1 Mosebog 22
1 Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham paa Prøve og sagde til ham: »Abraham!« Han svarede: »Se, her er jeg!«
Hekah olka a om phoeiah Pathen loh Abraham te a noemcai tih, “Abraham,” a ti nah hatah “Kai ni he ue,” a ti nah.
2 Da sagde han: »Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land og bring ham der som Brændoffer paa et af Bjergene, som jeg vil vise dig!«
Te phoeiah, “Tahae ah na capa, na oingaih cangloeng, na lungnah Isaak te khuen lamtah Moriah khohmuen la namah cet laeh. Te phoeiah nang taengah ka thui bangla, tlang pakhat ah hmueihhlutnah la anih te pahoi nawn,” a ti nah.
3 Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig paa Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.
Te dongah Abraham te mincang ah thoo tih laak te a khih. Amah taengkah cadong panit neh a capa Isaak te a khuen tih hmueihhlutnah thing te a aeh. Te phoeiah thoo tih Pathen loh anih taengah a thuinuet nah hmuen la cet.
4 Da Abraham den tredje Dag saa op, fik han Øje paa Stedet langt borte.
A hnin thum dongah Abraham loh a mik a huel hatah khohla kah hmuen te a hmuh.
5 Saa sagde Abraham til sine Drenge: »Bliv her med Æselet, medens jeg og Drengen vandrer derhen for at tilbede; saa kommer vi tilbage til eder.«
Te dongah Abraham loh cadong rhoi taengah, “Hiah laak neh namah poekah ana om uh dae. Kai neh camoe he kela ka cet rhoi vetih tho ka thueng rhoi phoeiah nangmih taengla ka bal rhoi ni,” a ti nah.
6 Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde det paa sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og saa gik de to sammen.
Te vaengah Abraham loh hmueihhlutnah thing te a loh tih a capa Isaak a koh sak. Te phoeiah a kut dongah hmai neh tumcaca a khuen tih amamih rhoi te hmaih cet rhoi.
7 Da sagde Isak til sin Fader Abraham: »Fader!« Han svarede: »Ja, min Søn!« Da sagde han: »Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?«
Te vaengah Isaak loh a napa Abraham te a voek tih, “A pa,” a ti nah. Te vaengah, “Ka ca kai ka om he,” a ti nah hatah, hmai neh thing om dae hmueihhlutnah ham tu ta he,” a ti nah.
8 Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig Dyret til Brændofferet, min Søn!« Og saa gik de to sammen.
Tedae Abraham loh, “Ka ca hmueihhlutnah ham tu te Pathen amah loh a hmuh bitni,” a ti nah tih amamih rhoi tah hmaih cet rhoi.
9 Da de naaede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til Rette; saa bandt han sin Søn Isak og lagde ham paa Alteret oven paa Brændet.
Te phoeiah Pathen loh anih taengah a uen nah hmuen te a pha rhoi. Te dongah Abraham loh hmueihtuk pahoi a suem tih thing a hong thil phoeiah a capa Isaak te a pin tih hmueihtuk sokah thing so ah a tloeng.
10 Og Abraham greb Kniven og rakte Haanden ud for at slagte sin Søn.
Te phoeiah a capa te ngawn ham Abraham loh a kut a yueng tih tumcaca a yueh.
11 Da raabte HERRENS Engel til ham fra Himmelen: »Abraham, Abraham!« Han svarede: »Se, her er jeg!«
Tedae vaan lamkah BOEIPA puencawn loh anih te a khue tih, “Abraham, Abraham,” a ti nah vaengah “Kai ni he,” a ti nah.
12 Da sagde Engelen: »Ræk ikke din Haand ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!«
Te vaengah, “Kai taeng lamkah na capa na oingaih cangloeng te na hloh pawt dongah na Pathen na rhih tila ka ming coeng. Te dongah camoe soah na kut hlah boel lamtah anih taengah ba khaw saii boeh,” a ti nah.
13 Og da Abraham nu saa op, fik han bag ved sig Øje paa en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Væderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted.
Te dongah Abraham loh a mik a huel hatah a hnukkah kocak khuiah tutal a ki aka man te lawt a hmuh. Te dongah Abraham khaw cet tih tutal te a loh phoeiah a capa yueng ah hmueihhlutnah la a nawn.
14 Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig, eller, som man nu til Dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig.
Te dongah Abraham loh a hmuen ming te, “BOEIPA phoe,” tila a sui. “Tihnin ah BOEIPA loh tlang ah a phoe sak bitni,” a ti rhoe pai.
15 Men HERRENS Engel raabte atter til Abraham fra Himmelen:
Te phoeiah BOEIPA kah puencawn loh Abraham te vaan lamkah a pabae la a khue tih,
16 »Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din Søn, din eneste, for mig,
“Hekah hno na saii vaengah na capa, na oingaih cangloeng te na hloh pawt dongah,
17 saa vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;
nang yoethen khuikah yoethen rhep kan paek tih na tiingan te vaan kah aisi neh tuitunli palang laivin bangla ka pungtai rhoe ka pungtai sak ni. Te vaengah na tiingan loh a thunkha vongka te a pang ni.
18 og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!«
Te phoeiah kai ol te na ngai dongah nang kah tiingan rhang neh diklai namtom boeih loh a yoethen uh ni tila BOEIPA olphong neh kamah loh ka toemngam coeng,” a ti nah.
19 Derpaa vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brød op og tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.
Tedae cadong rhoi taengla Abraham a bal phoeikah aka thoo uh te Beersheba la tun a pawk uh dongah Abraham loh Beersheba ah kho a sak.
20 Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: »Ogsaa Milka har født din Broder Nakor Sønner:
Tahae kah olka a om phoeiah Abraham taengah,” Na manuca Nakhaw ham Milkah loh ca tongpa,
21 Uz, hans førstefødte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,
A caming la Uz tih a mana Buz neh Aram napa Kemuel khaw,
22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;
Kesed khaw, Hazo khaw, Pildash khaw, Jidlap neh Bethuel te khaw a sak van ne,” a ti nah uh tih a thui pah.
23 Betuel avlede Rebekka; disse otte har Milka født Abrahams Broder Nakor,
Te dongah Milkah loh Abraham kah a manuca Nakhaw ham tongpa parhet a sak pah. Rebekah he Bethuel loh a sak.
24 og desuden har hans Medhustru Re'uma født Teba, Gaham, Tahasj og Ma'aka.«
Te phoeiah a yula, a ming ah Reumah loh Tebah, Gaham, Tahash neh Maakah a sak pah bal.
