1 Mosebog 21
1 HERREN saa til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt,
visitavit autem Dominus Sarram sicut promiserat et implevit quae locutus est
2 og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.
concepitque et peperit filium in senectute sua tempore quo praedixerat ei Deus
3 Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;
vocavitque Abraham nomen filii sui quem genuit ei Sarra Isaac
4 og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, saaledes som Gud havde paalagt ham.
et circumcidit eum octavo die sicut praeceperat ei Deus
5 Abraham var 100 Aar gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.
cum centum esset annorum hac quippe aetate patris natus est Isaac
6 Da sagde Sara: »Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig.«
dixitque Sarra risum fecit mihi Deus quicumque audierit conridebit mihi
7 Og hun sagde: »Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!«
rursumque ait quis auditurum crederet Abraham quod Sarra lactaret filium quem peperit ei iam seni
8 Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den Dag Isak blev vænnet fra.
crevit igitur puer et ablactatus est fecitque Abraham grande convivium in die ablactationis eius
9 Men da Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,
cumque vidisset Sarra filium Agar Aegyptiae ludentem dixit ad Abraham
10 sagde hun til Abraham: »Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!«
eice ancillam hanc et filium eius non enim erit heres filius ancillae cum filio meo Isaac
11 Derover blev Abraham saare ilde til Mode for sin Søns Skyld;
dure accepit hoc Abraham pro filio suo
12 men Gud sagde til Abraham: »Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;
cui dixit Deus non tibi videatur asperum super puero et super ancilla tua omnia quae dixerit tibi Sarra audi vocem eius quia in Isaac vocabitur tibi semen
13 men ogsaa Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!«
sed et filium ancillae faciam in gentem magnam quia semen tuum est
14 Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han paa hendes Skulder, hvorpaa han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken,
surrexit itaque Abraham mane et tollens panem et utrem aquae inposuit scapulae eius tradiditque puerum et dimisit eam quae cum abisset errabat in solitudine Bersabee
15 og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene
cumque consumpta esset aqua in utre abiecit puerum subter unam arborum quae ibi erant
16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: »Jeg kan ikke udholde at se Drengen dø!« Og saaledes sad hun, medens Drengen græd højt.
et abiit seditque e regione procul quantum potest arcus iacere dixit enim non videbo morientem puerum et sedens contra levavit vocem suam et flevit
17 Da hørte Gud Drengens Graad, og Guds Engel raabte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: »Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor han ligger;
exaudivit autem Deus vocem pueri vocavitque angelus Domini Agar de caelo dicens quid agis Agar noli timere exaudivit enim Deus vocem pueri de loco in quo est
18 rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Haanden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!«
surge tolle puerum et tene manum illius quia in gentem magnam faciam eum
19 Da aabnede Gud hendes Øjne, saa hun fik Øje paa en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke.
aperuitque oculos eius Deus quae videns puteum aquae abiit et implevit utrem deditque puero bibere
20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte.
et fuit cum eo qui crevit et moratus est in solitudine et factus est iuvenis sagittarius
21 Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.
habitavitque in deserto Pharan et accepit illi mater sua uxorem de terra Aegypti
22 Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: »Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;
eodem tempore dixit Abimelech et Fichol princeps exercitus eius ad Abraham Deus tecum est in universis quae agis
23 tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige saa venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!«
iura ergo per Dominum ne noceas mihi et posteris meis stirpique meae sed iuxta misericordiam quam feci tibi facies mihi et terrae in qua versatus es advena
24 Da svarede Abraham: »Jeg vil sværge!«
dixitque Abraham ego iurabo
25 Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.
et increpavit Abimelech propter puteum aquae quem vi abstulerant servi illius
26 Da svarede Abimelek: »Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!«
respondit Abimelech nescivi quis fecerit hanc rem sed et tu non indicasti mihi et ego non audivi praeter hodie
27 Da tog Abraham Smaakvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpaa sluttede de Pagt med hinanden.
tulit itaque Abraham oves et boves et dedit Abimelech percusseruntque ambo foedus
28 Men Abraham satte syv Lam til Side,
et statuit Abraham septem agnas gregis seorsum
29 og da Abimelek spurgte ham: »Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?«
cui dixit Abimelech quid sibi volunt septem agnae istae quas stare fecisti seorsum
30 svarede han: »Jo, de syv Lam skal du modtage af min Haand til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd.«
at ille septem inquit agnas accipies de manu mea ut sint in testimonium mihi quoniam ego fodi puteum istum
31 Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder;
idcirco vocatus est locus ille Bersabee quia ibi uterque iuraverunt
32 og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Saa brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.
et inierunt foedus pro puteo Iuramenti
33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og paakaldte der HERREN den evige Guds Navn.
surrexit autem Abimelech et Fichol princeps militiae eius reversique sunt in terram Palestinorum Abraham vero plantavit nemus in Bersabee et invocavit ibi nomen Domini Dei aeterni
34 Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.
et fuit colonus terrae Philisthinorum diebus multis
