1 Mosebog 17
1 Da Abram var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, aabenbarede HERREN sig for ham og sagde til ham: »Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Aasyn og vær ustraffelig,
Abram toⱪsan toⱪⱪuz yaxⱪa kirgǝndǝ, Pǝrwǝrdigar Abramƣa kɵrünüp uningƣa: — Mǝn Ⱪadir Tǝngridurmǝn. Sǝn Mening aldimda mengip, kamil bolƣin.
2 saa vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!«
Mǝn Ɵzüm bilǝn sening arangda ǝⱨdǝmni bekitip, seni intayin zor kɵpǝytimǝn, — dedi.
3 Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud sagde til ham:
Abram ɵzini taxlap yüzini yǝrgǝ yeⱪip yatti; Huda uning bilǝn yǝnǝ sɵzlixip mundaⱪ dedi: —
4 »Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk;
Ɵzümgǝ kǝlsǝm, mana, Mening ǝⱨdǝm sǝn bilǝn tüzülgǝndur: — Sǝn nurƣun ǝl-millǝtlǝrning atisi bolisǝn.
5 derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk.
Xuning üqün sening isming buningdin keyin Abram atalmaydu, bǝlki isming Ibraⱨim bolidu; qünki Mǝn seni nurƣun ǝl-millǝtlǝrning atisi ⱪildim.
6 Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig.
Mǝn seni intayin zor kɵpǝytimǝn; xuning bilǝn sǝndin kɵp ǝl-ⱪowmlarni pǝyda ⱪilimǝn, puxtungdin padixaⱨlar qiⱪidu.
7 Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;
Mǝn sǝn wǝ sǝndin keyinki nǝslingning Hudasi bolux üqün Ɵzüm sǝn wǝ sǝndin keyinki nǝslingning arisida ǝbǝdiy ǝⱨdǝ süpitidǝ bu ǝⱨdǝmni tiklǝymǝn;
8 og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!«
Mǝn sanga wǝ sǝndin keyinki nǝslinggǝ sǝn ⱨazir musapir bolup turƣan bu zeminni, yǝni pütkül Ⱪanaan zeminini ǝbǝdiy bir mülük süpitidǝ ata ⱪilimǝn; wǝ Mǝn ularning Hudasi bolimǝn, — dedi.
9 Derpaa sagde Gud til Abraham: »Men du paa din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;
Andin Huda Ibraⱨimƣa yǝnǝ: — Sǝn ɵzüng Mening ǝⱨdǝmni tutⱪin, ɵzüng wǝ sǝndin keyinki nǝslingmu ǝwladtin-ǝwladⱪa buni tutuxi kerǝk.
10 og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.
Mǝn sǝn bilǝn wǝ sǝndin keyinki nǝsling bilǝn tüzgǝn, silǝrning tutuxunglar kerǝk bolƣan ǝⱨdǝm xuki, aranglardiki ⱨǝrbir ǝrkǝk hǝtnǝ ⱪilinsun.
11 I skal omskæres paa eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;
Xuning bilǝn silǝr hǝtnilikinglarni kesiwetixinglar kerǝk; bu Mǝn bilǝn silǝrning aranglardiki ǝⱨdining bǝlgisi bolidu.
12 otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, baade de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;
Barliⱪ ǝwladliringlar, nǝsildin-nǝsilgǝ aranglarda, mǝyli ɵydǝ tuƣulƣanlar bolsun, yaki ǝwladinglardin bolmay yatlardin pulƣa setiwelinƣanlar bolsun, ⱨǝmmǝ ǝrkǝk sǝkkiz künlük bolƣanda hǝtnǝ ⱪilinsun.
13 omskæres skal baade dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt paa eders Legeme skal være en evig Pagt!
Ɵyüngdǝ tuƣulƣanlar bilǝn pulungƣa setiwalƣanlarning ⱨǝmmisi hǝtnǝ ⱪilinixi kerǝk. Xundaⱪ ⱪilƣanda, Mening ǝⱨdǝm tǝnliringlarda ornap, ǝbǝdiy bir ǝⱨdǝ bolidu.
14 Men de uomskaarne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres paa Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!«
Lekin hǝtniliki turup, tehi hǝtnǝ ⱪilinmiƣan ⱨǝrbir ǝrkǝk Mening ǝⱨdǝmni buzƣan ⱨesablinip, üzüp taxlinidu, — dedi.
15 Endvidere sagde Gud til Abraham: »Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara;
Huda Ibraⱨimƣa yǝnǝ sɵz ⱪilip: — Ayaling Sarayni ǝmdi Saray dǝp atimiƣin, bǝlki ismi Saraⱨ bolsun.
16 jeg vil velsigne hende og give dig en Søn ogsaa ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!«
Mǝn uningƣa bǝht-bǝrikǝt berip, uningdinmu sanga bir oƣul berimǝn. Mǝn dǝrwǝⱪǝ uni bǝrikǝtlǝymǝn; xuning bilǝn u ǝl-millǝtlǝrning anisi bolidu; hǝlⱪlǝrning padixaⱨlirimu uningdin qiⱪidu, — dedi.
17 Da faldt Abraham paa sit Ansigt og lo, idet han tænkte: »Kan en hundredaarig faa Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve Aar føde en Søn?«
Ibraⱨim [yǝnǝ] ɵzini yǝrgǝ etip düm yetip külüp kǝtti wǝ kɵnglidǝ: «Yüz yaxⱪa kirgǝn adǝmmu baliliⱪ bolalarmu? Toⱪsan yaxⱪa kirgǝn Saraⱨmu bala tuƣarmu?!», — dedi.
18 Abraham sagde derfor til Gud: »Maatte dog Ismael leve for dit Aasyn!«
Ibraⱨim Hudaƣa: — Aⱨ, Ismail aldingda yaxisa idi! dedi.
19 Men Gud sagde: »Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!
Huda uningƣa: — Yaⱪ, ayaling Saraⱨ jǝzmǝn sanga bir oƣul tuƣup beridu. Sǝn uningƣa «Isⱨaⱪ» dǝp at ⱪoyƣin. Mǝn uning bilǝn ɵz ǝⱨdǝmni tüzimǝn; bu uningdin keyin kelidiƣan nǝsli bilǝn baƣliƣan ǝbǝdiy bir ǝⱨdǝ süpitidǝ bolidu.
20 Men hvad Ismael angaar, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.
Ismailƣa kǝlsǝk, uning toƣrisidiki duayingni anglidim. Mana, Mǝn uni bǝrikǝtlǝp, nǝslini kɵpǝytip, intayin zor awutimǝn. Uning puxtidin on ikki ǝmir qiⱪidu; Mǝn uni uluƣ bir hǝlⱪ ⱪilimǝn.
21 Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et Aar ved denne Tid.«
Biraⱪ ǝⱨdǝmni bolsa Mǝn kelǝr yili dǝl muxu waⱪitta Saraⱨ sanga tuƣup beridiƣan oƣul — Isⱨaⱪ bilǝn tüzimǝn, — dedi.
22 Saa hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.
Huda Ibraⱨim bilǝn sɵzlixip bolup, uning yenidin yuⱪiriƣa qiⱪip kǝtti.
23 Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selv samme Dag deres Forhud, saaledes som Gud havde paalagt ham.
Xuning bilǝn xu künila Ibraⱨim ɵz oƣli Ismailni, ɵz ɵyidǝ tuƣulƣanlar wǝ pulƣa setiwalƣanlarning ⱨǝmmisini, yǝni uning ɵyidiki barliⱪ ǝrkǝklǝrni elip, Huda uningƣa eytⱪandǝk ularning hǝtnilikini kesip hǝtnǝ ⱪildi.
24 Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud;
Ibraⱨimning hǝtniliki kesilip, hǝtnǝ ⱪilinƣanda, toⱪsan toⱪⱪuz yaxⱪa kirgǝnidi.
25 og hans Søn Ismael var tretten Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud.
Uning oƣli Ismailning hǝtniliki kesilip, hǝtnǝ ⱪilinƣanda, on üq yaxta idi.
26 Selv samme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskaaret;
Ibraⱨim bilǝn uning oƣli Ismail dǝl xu künning ɵzidǝ hǝtnǝ ⱪilindi wǝ xundaⱪla uning ɵyidiki ⱨǝmmǝ ǝr kixilǝr, mǝyli ɵyidǝ tuƣulƣan bolsun yaki yattin pulƣa setiwelinƣanlar bolsun, ⱨǝmmisi uning bilǝn billǝ hǝtnǝ ⱪilindi.
27 og alle Mænd i hans Hus, baade de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskaaret tillige med ham.
