1 Mosebog 19
1 De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas Port, og da han fik Øje paa dem, stod han op og gik dem i Møde, bøjede sig til Jorden
Hlaem pakhat vaengah puencawn rhoi loh Sodom a pha rhoi. Te vaengah Lot te Sodom vongka ah ngol. Lot loh a hmuh vaengah amih rhoi doe ham thoo tih a mikhmai neh lai la bakop thuk.
2 og sagde: »Kære Herrer, tag dog ind og overnat i eders Træls Hus og tvæt eders Fødder; i Morgen tidlig kan I drage videre!« Men de sagde: »Nej, vi vil overnatte paa Gaden.«
Te phoeiah, “Ka boei aw, na sal im la ha phael mai dae ne. Rhaeh lamtah na kho sil rhoi dae. Na thoo vetih na longpuei ah na cet dam bitni,” a ti nah. Tedae, “Pawh, toltung ah ka rhaeh rhoi bitni,” a ti rhoi.
3 Da nødte han dem stærkt, og de tog ind i hans Hus; derpaa tilberedte han dem et Maaltid og bagte usyrede Kager, og de spiste.
Tedae amih rhoi te tlal a hloep dongah anih taengla hoii uh tih a im ah kun uh. Amih rhoi ham buhkoknah a saii vaengah vaidamding te a kaeng pah tih a caak uh.
4 Men endnu før de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, baade gamle og unge, alle uden Undtagelse,
Tedae a yalh uh hlan ah khopuei hlang Sodom rhoek ca neh camoe patong la pilnam boeih loh a dik a noi duela im a vael uh.
5 og de raabte til Lot: »Hvor er de Mænd, der kom til dig i Nat? Kom herud med dem, for at vi kan stille vor Lyst paa dem!«
Te phoeiah Lot te a khue uh tih, “Khoyin ah nang taengla aka lo hlang rhoi te ta? Amih rhoi te ka ming uh van ham kaimih taengla han khuen,” a ti nauh.
6 Da gik Lot ud til dem i Porten, men Døren lukkede han efter sig.
Tedae Lot te thohka la cet tih a hnukkah thohkhaih te a khaih.
7 Og han sagde: »Gør dog ikke noget ondt, mine Brødre!
Te phoeiah, “Ka manuca rhoek thaehuet uh boel mai.
8 Se, jeg har to Døtre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg bringe ud til eder, og med dem kan I gøre, hvad I lyster; men disse Mænd maa I ikke gøre noget, siden de nu engang er kommet ind under mit Tags Skygge!«
Ka taengah canu panit om pueng he, te rhoi loh tongpa a ming rhoi moenih. Amih rhoi te nangmih taengla kang khuen pawn eh. Te vaengah amih rhoi te na mik loh then a ti bangla saii uh. Tedae hekah hlang rhoi taengah tah hno saii uh boeh. Ka tungpum hlipkhup la ha kun dongah he,” a ti nah.
9 Men de sagde: »Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle værre med ham end med dem!« Og de trængte ind paa Manden, paa Lot, og nærmede sig Døren for at sprænge den.
Tedae, “Thoeih lah,” a ti uh. Te phoeiah, “Bakuep hamla hlang pakhat te halo tih lai a tloek tarha aya? Amih rhoi lakah namah te kan talh uh ve ne,” a ti uh. Te vaengah hlang te khaw, Lot te khaw khak a aep uh tih thohkhaih te boh ham thoeih uh.
10 Da rakte Mændene Haanden ud og trak Lot ind til sig og lukkede Døren;
Te vaengah im khuikah hlang rhoi loh kut a yueng uh tih Lot te amih taeng lamkah im khuila a doek rhoi phoeiah thohkhaih te tlup a khaih rhoi.
11 men Mændene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, baade store og smaa, saa de forgæves søgte at finde Porten.
Te vaengah im thohka kah hlang rhoek te tanoe kangham due mikdael neh a ngawn tih thohka hmuh ham khaw khobing uh.
12 Derpaa sagde Mændene til Lot: »Hvem der ellers hører dig til her, dine Svigersønner, dine Sønner og Døtre, alle, som hører dig til i Byen, maa du føre bort fra dette Sted;
Te phoeiah hlang rhoi loh Lot taengah, “Nang taengah ulae aka om pueng? Na cava neh na capa rhoek khaw, na canu rhoek neh khopuei khuikah namah hut boeih te he hmuen lamkah khuen laeh.
13 thi vi staar i Begreb med at ødelægge Stedet her, fordi Skriget over dem er blevet saa stort for HERREN, at HERREN har sendt os for at ødelægge dem.«
BOEIPA mikhmuh ah amih kah pangngawlnah loh rhoeng coeng tih hekah hmuen he phae ham BOEIPA loh kaimih n'tueih dongah khopuei he ka phae rhoi pawn ni,” a ti rhoi.
14 Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersønner, der skulde ægte hans Døtre: »Staa op, gaa bort herfra, thi HERREN vil ødelægge Byen!« Men hans Svigersønner troede, at han drev Spøg med dem.
Te dongah Lot te cet tih a canu rhoek kah a loh a cava rhoek taengah a thui pah vaengah, “Khopuei he BOEIPA loh a phae dongah hekah hmuen lamkah thoo uh lamtah cet uh laeh,” a ti nah. Tedae a cava rhoek kah mikhmuh ah nueihbu bangla a om pah.
15 Da Morgenen saa gryede, skyndede Englene paa Lot og sagde: »Tag din Hustru og dine to Døtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeskyld!«
Tedae mincang a pha vaengah puencawn rhoi loh Lot te a tanolh rhoi tih, “Thoo lamtah na yuu khaw, na canu aka om rhoi he khuen laeh. Khopuei kathaesainah dongah na khoengvoep ve,” a ti nah.
16 Og da han tøvede, greb Mændene ham, hans Hustru og hans to Døtre ved Haanden, thi HERREN vilde skaane ham, og de førte ham bort og bragte ham i Sikkerhed uden for Byen.
Te vaengah uelh tih hlang rhoek te amah kut, a yuu kut neh a canu rhoi kah kut khaw a hlaengtang uh. BOEIPA kah thinphatnah he anih soah a om dongah anih te a khuen tih khopuei vongvoel ah duem uh.
17 Og idet de førte dem uden for Byen, sagde de: »Det gælder dit Liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skal omkomme!«
Amih te poeng la a khuen neh amih taengah, “Na hinglu te yong puei laeh. Na hnuk paelki boeh. Vannaem takuem ah pai boeh, tlang la yong laeh, na khoengvoep ve,” a ti nah.
18 Men Lot sagde til dem: »Ak nej, Herre!
Tedae Lot loh amih rhoi taengah, “Pawh ka Boeipa bet ca mah.
19 Din Træl har jo fundet Naade for dine Øjne, og du har vist mig stor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke naa op i Bjergene og undfly Ulykken; den indhenter mig saa jeg mister Livet.
Na sal he na mikhmuh ah mikdaithen ka dang tih na sitlohnah te na rhoengsak dongah ka hinglu hing sak ham kai taengah nan saii coeng. Tedae kai he tlang daengla yong ham tah ka coeng oeh pawh. Yoethae loh kai m'puei vetih ka duek ve.
20 Se, den By der er nær nok til at jeg kan flygte derhen; den betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit Liv er frelst!«
Tahae ah ke kah khopuei la rhaelrham ham yoei ta ke. Te dongah anih ke yiit cakhaw pahoi ka yong mai eh. Anih te ka hinglu aka hing sak ham yiit pawt maco?,” a ti nah.
21 Da svarede han: »Ogsaa i det Stykke har jeg bønhørt dig; jeg vil ikke ødelægge den By, du nævner;
Te dongah anih te, “Hekah olka ham khaw na mikhmuhah kan paek vetih na thui khopuei te ka palet mahpawh.
22 men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gøre, før du naar derhen!« Derfor kaldte man Byen Zoar.
A loe la yong pahoi laeh, ke la na pawk hil pakhat khaw saii ham ka coeng thai moenih,” a ti nah. Te dongah khopuei ming khaw Zoar a sui.
23 Da Solen steg op over Landet og Lot var naaet til Zoar,
Lot loh Zoar a pha vaengah khomik loh khohmuen ah thoeng coeng.
24 lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN, fra Himmelen;
Te vaengah BOEIPA loh BOEIPA taengkah kat hmai te Sodom neh Gomorrah ah vaan lamkah a tlan sak.
25 og han ødelagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Byernes Indbyggere og Landets Afgrøde.
Te dongah tekah khopuei rhoek neh vannaem boeih khaw, khopuei kah khosa kho boeih neh diklai toian khaw a palet.
26 Men hans Hustru, som gik efter ham, saa sig tilbage og blev til en Saltstøtte.
Tedae Lot yuu loh a hnuk a paelki dongah lungkaeh tung la poeh.
27 Næste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havde staaet hos HERREN,
Abraham tah mincang ah BOEIPA mikhmuh kah a pai nah hmuen la pahoi hlah uh.
28 og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen, saa han Røg stige til Vejrs fra Landet som Røgen fra en Smelteovn.
Sodom neh Gomorrah ben kah, vannaem khohmuen phai boeih te a dan thuk vaengah hmailing hmaikhu bangla diklai hmaikhu a thoeng te lawt a hmuh.
29 Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og førte Lot ud af Ødelæggelsen, som han lod komme over de Byer, Lot boede i.
Tedae Pathen loh vannaem kah khopuei a phae vaengah Pathen loh Abraham te a poek. Te dongah Lot te a paletnah khui lamloh a khuen. Te phoeiah Lot loh kho a sak nah khopuei te a palet.
30 Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine Døtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule med sine to Døtre.
Te dongah Lot te Zoar lamkah nong tih tlang ah kho a sak. Te vaengah a canu panit te khaw amah taengah om. Zoar ah khosak ham a rhih dongah a canu rhoi khaw lungko khuiah om uh.
31 Da sagde den ældste til den yngste: »Vor Fader er gammel, og der findes ingen Mænd her i Landet, som kunde komme til os paa vanlig Vis.
Te vaengah a caming loh canoi la, “A pa he patong coeng tih diklai pum kah khosing la mamih rhoi taengah aka kun ham hlang khaw diklai ah om voelpawh.
32 Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham for at faa Afkom ved vor Fader!«
Halo, a pa ke misurtui tul sih lamtah a taengah yalh sih. Te phoeiah a pa neh tiingan hing sak sih,” a ti nah.
33 De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den ældste lagde sig hos sin Fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.
Te dongah a napa te amah tekah khoyin ah misurtui a tul rhoi. Te vaengah a caming kun tih a napa taengah yalh dae me vaengah yalh tih me vaengah a thoh khaw ming pawh.
34 Næste Dag sagde den ældste til den yngste: »Jeg laa i Gaar Nat hos min Fader; nu vil vi ogsaa give ham Vin at drikke i Nat, og gaa du saa ind og læg dig hos ham, for at vi kan faa Afkom ved vor Fader!«
Tekah a vuen ah khaw caming loh canoi taengah, “Hlaemyin ah a pa taengla ka yalh coeng. Tihnin hlaem ah misurtui tul bal sih. Paan lamtah a taengah yalh van. A pa neh tiingan khaw hing sak sih,” a ti nah.
35 Saa gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.
Amah tekah hlaem ah khaw a napa te misurtui koep a tul rhoi tih canoi loh a kun thil. A taengah yalh dae me vaengah yalh tih me vaengah a thoh khaw ming pawh.
36 Saaledes blev begge Lots Døtre frugtsommelige ved deres Fader;
Te dongah Lot canu rhoi te a napa loh a vawn sak.
37 og den ældste fødte en Søn, som hun kaldte Moab; han er Moabs Stamfader den Dag i Dag.
Te phoeiah caming loh capa a cun tih a ming te Moab a sui dongah tihnin due Moab rhoek kah a napa la om.
38 Ligesaa fødte den yngste en Søn, som hun kaldte Ben-Ammi; han er Ammoniternes Stamfader den Dag i Dag.
Canoi long khaw capa a cun van tih a ming te Benammi a sui dongah tihnin due Ammon ca rhoek kah a napa la om.
