1 Mosebog 2
1 Saaledes fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hær.
Hiti chun van le leiset chule asunga thil umjouse chu loupi tah a sem chai ahi tai.
2 Paa den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde udført, og han hvilede paa den syvende Dag efter det Værk, han havde udført;
Hichun ni sagi lhin nin Pathen in athilsem chu aboncha achaiyin, hiti chun a thilsem ho jouse akon in ama akicholdo tai.
3 og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi paa den hvilede han efter hele sit Værk, det, Gud havde skabt og udført.
Hiche ni sagi lhinni chu Pathen in phatthei aboh in chule atheng ahi tin aphongdoh tai, ajeh chu athilsem le anatoh jousea kon'a akicholdo ni ahi.
4 Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERREN gjorde Jord og Himmel —
Hiche hi van le leiset ahung kisemdoh a akhanggui hung kipatdoh dan ho chu hiti hi ana hi. Pakai Pathen in leiset le van ahinsem patni chun.
5 dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske paa Jorden, og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde ikke ladet det regne paa Jorden, og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden,
Leiset chunga tollhang a jong hamphung keh doh loulai ahi, ajeh chu Pathen in gotwi leiset chunga ajuhsah loulai ahin chule hia chu koima natong ding umlou lai ana hi.
6 men en Taage vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade —
Ahin leiset'a kon in twimei a hung kaiyin chule leichung jouse chu twiyin achapnou vin ahi.
7 da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og blæste Livsaande i hans Næsebor, saa at Mennesket blev et levende Væsen.
Chuin Pakai Pathen in leichunga kon in vutvai achun mihem asemin, chule a nahhom'a hinna hu alhakhum a ahile mihem chu hinna nei ahung hitai.
8 Derpaa plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod Øst, og dem satte han Mennesket, som han havde dannet;
Chuphat in Pathen injong niso lama Eden hon aphut dohin hiche achun asem sa mihem chu akoi tai.
9 Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven, og Træet til Kundskab om godt og ondt.
Chuin Pakai Pathen in leichung a kon in vetnom nom umle neh ding thingga namkim akedoh sah in ahi, chule honlai lung'a chun hinna thingphung jong chule ase le apha hetna thing-phung jong akesah in ahi.
10 Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte den sig i fire Hovedstrømme.
Hiche Eden hon'a kon chun honlei chapnou jing ding in vadung along in, vadung chu vadung li in ahung long khen'in vadung li asohdoh e.
11 Den ene hedder Pisjon; den løber omkring Landet Havila, hvor der findes Guld
Vadung khatna chu ahile Pishon ahin, hiche chu sana kimuna vadung ahin Havilah gam pumpia long kimvel ahi.
12 og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten.
Hiche gam'a sana kimu ho chu ahoi thei lheh in a namtwi jah nom umtah chule song namtwi jong akimui.
13 Den anden Flod hedder Gihon; den løber omkring Landet Kusj.
Vadung ni lhinna chu amin Gihon ahin, hiche vadung chu Cush gam pumpia long kimvel ahi.
14 Den tredje Flod hedder Hiddekel; den løber østen om Assyrien. Den fjerde Flod er Frat.
Vadung thum lhinna chu ahile Haddekel ahin, hiche vadung hin sah solam gam'a Asshur gam pumpia long ahin, chule vadung li lhinna chu Euphrates ahi.
15 Derpaa tog Gud HERREN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den.
Chuin Pakai Pathen in amisem dohpa chu Eden hon sunga apuilut in hiche hon'a natong ding le avetup ding in apansah tai.
16 Men Gud HERREN bød Adam: »Af alle Træer i Haven har du Lov at spise,
Ahin Pathen in mipa koma athupeh chu, “Nang man hiche honsunga theiga ho khu nadei dei naneh thei cheh ahi.
17 kun af Træet til Kundskab om godt og ondt maa du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig dø!«
Hinlah nangman hon lailung'a ase le apha hetna theiga vang naneh lou beh ding, hichu naneh nini, na thitei tei ding,’’ ahi.
18 Derpaa sagde Gud HERREN: »Det er ikke godt for Mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som passer til ham!«
Chujong le Pakai Pathen in aseiye, “Mihempa achanga a-umhi apha poi hijeh chun keiman a umkhom pi ding khat sempeh ing kate,’’ ati.
19 Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det skulde være deres Navn.
Chuin Pakai Pathen in leivui chu leingan a sosah in chu in leichunga ganhing namkim asem in chule vacha ho chung lam'a alensah in chuin hiche ho jouse hi amin ipi pi asah em tin mihempa kom'a ahinpui khom in hiche a mihem pan amin vo najouse chu tuni geia amin a pangden ahi tai.
20 Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne — men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passede til ham.
Hiti chun mihempa in ganhing namkim chu aminvo cheh in chunga lengthei vachate ahin, chule loujaova sahang jouse jong aminvo soh keiyin ahin mihempa kithopi ding akimu doh hih laiye.
21 Saa lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kød i dets Sted;
Hijeh chun Pakai Pathen in mihempa chu a imut-mil sah in a imut-mil kah chun Pathen in anahgu khat aladoh in anung chu aphe in atom jol peh in ahi.
22 og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han en Kvinde og førte hende hen til Adam.
Chuin Pakai Pathen in Adam nahgu a lah doh'a kon chun numei khat asemdoh in amanu chu Adam kom'a ahin puilut in ahi.
23 Da sagde Adam: »Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!«
Hichun mihempan aseiye, “Amanu hi keima gu akon'a kisemdoh ahin, chule aphevou jang jong keima phevou ahin, amanu hi tu apat'a numei kiti ding ahi, ajeh chu amanu hi pasal'a kona kiladoh ahi,” ati.
24 Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver eet Kød.
Hijeh a chu pasal in anu le apa a dalhah a aji numei'a beh ding chule amani chu tipum khat kiti lhon ding ahiye.
25 Og de var begge nøgne, baade Adam og hans Hustru, men de bluedes ikke.
Ahin hichepet chun pasalpa ahin numeinu ahin ani gel lhon a sagoh keuva um lhon ahin, ahi vang'in jachat na anei lhon pon ahi.
