< 1 Mosebog 2 >
1 Saaledes fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hær.
Thus were finished the heavens and the earth and all their host.
2 Paa den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde udført, og han hvilede paa den syvende Dag efter det Værk, han havde udført;
Thus God finished, on the seventh day his work which he had made, and rested, on the seventh day, from all his work which he had made.
3 og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi paa den hvilede han efter hele sit Værk, det, Gud havde skabt og udført.
And God blessed the seventh day, and hallowed it, —because therein, rested he from all his work which God, by creating, had made.
4 Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERREN gjorde Jord og Himmel —
These are the geneses of the heavens and the earth when they were created, —in the day when Yahweh God made earth and heavens.
5 dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske paa Jorden, og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde ikke ladet det regne paa Jorden, og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden,
Now, no bush of the field, as yet—was in the earth, and, no herb of the field, as yet had sprung up, —because Yahweh God had not sent rain on the earth, and, man, was there none to till the ground;
6 men en Taage vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade —
but, a vapour, went up from the earth, —and watered all the face of the ground.
7 da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og blæste Livsaande i hans Næsebor, saa at Mennesket blev et levende Væsen.
So then Yahweh God formed man of the dust of the ground, and breathed in his nostrils the breath of life—and man became a living soul.
8 Derpaa plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod Øst, og dem satte han Mennesket, som han havde dannet;
And Yahweh God planted a garden in Eden, on the east, —and put there the man whom he had formed.
9 Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven, og Træet til Kundskab om godt og ondt.
And Yahweh God, caused to spring up, out of the ground, every tree pleasant to the sight and good for food, —and the tree of life, in the midst of the garden, and the tree of the knowledge of good and evil.
10 Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte den sig i fire Hovedstrømme.
Now, a river, was coming forth out of Eden, to water the garden, —and, from thence, it parted, and became four heads,
11 Den ene hedder Pisjon; den løber omkring Landet Havila, hvor der findes Guld
The name of the one, is Pishon, —the same, is that which surroundeth all the land of Havilah, where is gold;
12 og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten.
moreover the gold of that land, is good, —there, is the bdellium, and the beryl stone,
13 Den anden Flod hedder Gihon; den løber omkring Landet Kusj.
And the name of the second river, is Gihon, —the same, is that which surroundeth all the land of Cush,
14 Den tredje Flod hedder Hiddekel; den løber østen om Assyrien. Den fjerde Flod er Frat.
And, the name of the third river, is Hiddekel, the same, is that which goeth in front of Assyria; and the fourth river, is Euphrates.
15 Derpaa tog Gud HERREN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den.
So Yahweh God took the man, —and placed him in the garden of Eden, to till it and to keep it.
16 Men Gud HERREN bød Adam: »Af alle Træer i Haven har du Lov at spise,
And Yahweh God laid command on the man, saying, —Of every tree of the garden, thou mayest eat;
17 kun af Træet til Kundskab om godt og ondt maa du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig dø!«
but of the tree of the knowledge of good and evil, thou shalt not eat of it, —for in the day thou eatest thereof, thou shalt die.
18 Derpaa sagde Gud HERREN: »Det er ikke godt for Mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som passer til ham!«
And Yahweh God said, It is, not good, that the man should remain alone, —I will make for him a helper as his counterpart.
19 Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det skulde være deres Navn.
Now Yahweh God had formed from the ground every living thing of the field and every bird of the heavens, which he brought in unto the man, that he might see what he should call it, —and, whatsoever the man should call it—any living soul, that, should be the name thereof.
20 Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne — men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passede til ham.
So the man gave names to all the tame-beasts, and to the birds of the heavens, and to all the wild-beasts of the field, —but, for man, had there not been found a helper as his counterpart.
21 Saa lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kød i dets Sted;
So Yahweh God caused a deep sleep to fall on the man, and he slept, —and he took one of his ribs, and closed up flesh instead thereof.
22 og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han en Kvinde og førte hende hen til Adam.
And Yahweh God builded the rib which he had taken from the man, into a woman, and brought her in unto the man.
23 Da sagde Adam: »Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!«
And the man said, This, one, now, is bone of my bones, and flesh of my flesh! This, one shall be called Woman, for, out of a man, hath this one been taken.
24 Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver eet Kød.
For this cause, will a man leave his father and his mother, and cleave unto his wife, and they shall become one flesh.
25 Og de var begge nøgne, baade Adam og hans Hustru, men de bluedes ikke.
And they were both of them naked, the man and his wife, —and put not each other to shame.