1 Mosebog 18
1 Siden aabenbarede HERREN sig for ham ved Mamres Lund, engang han sad i Teltdøren paa den hedeste Tid af Dagen.
I KEA ae la o Iehova e ia ma na laau oka o Mamere: a noho iho la ia ma ka puka o ka halelewa, i ka manawa i wela mai ai ka la.
2 Da han saa op, fik han Øje paa tre Mænd, der stod foran ham. Saa snart han fik Øje paa dem, løb han dem i Møde fra Teltdøren, bøjede sig til Jorden
Alawa ae la kona mau maka iluna, ike ae la, aia hoi, ku mai la na kanaka ekolu imua ona: a i kona ike ana aku, holo aku la ia mai ka puka o ka halelewa aku e halawai me lakou, a kulou iho la ia ma ka honua.
3 og sagde: »Herre, hvis jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa gaa ikke din Træl forbi!
I aku la ia, E kuu haku, ina i loaa ia'u ke alohaia imua o kou mau maka, ke noi aku nei au ia oe, mai hele wale aku oe mai kau kauwa aku.
4 Lad der blive hentet lidt Vand, saa I kan tvætte eders Fødder og hvile ud under Træet.
Ke noi aku nei au, i laweia mai kekahi wai iki e holoi i ko oukou mau wawae, a e hoomaha iho oukou malalo o ka laau.
5 Saa vil jeg bringe et Stykke Brød, for at I kan styrke eder; siden kan I drage videre — da eders Vej nu engang har ført eder forbi eders Træl!« De svarede: »Gør, som du siger!«
E lawe mai no hoi au i wahi berena, a e hooluolu iho i ko oukou naau; a mahope iho oukou e hele aku ai; no ka mea, nolaila ko oukou hele ana mai i ko oukou kauwa, I mai la lakou. Me kau i olelo mai ai, pela oe e hana'i.
6 Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: »Tag hurtigt tre Maal fint Mel, ælt det og bag Kager deraf!«
Wikiwiki ae la o Aberahama i ka hele iloko o ka halelewa io Sara la, i aku la, E hoomakaukau koke oe i ekolu sato palaoa wali; e hookawili a e pulehu i papaberena.
7 Saa ilede han ud til Kvæget, tog en fin og lækker Kalv og gav den til Svenden, og han tilberedte den i Hast.
Holo aku la o Aberahama i ka ohana bipi, lalau aku la i ka bipikeiki opiopio momona, haawi aku la i kekahi keiki, a wikiwiki iho la ia e kalua.
8 Derpaa tog han Surmælk og Sødmælk og den tilberedte Kalv, satte det for dem og gik dem til Haande under Træet, og de spiste.
Lalau aku ia i wahi bata a me ka waiu, a me ka bipikeiki ana i kalua ai, a kau aku la imua o lakou: a ku aku la ia ma o lakou la malalo o ka laau; a ai iho la lakou.
9 Da sagde de til ham: »Hvor er din Hustru Sara?« Han svarede: »Inde i Teltet!«
Ninau mai la lakou ia ia, Auhea kau wahine, o Sara? I aku la ia, aia no iloko o ka halelewa.
10 Saa sagde han: »Næste Aar ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og saa har din Hustru Sara en Søn!« Men Sara lyttede i Teltdøren bag ved dem;
Alaila, i mai la kela, Ho oiaio, e hoi hou mai ana au i keia manawa o kela makahiki, aia hoi, e loaa uanei ia Sara he keikikane. A lohe ae la o Sara ma ka puka o ka halelewa ma kona kua.
11 og da Abraham og Sara var gamle og højt oppe i Aarene, og det ikke mere gik Sara paa Kvinders Vis,
A o Aberahama laua o Sara, ua kahiko no laua, he nui ko laua mau la; a ua pau ia Sara ka mea a na wahine.
12 lo hun ved sig selv og tænkte: »Skulde jeg virkelig føle Attraa, nu jeg er affældig, og min Herre er gammel?«
Nolaila, akaaka iho la o Sara iloko iho ona, i iho la, E olioli no anei au mahope o kuu wa luwahine, a ua elemakule hoi kuu haku?
13 Da sagde HERREN til Abraham: »Hvorfor ler Sara og tænker: Skulde jeg virkelig føde en Søn, nu jeg er gammel?
Ninau mai la o Iehova ia Aberahama, No ko aha la i akaaka ai o Sara, i ka i ana, He oiaio anei, o hanau no wau i keiki i kuu wa luwahine?
14 Skulde noget være umuligt for Herren? Næste Aar ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og saa har Sara en Søn!«
E hakalia anei kekahi mea ia Iehova? I ka wa i oleloia'i e hoi hou mai ana au i ou la, i keia manawa o kela makahiki, a e loaa ia Sara he keikikane.
15 Men Sara nægtede og sagde: »Jeg lo ikke!« Thi hun frygtede. Men han sagde: »Jo, du lo!«
Alaila hoole aku la o Sara, i aku la, Aole au i akaaka; no ka mea, makau iho la ia. I mai la kela, Aole, ua akaaka no oe.
16 Saa brød Mændene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik med for at følge dem paa Vej.
Ku ae la ua mau kanaka la, nana aku la ma Sodoma; a hele pu o Aberahama me lakou e hookuu aku ia lakou.
17 Men HERREN sagde ved sig selv: »Skulde jeg vel dølge for Abraham, hvad jeg har i Sinde at gøre,
I ae la o Iehova, E huna anei au ia Aberahama i ka'u mea e hana nei?
18 da Abraham dog skal blive til et stort og mægtigt Folk, og alle Jordens Folk skal velsignes i ham?
No ka mea, e lilo io no auanei o Aberahama i lahuikanaka nui a ikaika hoi, a e pomaikai hoi na lahuikanaka a pau o ka honua ia ia.
19 Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal paalægge sine Børn og sine Efterkommere at vogte paa HERRENS Vej ved at øve Retfærdighed og Ret, for at HERREN kan give Abraham alt, hvad han har forjættet ham.«
No ka mea, ke ike nei au ia ia, e kauoha aku no ia i kana poe keiki a me kona mau ohua mahope ona, i malama mai ai lakou i ka aoao o Iehova, a e hana lakou ma ka pono a me ka pololei; i hooili aku ai o Iehova maluna o Aberahama i ka mea ana i olelo ai nona.
20 Da sagde HERREN: »Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres Synd er saare svar.
Olelo mai la o Iehova, Ua nui loa ka leo no Sodoma a me Gomora, ua kaumaha no hoi ko lakou hewa;
21 Derfor vil jeg stige ned og se, om de virkelig har handlet saa galt, som det lyder til efter Skriget over dem, der har naaet mig — derom vil jeg have Vished!«
E iho ana au ilaila e ike, i like paha ka lakou hana ana me ka leo no ia wahi i hiki mai ai io'u nei; a i ole paha, o ike auanei hoi au.
22 Da vendte Mændene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men HERREN blev staaende foran Abraham.
Huli ae la ua mau kanaka la i na maka o laua mailaila aku, a hele aku la i Sodoma: aka, ku iho la o Aberahama imua o Iehova.
23 Og Abraham traadte nærmere og sagde: »Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med gudløse?
Neenee aku la o Aberahama a kokoke, i aku la, E luku pu anei oe i ka poe pono me ka poe hewa?
24 Maaske findes der halvtredsindstyve retfærdige i Byen; vil du da virkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de halvtredsindstyve retfærdiges Skyld, som findes derinde.
Ina paha he kanalima na kanaka pono maloko o ua kulanakauhale la, e luku anei oe ia wahi, aole no o malama ia wahi no ka poe pono he kanalima maloko?
25 Det være langt fra dig at handle saaledes: at ihjelslaa retfærdige sammen med gudløse, saa de retfærdige faar samme Skæbne som de gudløse — det være langt fra dig! Skulde den, der dømmer hele Jorden, ikke selv øve Ret?«
Aole loa oe e hana pela, ke pepehi pu i ka poe pono me ka poe hewa: i like pu ai ka poe pono me ka poe hewa, aole loa oe pela: aole anei o hana pono ka lunakanawai o ka honua a pau?
26 Da sagde HERREN: »Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!«
I mai la o Iehova, Ina loaa ia'u ma Sodoma na kanaka pono he kanalima maloko o ke kulanakauhale, alaila au e malama ai ia wahi a pau no lakou.
27 Men Abraham tog igen til Orde: »Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre, skønt jeg kun er Støv og Aske!
Olelo aku la o Aberahama, i aku la, Eia hoi, ua hoomaka no wau e olelo aku i ka Haku, owau he lepo wale no, a me ka lehu:
28 Maaske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfærdige — vil du da ødelægge hele Byen for fems Skyld?« Han svarede: »Jeg vil ikke ødelægge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den.«
A i emi mai na mea elima o ka poe pono he kanalima; e luku anei oe ia kulanakauhale a pau no ia mau mea elima? I mai ia kela, A i loaa ia'u ilaila he kanaha a me kumamalima, aole au e luku aku.
29 Men han blev ved at tale til ham: »Maaske findes der fyrretyve i den!« Han svarede: »For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det være.«
Olelo hou aku la oia ia ia, i aku la, Ina paha he kanaha ka poe i loaa ilaila? i mai la kela, Aole au o hana aku ia mea, ke kanaha lakou.
30 Men han sagde: »Min Herre maa ikke blive vred, men lad mig tale: Maaske findes der tredive i den!« Han svarede: »Jeg skal ikke gøre det, hvis jeg finder tredive i den.«
I aku la hoi oia, Ea, a i huhu ole mai ka Haku, e olelo aku no au: Ina paha he kanakolu ka poe i loaa ilaila? I mai la kela, Aole au e hana ia mea, ke loaa ia'u he kanakolu ilaila.
31 Men han sagde: »Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre: Maaske findes de tyve i den!« Han svarede: »For de tyves Skyld vil jeg lade være at ødelægge den.«
I aku la oia, Aia hoi, na hoomaka iho nei au e olelo aku i ka Haku: Ina paha ho iwakalua ka poe i loaa ilaila? I mai la kola, aole au o luku aku, ko iwakalua lakou.
32 Men han sagde: »Min Herre maa ikke blive vred, men lad mig kun tale denne ene Gang endnu; maaske findes der ti i den!« Han svarede: »For de tis Skyld vil jeg lade være at ødelægge den.«
I aku la hoi oia, A i ole e huhu mai ka Haku, a hookahi wale no a'u olelo e koe: Ina paha he umi ka poe i loaa ilaila? I mai la kela, Aole au e luku aku, ke umi lakou.
33 Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham vendte tilbage til sin Bolig.
A pau ae la ka Iehova kamailio ana mo Aberahama, hele aku la o Iehova; a hoi hou mai la o Aberahama i kona wahi.
