< 1 Mosebog 18 >

1 Siden aabenbarede HERREN sig for ham ved Mamres Lund, engang han sad i Teltdøren paa den hedeste Tid af Dagen.
Pǝrwǝrdigar Mamrǝdiki dubzarliⱪning yenida Ibraⱨimƣa kɵründi; bu kün ǝng issiƣan waⱪit bolup, u ɵz qedirining ixikidǝ olturatti.
2 Da han saa op, fik han Øje paa tre Mænd, der stod foran ham. Saa snart han fik Øje paa dem, løb han dem i Møde fra Teltdøren, bøjede sig til Jorden
U bexini kɵtürüp nǝzǝr seliwidi, mana uning udulida üq kixi ɵrǝ turatti. Ularni kɵrüp u qedirining ixikidin ⱪopup, ularning aldiƣa yügürüp berip, yǝrgǝ tǝgküdǝk tǝzim ⱪilip:
3 og sagde: »Herre, hvis jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa gaa ikke din Træl forbi!
— i Rǝbbim, ǝgǝr peⱪir nǝzǝrliridǝ iltipat tapⱪan bolsam, ɵtünimǝnki, ⱪullirining yenidin ɵtüp kǝtmigǝyla;
4 Lad der blive hentet lidt Vand, saa I kan tvætte eders Fødder og hvile ud under Træet.
azƣina su kǝltürülsun, silǝr putliringlarni yuyup dǝrǝhning tegidǝ aram eliwelinglar.
5 Saa vil jeg bringe et Stykke Brød, for at I kan styrke eder; siden kan I drage videre — da eders Vej nu engang har ført eder forbi eders Træl!« De svarede: »Gør, som du siger!«
Silǝr ɵz ⱪulunglarning yenidin ɵtkǝnikǝnsilǝr, mǝn bir qixlǝm nan elip qiⱪay, silǝr ⱨarduⱪunglarni qiⱪirip, andin ɵtüp kǝtkǝysilǝr, dedi. Ular jawab berip: — Eytⱪiningdǝk ⱪilƣin, dewidi,
6 Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: »Tag hurtigt tre Maal fint Mel, ælt det og bag Kager deraf!«
Ibraⱨim qediriƣa Saraⱨning ⱪexiƣa yügürüp kirip, uningƣa: — Üq das esil undin tez hemir yuƣurup toⱪaq ǝtkin, — dedi.
7 Saa ilede han ud til Kvæget, tog en fin og lækker Kalv og gav den til Svenden, og han tilberedte den i Hast.
Andin Ibraⱨim kala padisiƣa yügürüp berip, yumran obdan bir mozayni tallap, qakiriƣa tapxurdi; u buni tezla tǝyyar ⱪildi.
8 Derpaa tog han Surmælk og Sødmælk og den tilberedte Kalv, satte det for dem og gik dem til Haande under Træet, og de spiste.
Andin Ibraⱨim seriⱪ may, süt wǝ tǝyyarlatⱪan mozayni elip kelip, ularning aldiƣa tutup, ɵzi dǝrǝhning tegidǝ ularning aldida ɵrǝ turdi; ular ulardin yedi. Ular uningdin: ayaling Saraⱨ nǝdǝ, dǝp soriwidi, u jawab berip: — Mana, qedirda, dedi.
9 Da sagde de til ham: »Hvor er din Hustru Sara?« Han svarede: »Inde i Teltet!«
10 Saa sagde han: »Næste Aar ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og saa har din Hustru Sara en Søn!« Men Sara lyttede i Teltdøren bag ved dem;
Birsi: — Mǝn kelǝr yili muxu waⱪitta ⱪexingƣa jǝzmǝn ⱪaytip kelimǝn, wǝ mana u waⱪitta ayaling Saraⱨning bir oƣli bolidu, — dedi. Saraⱨ bolsa uning kǝynidiki qedirning ixikidǝ turup, bularni anglawatatti.
11 og da Abraham og Sara var gamle og højt oppe i Aarene, og det ikke mere gik Sara paa Kvinders Vis,
Ibraⱨim bilǝn Saraⱨ ikkisi yaxinip, ⱪerip ⱪalƣanidi; Saraⱨta ayal kixilǝrdǝ bolidiƣan adǝt kɵrüx tohtap ⱪalƣanidi.
12 lo hun ved sig selv og tænkte: »Skulde jeg virkelig føle Attraa, nu jeg er affældig, og min Herre er gammel?«
Xunga Saraⱨ ɵz iqidǝ külüp: — Mǝn xunqǝ ⱪerip kǝtkǝn tursam, rasttinla lǝzzǝt kɵrǝlǝrmǝnmu? Erimmu ⱪerip kǝtkǝn tursa? — dǝp hiyal ⱪildi.
13 Da sagde HERREN til Abraham: »Hvorfor ler Sara og tænker: Skulde jeg virkelig føde en Søn, nu jeg er gammel?
Pǝrwǝrdigar Ibraⱨimƣa: — Saraⱨning: «Mǝn ⱪerip kǝtkǝn tursam, rasttinla bala tuƣarmǝnmu?» dǝp külgini nemisi?
14 Skulde noget være umuligt for Herren? Næste Aar ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og saa har Sara en Søn!«
Pǝrwǝrdigarƣa mumkin bolmaydiƣan tilsimat ix barmu? Bekitkǝn waⱪitta, yǝni kelǝr yili dǝl bu qaƣda ⱪaytip kelimǝn wǝ u waⱪitta Saraⱨning bir oƣli bolidu, — dedi.
15 Men Sara nægtede og sagde: »Jeg lo ikke!« Thi hun frygtede. Men han sagde: »Jo, du lo!«
Əmma Saraⱨ ⱪorⱪup ketip: — Külmidim, dǝp inkar ⱪildi. Lekin U: — Yaⱪ, sǝn küldüng, — dedi.
16 Saa brød Mændene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik med for at følge dem paa Vej.
Andin bu zatlar u yǝrdin ⱪopup, Sodom tǝrǝpkǝ nǝzirini aƣdurdi. Ibraⱨimmu ularni uzitip, ular bilǝn billǝ mangdi.
17 Men HERREN sagde ved sig selv: »Skulde jeg vel dølge for Abraham, hvad jeg har i Sinde at gøre,
Pǝrwǝrdigar: — Mǝn ⱪilidiƣan iximni Ibraⱨimdin yoxursam bolamdu?
18 da Abraham dog skal blive til et stort og mægtigt Folk, og alle Jordens Folk skal velsignes i ham?
Qünki Ibraⱨimdin uluƣ wǝ küqlük bir ǝl qiⱪidu wǝ xuningdǝk yǝr yüzidiki barliⱪ ǝl-millǝtlǝr u arⱪiliⱪ bǝht-bǝrikǝtkǝ muyǝssǝr bolidiƣan tursa?
19 Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal paalægge sine Børn og sine Efterkommere at vogte paa HERRENS Vej ved at øve Retfærdighed og Ret, for at HERREN kan give Abraham alt, hvad han har forjættet ham.«
Qünki Mǝn uni bilip talliƣanmǝn; u qoⱪum ɵz balilirini wǝ uning ɵyidikilǝrni ɵzigǝ ǝgǝxtürüp, ularƣa Pǝrwǝrdigarning yolini tutup, ⱨǝⱪⱪaniyliⱪni wǝ adalǝtni yürgüzüxni ɵgitidu. Buning bilǝn Mǝnki Pǝrwǝrdigar Ibraⱨim toƣruluⱪ ⱪilƣan wǝdǝmni ǝmǝlgǝ axurimǝn, — dedi.
20 Da sagde HERREN: »Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres Synd er saare svar.
Andin Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dedi: — «Sodom wǝ Gomorra toƣruluⱪ kɵtürülgǝn dad-pǝryad naⱨayiti küqlük, ularning gunaⱨi intayin eƣir bolƣini üqün,
21 Derfor vil jeg stige ned og se, om de virkelig har handlet saa galt, som det lyder til efter Skriget over dem, der har naaet mig — derom vil jeg have Vished!«
Mǝn ⱨazirla qüximǝn, ⱪilmixliri rasttinla xu dad-pǝryadlardin Manga mǝlum bolƣandǝk xunqǝ rǝzilmu, bilip baⱪay; unqǝ rǝzil bolmiƣandimu, Mǝn uni bilixim kerǝk».
22 Da vendte Mændene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men HERREN blev staaende foran Abraham.
Xuning bilǝn bu kixilǝr u yǝrdin ⱪozƣilip, Sodom tǝrǝpkǝ yol aldi. Lekin Ibraⱨim yǝnila Pǝrwǝrdigarning aldida ɵrǝ turatti.
23 Og Abraham traadte nærmere og sagde: »Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med gudløse?
Ibraⱨim yeⱪin berip: — Sǝn rasttinla ⱨǝⱪⱪaniylarni rǝzillǝr bilǝn ⱪoxup ⱨalak ⱪilamsǝn?
24 Maaske findes der halvtredsindstyve retfærdige i Byen; vil du da virkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de halvtredsindstyve retfærdiges Skyld, som findes derinde.
Xǝⱨǝrdǝ ǝllik ⱨǝⱪⱪaniy kixi bar boluxi mumkin; Sǝn rasttinla xu jayni ⱨalak ⱪilamsǝn, ǝllik ⱨǝⱪⱪaniy kixi üqün u jayni kǝqürüm ⱪilmamsǝn?
25 Det være langt fra dig at handle saaledes: at ihjelslaa retfærdige sammen med gudløse, saa de retfærdige faar samme Skæbne som de gudløse — det være langt fra dig! Skulde den, der dømmer hele Jorden, ikke selv øve Ret?«
Yaⱪ, yaⱪ. Bu ix Sǝndin neri bolƣay! Ⱨǝⱪⱪaniylarni rǝzillǝrgǝ ⱪoxup ɵltürüp, ⱨǝⱪⱪaniylarƣa rǝzillǝrgǝ ohxax muamilǝ ⱪilix Sǝndin neri bolƣay! Pütkül jaⱨanning soraⱪqisi adalǝt yürgüzmǝmdu? — dedi.
26 Da sagde HERREN: »Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!«
Pǝrwǝrdigar jawab berip: — Əgǝr Mǝn Sodom xǝⱨiridǝ ǝllik ⱨǝⱪⱪaniyni tapsam, ular üqün pütkül jayni ayap ⱪalimǝn, — dedi.
27 Men Abraham tog igen til Orde: »Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre, skønt jeg kun er Støv og Aske!
Andin Ibraⱨim jawab berip: — Mana mǝn pǝⱪǝt topa bilǝn küldin ibarǝt bolsammu, mǝn Igǝm bilǝn sɵzlǝxkili yǝnǝ petinalidim.
28 Maaske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfærdige — vil du da ødelægge hele Byen for fems Skyld?« Han svarede: »Jeg vil ikke ødelægge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den.«
Mubada xu ǝllik ⱨǝⱪⱪaniydin bǝx kixi kǝm bolsa, Sǝn bu bǝx kixining kǝm bolƣini üqün pütkül xǝⱨǝrni yoⱪitamsǝn? — dedi. U: — Əgǝr Mǝn xu yǝrdǝ ⱪiriⱪ bǝxni tapsammu, uni yoⱪatmaymǝn, dedi.
29 Men han blev ved at tale til ham: »Maaske findes der fyrretyve i den!« Han svarede: »For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det være.«
Ibraⱨim Uningƣa sɵzini dawam ⱪilip: — Xu yǝrdǝ ⱪiriⱪ kixila tepilixi mumkin, dewidi, [Pǝrwǝrdigar]: — Bu ⱪiriⱪi üqün uni yoⱪatmaymǝn, — dedi.
30 Men han sagde: »Min Herre maa ikke blive vred, men lad mig tale: Maaske findes der tredive i den!« Han svarede: »Jeg skal ikke gøre det, hvis jeg finder tredive i den.«
U yǝnǝ sɵz ⱪilip: I Igǝm, hapa bolmiƣaysǝn, mǝn yǝnǝ sɵz ⱪilay. Xu yǝrdǝ ottuzi tepilixi mumkin? — dedi. U: — Əgǝr Mǝn u yǝrdǝ ottuzni tapsammu, yoⱪatmaymǝn, — dedi.
31 Men han sagde: »Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre: Maaske findes de tyve i den!« Han svarede: »For de tyves Skyld vil jeg lade være at ødelægge den.«
U yǝnǝ sɵz ⱪilip: — Mana ǝmdi mǝn Igǝm bilǝn sɵzlǝxkili jür’ǝt ⱪildim; xu yǝrdǝ yigirmisi tepilixi mumkin, — dedi. Pǝrwǝrdigar sɵz ⱪilip: bu yigirmisi üqün u yǝrni yoⱪatmaymǝn, — dedi.
32 Men han sagde: »Min Herre maa ikke blive vred, men lad mig kun tale denne ene Gang endnu; maaske findes der ti i den!« Han svarede: »For de tis Skyld vil jeg lade være at ødelægge den.«
U sɵzlǝp: — I Igǝm, hapa bolmiƣay, mǝn pǝⱪǝt muxu bir ⱪetimla sɵz ⱪilay! Xu yǝrdǝ oni tepilixi mumkin, dewidi, u jawab berip: — Mǝn oni üqün uni yoⱪatmaymǝn, — dedi.
33 Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham vendte tilbage til sin Bolig.
Pǝrwǝrdigar Ibraⱨim bilǝn sɵzlixip bolƣandin keyin kǝtti; Ibraⱨimmu ɵz jayiƣa ⱪaytip kǝtti.

< 1 Mosebog 18 >