1 Mosebog 21
1 HERREN saa til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt,
Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, Sarah khaeah caeh moe, a thuih ih lok baktih toengah, Angraeng mah Sarah khaeah sak pae.
2 og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.
Abraham mitong naah Sarah zokpomh moe, Sithaw mah khaeh ih atue phak naah, Abraham han capa maeto a sak pae.
3 Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;
Sarah mah sak pae ih capa to Abraham mah, Issak, tiah ahmin phui.
4 og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, saaledes som Gud havde paalagt ham.
Sithaw mah anih khaeah thuih pae ih lok baktih toengah, ni tazetto akoep naah, Abraham mah a capa Issak ih tangyat hin to aah pae.
5 Abraham var 100 Aar gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.
Abraham loe a capa Issak tapen naah saning cumvaito oh boeh.
6 Da sagde Sara: »Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig.«
Sarah mah, Sithaw mah kai ang pahnuisak boeh, hae lok thaih kaminawk boih, kai hoi nawnto pahnui o tih, tiah thuih.
7 Og hun sagde: »Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!«
To pacoengah, Mi mah maw Abraham khaeah, Sarah mah a caa tahnutui panae tih, tiah thui thai tih? Toe mitong lam ah anih han capa maeto ka sak pae, tiah a thuih.
8 Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den Dag Isak blev vænnet fra.
Nawkta loe qoeng tahang moe, tahnutui amphi boeh; tahnutui toengh na niah Abraham mah kalen parai uumhaih poih to sak pae.
9 Men da Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,
Toe Abraham han capa maeto kasah pae, Izip nongpata Hagar mah pahnui thuih, tito Sarah mah panoek.
10 sagde hun til Abraham: »Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!«
To pongah anih mah Abraham khaeah, Na tamna nongpata hoi a capa hae haek lai ah; tamna nongpata ih capa loe natuek naah doeh ka capa Issak hoi nawnto qawktoep thai mak ai, tiah a naa.
11 Derover blev Abraham saare ilde til Mode for sin Søns Skyld;
Abraham loe a capa ah oh pongah, haek ving to anih han karai parai hmuen ah oh.
12 men Gud sagde til Abraham: »Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;
Toe Sithaw mah, Nawkta hoi na tamna nongpata pongah palungsae hmah; Sarah mah thuih ih lok to tahngai ah; nang ih atii loe Issak khae hoi ni tacawt tih, tiah a naa.
13 men ogsaa Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!«
Na tamna nongpata ih capa doeh, na caa ah oh pongah, anih doeh acaeng maeto ah ka sak han, tiah a naa.
14 Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han paa hendes Skulder, hvorpaa han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken,
Khawnbang khawnthaw ah, Abraham mah takaw hoi moihin tui tabu to lak moe, Hagar to paek; anih ih palaeng ah koeng pae moe, nawkta hoi anih to nawnto haek ving; Hagar loe caeh poe moe, Beersheba praezaek ah amhet khing.
15 og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene
Moihin tui tabu pong ih tui to boeng naah loe, kabuk thing tlim ah nawkta to pasongh.
16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: »Jeg kan ikke udholde at se Drengen dø!« Og saaledes sad hun, medens Drengen græd højt.
To pacoengah kadueh nawkta to hnuk han ka koeh ai, tiah a thuih pongah caeh moe, nawkta hoi kangthla kue pala kahhaih setto kangthla ahmuen maeto ah anghnut pacoengah, tha hoi a qah.
17 Da hørte Gud Drengens Graad, og Guds Engel raabte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: »Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor han ligger;
Nawkta qahhaih lok to Sithaw mah thaih naah, Sithaw ih van kami mah Hagar to van hoiah kawk, anih khaeah, Hagar, tih raihaih maw na tongh? Zii hmah, Sithaw mah angsonghaih ahmuen hoi kaqah nawkta ih lok to thaih boeh.
18 rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Haanden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!«
Angthawk ah, nawkta to pathawk ah loe, na ban ah tapom ah; anih loe kalen parai acaeng ah ka sak han, tiah a naa.
19 Da aabnede Gud hendes Øjne, saa hun fik Øje paa en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke.
Sithaw mah Hagar ih mik to amtuengsak naah, anih mah tuipuek maeto hnuk; a caeh moe, moihin tui tabu koi mongah tui to dok pacoengah, nawkta to tui naeksak.
20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte.
Nawkta loe qoeng tahang, anih loe Sithaw mah oh thuih; praezaek ah khosak moe, kalii kaat kop kami ah angcoeng.
21 Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.
Paran praezaek ah oh naah, amno mah anih hanah Izip tanuh to zu ah lak pae.
22 Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: »Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;
Abimelek hoi angmah ih misatuh angraeng Phikol mah Abraham khaeah, Na sak ih hmuen boih ah Sithaw mah ang oh thuih.
23 tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige saa venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!«
To pongah ka caa nuiah, to tih ai boeh loe ka caa ih caa patoeng nuiah, amsoem ai hmuen to ayae moe, angvin ah na ohhaih prae thungah kai mah kang tahmen baktih toengah, ka nuiah doeh tahmenhaih nam tuengsak toeng hanah; vaihi kai hanah Sithaw ih ahmin hoi lokkamhaih to sah ah, tiah a naa.
24 Da svarede Abraham: »Jeg vil sværge!«
Abraham mah, Lokkamhaih ka sak han hmang, tiah a naa.
25 Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.
To naah Abraham mah Abimelek khaeah, Na tamnanawk mah kai ih tuikhaw ang lomh pae o ving, tiah a naa.
26 Da svarede Abimelek: »Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!«
Toe Abimelek mah, Kai khaeah nang thui ai pongah, mi mah maw to tiah sak, tito ka panoek ai, vaihni ah ni ka thaih vop, tiah a naa.
27 Da tog Abraham Smaakvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpaa sluttede de Pagt med hinanden.
Abraham mah tuu hoi maitawnawk to lak moe, Abimelek hanah paek; to pacoengah nihnik mah lokmaihaih to sak hoi.
28 Men Abraham satte syv Lam til Side,
Abraham mah tuu khongkha thung ih tuu tala sarihto lak.
29 og da Abimelek spurgte ham: »Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?«
To naah Abimelek mah Abraham khaeah, Tipongah tuu tala sarihto na pahoe loe? tiah a naa.
30 svarede han: »Jo, de syv Lam skal du modtage af min Haand til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd.«
Anih mah, Tuikhaw loe kaimah ni takaeh, tiah hnukung ah oh hanah hae tuu tala sarihto hae, ka ban thung hoi la ah, tiah a naa.
31 Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder;
Lokmaihaih a sak hoi pongah, to ahmuen to Beersheba, tiah kawk o.
32 og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Saa brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.
Abimelek hoi angmah ih misatuh angraeng Phikol loe, Beersheba ah misa angdaehhaih sak pacoengah, Philistin prae ah amlaem hoi let.
33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og paakaldte der HERREN den evige Guds Navn.
Abraham mah Beersheba ah thingkung maeto tling moe, to ahmuen hoiah dungzan Angraeng, Sithaw ih ahmin to palawk.
34 Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.
Abraham loe Philistin prae thungah saning kasawk ah khosak.
