1 Mosebog 17

1 Da Abram var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, aabenbarede HERREN sig for ham og sagde til ham: »Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Aasyn og vær ustraffelig,

Abramu'a 99ni'a zagegafu higeno, Ra Anumzamo'a agrite efore huno amanage huno asami'ne, Nagra Hihamu'ane Anumzamo'na kagrira negasmue. Nagri namagenentanku fatgo kavu'kava hunka manio.

2 saa vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!«

Hanki Nagri huvempa keni'amo'a amu'nonti'afi me'nena, Nagra kagripinti vahera zamazeri hakare hugahue.

3 Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud sagde til ham:

Abramu'a avugosaregati mopafi mase'negeno, Anumzamo'a mago'ene amanage huno asami'ne,

4 »Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk;

Nagra kagrane huhagerafi huvempa ke huankino, hakare'a kokantega vahera kagripinti fore hu'za ku'ma ante'za mani avitesnagenka, kagra nafazami'za hugahane.

5 derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk.

Hagi Abramuge hu'za mago'enena kagia ohegahaze. Menina Abrahamuge hu'za hugahaze. Na'ankure kagra hakare'a veamokizmi nafazamiza hugahane.

6 Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig.

Nagra kazeri ra hanena kagripinti hakare'a kokankoka vahera fore nehanageno, kini vahe'enena fore hugahaze.

7 Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;

Hanki'na Nagra amunonti'afi huhagerafi huvempage huankino, ama ana mevava huvempa ke'mo'a, kagrite'ene kagripinti'ma fore hanaza vahete'ene henkama fore hunante anante hu'za vanaza vahete'enena meno nevanige'na Nagra kagri Anumza mani'nena, kagripinti'ma fore hu anante ante'ma hu'za vanaza vahe'mokizmi Anumza manigahue.

8 og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!«

Kagri'ene, kagehe'ine, henkama fore hanamokizmine kragama emanina Kenani mopa tamivaneroe. Ana mopamo'a tamagriza seno mevava nehina, Nagra zamagri Anumza manigahue.

9 Derpaa sagde Gud til Abraham: »Men du paa din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;

Hagi Anumzamo'a mago'ene amanage huno Abrahamuna asami'ne, Kagrane mofavrezaga ka'ane, kase anante anante hanamozanena huvempa keni'a amage anteho.

10 og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.

Nagranema huhagerafi'nonku amanahu hugahaze, ne' mofavretmia mika zamagozamofo amega anoma'a taga hutregahaze. Henkama fore hu' anante anante'ma hu'za vanaza vahe'mo'zanena ana zanke hugahaze.

11 I skal omskæres paa eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;

Abrahamuga, Nagrane huhagerafi'noa zamofo avame'zama mesiana, kagozamofo amega noma'a taga hutro.

12 otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, baade de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;

Hagi maka ne' mofavre'ma kasentesamokizmia 8ti zage gnare, knane knanena henkama fore hanaza mofavre'mokizmi zamufga taga hugahaze. Nonka'afima eri'za vahe'mo'ma kasentesia vahe'pinti'ene zagoreti'ma mizasesana vahe'ma aruregati e'nesia vahe'enena zamufa taga huzmantegahaze.

13 omskæres skal baade dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt paa eders Legeme skal være en evig Pagt!

Kagri nompima mani'ne'za kasentenesa vahepi, zagoreti miza hu'nenaza vahe'mo'zanena, zamagoza anoma'a taga hugahaze. E'inama hanaza zamo'a Nagranema huhagerafi'noa zamofo avame'za zamagri zamufgarera mevava hugahie.

14 Men de uomskaarne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres paa Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!«

Hagi agoza anoma taga osanimo'a, Nagranema huhagerafi'noa kea ruhantaginigu, agrira naga'afintira avre atregahaze.

15 Endvidere sagde Gud til Abraham: »Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara;

Hanki Anumzamo'a amanage huno Abrahamuna asami'ne, kotera negnarona Sarai'e hu'nane. Hagi menina kasefa agi'a Sera'e hunka hugahane.

16 jeg vil velsigne hende og give dig en Søn ogsaa ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!«

Nagra Serana asomu huntesugeno, agra mofavre eri fore hunegamina, asomu huntanena hakare vahe'mokizmi antazmiza nehanigeno, agripinti kini vahera fore hugahaze.

17 Da faldt Abraham paa sit Ansigt og lo, idet han tænkte: »Kan en hundredaarig faa Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve Aar føde en Søn?«

Abrahamu'a rena reno kepri huno agu'afina kizanereno anage hu'ne, Nagra 100'a zagegafu hugeno Sera'a 90'a zagegafu higeta, ko' ozafa tavava re'noanki, inankna huta mofavre kasentenaku nehukeno nehie?

18 Abraham sagde derfor til Gud: »Maatte dog Ismael leve for dit Aasyn!«

Abrahamu'a amanage huno Anumzamofo kenona hu'ne, knare Ismaeli'a kavure mani'neno asomura erigahie!

19 Men Gud sagde: »Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!

Hianagi Anumzamo'a amanage hu'ne, A'o tamage huno negnaro Sera'a mofavre kasentesigenka, agi'a Aisaki'e hunka antegahane. Nagra agrane huvempa hanugeno ana huvempa kemo'a agrite'ene, agripinti'ma henkama fore hu anante anante'ma hanaza vahete'ene mevava huno vugahie.

20 Men hvad Ismael angaar, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.

Ismaeli kazigagu'ma nantahima kanana, hago antahuanki'na Nagra asomu huntesugeno, agripintira rama'a vahe fore hu'za manigahaze. Ana nehanageno 12fu'a kva vahe'mokizmi nezmafaza hugahie. Nagra agehemokizmia zamazeri hankavetisuge'za hanvenentake vahe manigahaze.

21 Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et Aar ved denne Tid.«

Hianagi Nagra hu hagerafi huvempa ke'ni'a, Sera'ma kasentesia mofavre Aisakinte eri hanavetigahue. Ama ana knare anaga'a kafufi kasentegahie.

22 Saa hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.

Anumzamo'a anage huno Abrahamu asmiteno, atreno vu'ne.

23 Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selv samme Dag deres Forhud, saaledes som Gud havde paalagt ham.

Abrahamu'a Ismaeline, eri'za vahe'amokizmine zamazerino zamagoza anona taga huvagare zamante'ne. Agranema manine'za kasezmante'naza eri'za vahe'ane, ru mopareti miza se'nea vahe'ane miko zamagoza anona taga huzmante'ne. Anumzamo'ma asmi'nea kante anteno ana zupage'za taga hu'ne.

24 Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud;

Abrahamu'a 99ni'a zagegafu manino ozafa reteno, avufga taga hu'ne.

25 og hans Søn Ismael var tretten Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud.

Hanki Ismaeli'a 13ni'a zagegafu huno nehazave seno manigeno avufga taga hu'ne.

26 Selv samme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskaaret;

E'i ana zupage Abrahamune, Ismaelikizni zanavufga taga huzanante'ne.

27 og alle Mænd i hans Hus, baade de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskaaret tillige med ham.

Miko eri'za vahe'ane, mofavrezimine agrane nemaniza kasente'nazampi, arurega vahe zagoreti miza sezmante'nea vahe'ene ana mika zamagoza anona taga hu'naze.