nanterampi Abrahamu eri'za ne'mo'a amanage huno zamasmi'ne, Nazeorita natrenke'na ete kvanimo'ma maninerega va'neno.
55 Men Rebekkas Broder og Moder svarede: »Lad dog Pigen blive hos os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller saa, siden kan du drage bort!«
Hianagi nempu'amo'ene nererakea anage hu'na'e, A'o, atrenkeno mago'agna maniteno, 10ni'agna nazana agaterete'na avreta vugahaze.
56 Da sagde han til dem: »Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!«
Hianagi eri'za ne'mo'a huno, Ra Anumzamo naza higeno eri'zanimo'a knare hianki, nazeri onteta natrenke'na ete kvanima mani'nerega va'neno.
57 De svarede; »Lad os kalde paa. Pigen og spørge hende selv!«
Higene, ana mofa'mofo avesi antahigeta kesune,
58 Og de kaldte paa Rebekka og spurgte hende: »Vil du drage med denne Mand?« Hun svarede: »Ja, jeg vil!«
nehu'za Rebekana ke hakeno ege'ne antahige'na'e, Kagra ama ne'enena vugahano? Hazageno ana mofamo'a huno, ozo vugahue.
59 Da tog de Afsked med deres, Søster Rebekka og hendes Amme og med Abrahams Træl og hans Ledsagere;
Anagema hige'za zamagra nezmasaro Rebekama, kegavama hunentea a'ene, Abrahamu eri'za ne'ene, agranema e'naza naga'ene ana makamokizmia huzmante'naze.
60 og de velsignede Rebekka og sagde: »Maatte du, vor Søster, blive til ti Tusind Tusinder, og maatte dit Afkom indtage dine Fjenders Porte!«
Rebekana asomu ke hunente'za amanage hu'naze, Tagri nersaroga, kagripintira tusi'a vahe krerfa fore hugahaze. Hagi kagri kagehe'za zamesi ozmantesaza vahe'mokizmi rankumazmi zamahe'za hanaregahaze.
61 Saa brød Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig paa Kamelerne og fulgte med Manden; og Trællen tog Rebekka og drog bort.
Hagi Rebeka'ene mago'a agri eri'za a'nene kemori agumpi mareri'za, ana ne'mofo amage vu'naze. Higeno Abrahamu eri'za ne'mo'a Rebekana avreno vu'ne.
62 Isak var imidlertid draget til Ørkenen ved Be'er-lahaj-ro'i, og han boede i Sydlandet.
Hagi ana knafina Aisaki'a Ber-lahai-roiti eno, Negev emani'ne.
63 Da han engang ved Aftenstid var gaaet ud paa Marken for at bede, saa han op og fik Øje paa nogle Kameler, der nærmede sig.
Aisaki'a mago kinaga vuno hofage kopi umani'neno agesa antahi antahi nehuno kesga huno keana, kemori'zaga neageno ke'ne.
64 Men da Rebekka saa op og fik Øje paa Isak, lod hun sig glide ned af Kamelen
Rebeka'a kesga huno Aisakina negeno, kemori agumpinti eramino,
65 og spurgte Trællen: »Hvem er den Mand der, som kommer os i Møde paa Marken?« Trællen svarede: »Det er min Herre!« Da tog hun sit Slør og tilhyllede sig.
eri'za nekura amanage hu'ne, Aza amanu nera tavrenakura ne-e? Higeno eri'za ne'mo'a huno, E'i nagri kvani'e, higeno Rebeka'a tavrave erino avugosa refite'ne.
66 Men Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.
Hagi eri'za ne'mo'a hakare zama hu'nea zana Aisakina asami vagare'ne.
67 Da førte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende til Hustru; og han fik hende kær. Saaledes blev Isak trøstet efter sin Moder.
Ana hutegeno Aisaki'a Rebekana avreno nerera Sera seli nompi ome antegeno nenaro'za higeno, avesintene. Aisakina nerera'a fri'nere amena eme arentinti hu'ne.
