< 1 Mosebog 17 >
1 Da Abram var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, aabenbarede HERREN sig for ham og sagde til ham: »Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Aasyn og vær ustraffelig,
Cuando Abram tenía noventa y nueve años, el Señor vino a él y le dijo: Yo soy Dios, Gobernante de todos; anda en mis caminos y sé recto en todas las cosas,
2 saa vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!«
Y haré un acuerdo entre tú y yo, y tu descendencia se incrementará grandemente.
3 Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud sagde til ham:
Y Abram se postró rostro en tierra, y él Señor Dios siguió hablando con él, y dijo:
4 »Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk;
En cuanto a mí, mi acuerdo está hecho contigo, y tú serás el padre de las naciones sin fin.
5 derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk.
Ya no te llamarás Abram, sino Abraham, porque yo te he puesto por padre de muchas naciones.
6 Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig.
Te haré muy fértil, para que las naciones salgan de ti y los reyes sean tus descendientes.
7 Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;
Y haré entre ustedes y yo y tu descendencia después de ti por todas las generaciones, un acuerdo eterno para ser un Dios para ti y para tu descendencia después de ti.
8 og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!«
Y a ti y a tu descendencia después de ti, daré a la tierra en que vives, toda la tierra de Canaán por herencia eterna; y seré su Dios.
9 Derpaa sagde Gud til Abraham: »Men du paa din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;
Y Dios dijo a Abraham: De parte de ti, guardarás la alianza, tú y tu simiente después de ti por todas las generaciones.
10 og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.
Y este es el acuerdo que guardarás conmigo, tú y tu simiente después de ti: todo varón de entre ustedes será sometido a la circuncisión.
11 I skal omskæres paa eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;
En la carne de tus partes privadas deben circuncidarse, como una señal del pacto entre tú y yo.
12 otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, baade de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;
Cada varón entre ustedes, de una generación a otra, se someterá a la circuncisión cuando tenga ocho días, con cada criado cuyo nacimiento tenga lugar en su casa, o por quien le dio dinero a alguien de otro país, y no de tu semilla.
13 omskæres skal baade dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt paa eders Legeme skal være en evig Pagt!
El que nace en tu casa, y el que se hizo tuyo por precio, todos serán sometidos a la circuncisión; para que mi pacto pueda ser marcado en tu carne, un acuerdo para todos los tiempos.
14 Men de uomskaarne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres paa Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!«
Y cualquier varón que no se someta a la circuncisión será cortado de su pueblo; mi pacto ha sido quebrantado por él.
15 Endvidere sagde Gud til Abraham: »Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara;
Y dijo Dios: En cuanto a Sarai, tu mujer, desde ahora su nombre no será Sarai, sino Sara.
16 jeg vil velsigne hende og give dig en Søn ogsaa ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!«
Y yo la bendeciré, y tendrás un hijo por ella; de cierto la bendeciré sobre ella, y será madre de naciones; reyes de pueblos será su descendencia.
17 Da faldt Abraham paa sit Ansigt og lo, idet han tænkte: »Kan en hundredaarig faa Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve Aar føde en Søn?«
Entonces Abraham se postró rostro en tierra, y riendo, dijo en su corazón: ¿Puede un varón de cien años tener un hijo? ¿Sara, a los noventa años, dará a luz?
18 Abraham sagde derfor til Gud: »Maatte dog Ismael leve for dit Aasyn!«
Y Abraham le dijo a Dios: ¡Si tan solo la vida de Ismael fuera tu cuidado!
19 Men Gud sagde: »Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!
Y Dios dijo: No es así; pero Sara, tu mujer, tendrá un hijo, y le pondrás el nombre de Isaac, y yo haré mi pacto con él para siempre y con su simiente después de él.
20 Men hvad Ismael angaar, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.
En cuanto a Ismael, he escuchado tu oración: en verdad le he dado mi bendición y le haré fértil y le daré gran fruto; él será el padre de doce jefes, y yo haré de él una gran nación.
21 Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et Aar ved denne Tid.«
Pero mi pacto será con Isaac, a quien Sara dará a luz un año a partir de este momento.
22 Saa hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.
Y dicho estas palabras, Dios se fue de Abraham.
23 Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selv samme Dag deres Forhud, saaledes som Gud havde paalagt ham.
Y tomó Abraham a su hijo Ismael, y a todos los que nacieron en su casa, y a todos sus siervos que él había hecho por precio, todos los varones de su casa, y en aquel mismo día les dio la circuncisión en la carne de sus partes privadas como Dios le había dicho.
24 Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud;
Abraham tenía noventa y nueve años cuando se sometió a la circuncisión.
25 og hans Søn Ismael var tretten Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud.
E Ismael, su hijo, tenía trece años cuando fue sometido a la circuncisión.
26 Selv samme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskaaret;
Abraham e Ismael, su hijo, se sometieron a la circuncisión en ese mismo día.
27 og alle Mænd i hans Hus, baade de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskaaret tillige med ham.
Y todos los hombres de su casa, los que habían nacido en la casa, y los que había recibido por dinero de los hombres de otras tierras, pasaron por la circuncisión con él.