1 Mosebog 17

1 Da Abram var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, aabenbarede HERREN sig for ham og sagde til ham: »Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Aasyn og vær ustraffelig,

I KE kanaiwakumamaiwa o na makahiki o Aberama, ikea mai la o Iehova e Aberama, i mai la ia ia, Owau no ke Akua mana; e hele oe imua o ko'u alo, a e hemolele oe.

2 saa vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!«

A e hoopaa auanei au i kau berita mawaena o'u a ou; a e hoomahuahua aku au ia oe a nui loa.

3 Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud sagde til ham:

Moe iho la o Aberama ilalo kona alo: a kamailio mai la ke Akua me ia, i mai la,

4 »Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk;

Owau no, ea, aia hoi me oe ka'u berita, a e lilo auanei oe i kupuna no na lahuikanaka he nui loa.

5 derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk.

Aole oe e hea hou ia, o Aberama, aka, o Aberahama kou inoa: no ka mea, ua hoolilo aku no au ia oe i kupuna no na lahuikanaka he nui loa.

6 Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig.

A e hoolilo no wau ia oe i mea hoohua nui loa, e hoopuka auanei au i na lahuikanaka mailoko aku ou, a e puka mai no hoi na alii nui mailoko aku ou.

7 Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;

A e hoopaa no hoi au i ka'u berita mawaena o'u a ou, a me kau poe mamo mahope ou ma na hanauna o lakou, i berita mau loa, i Akua no au nou, a no kau poe mamo mahope ou.

8 og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!«

A e haawi aku no au i ka aina au e noho malihini nei, i ka aina a pau o Kanaana, nou, a no kau poe mamo mahope ou, i wahi e noho mau ai: a owau hoi ko lakou Akua.

9 Derpaa sagde Gud til Abraham: »Men du paa din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;

Olelo mai la ke Akua ia Aberahama, Nolaila, e malama oe i ka'u berita, o oe a me kau poe mamo mahope ou, ma na hanauna o lakou.

10 og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.

Eia ka'u berita e malama ai oukou mawaena o'u a o oukou, a me kau poe mamo mahope ou; E okipoepoeia na keikikane a pau o oukou.

11 I skal omskæres paa eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;

E okipoepoe oukou i ka io o ko oukou omaka; o ka hoailona ia o ka berita mawaena o'u a o oukou.

12 otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, baade de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;

I ka poawalu o kona ola ana, e okipoepoeia na keikikane a pau o na hanauna o oukou; o ka mea i hanau ma kou wahi, a me ka mea i kuaiia i ke kala na ke kanaka e mai, ka mea aole nau i hua mai.

13 omskæres skal baade dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt paa eders Legeme skal være en evig Pagt!

O ka mea i hanau ma kou wahi, a me ka mea i kuaiia i kou kala, he pono no e okipoepoeia oia: a e pili auanei ka'u berita ma ko oukou io i berita mau loa.

14 Men de uomskaarne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres paa Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!«

A o ke keikikane okipoepoe ole ia, ke okipoepoe ole ia ka io o kona omaka, e hookiia'ku ia kanaka mai kona hanauna aku; ua haihai oia i ka'u berita.

15 Endvidere sagde Gud til Abraham: »Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara;

Olelo mai la ke Akua ia Aberahama, A o Sarai o kau wahine, aole oe e kahea hou aku i kona inoa, o Sarai, e kapaia oia, o Sara.

16 jeg vil velsigne hende og give dig en Søn ogsaa ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!«

E hoopomaikai aku hoi au ia ia, a e haawi aku hoi au ia oe, i keikikane nana mai: oia, e hoopomaikai no au la ia, nana mai na lahuikanaka; a nana mai no hoi na alii o kanaka.

17 Da faldt Abraham paa sit Ansigt og lo, idet han tænkte: »Kan en hundredaarig faa Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve Aar føde en Søn?«

Alaila, moe iho la o Aberahama ilalo kona maka, akaaka iho la, a i iho la iloko o kona naau, E hanauia anei ke keiki na ka mea nona na makahiki he haneri? E hanau mai no anei o Sara, nona na makahiki he kanaiwa?

18 Abraham sagde derfor til Gud: »Maatte dog Ismael leve for dit Aasyn!«

I aku la o Aberahama i ke Akua, Ina no o Isemaela e ola imua ou!

19 Men Gud sagde: »Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!

I mai la ke Akua, He oiaio, na Sara e hanau ke keikikane nau, a e kapa aku oe i kona inoa o Isaaka: a e hoopaa auanei au i ka'u berita me ia, a me kana poe mamo mahope ona, i berita mau loa.

20 Men hvad Ismael angaar, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.

A o Isemaela, ua hoolohe hoi au ia oe nona: Aia hoi, na hoopomaikai no au ia ia, a e hoohua auanei au i na keiki nana, a e hoomahuahua no hoi au ia ia; e hanau nana na alii he umikumamalua, a e hoolilo hoi au ia ia i Iahuikanaka nui.

21 Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et Aar ved denne Tid.«

Aka, e hoopaa auanei au i kuu berita ia Isaaka, i ka mea a Sara e hanau mai ai nau, i keia manawa o kela makahiki aku.

22 Saa hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.

A oki iho la kana kamailio ana me ia, hoi aku la ke Akua iluna mai o Aberahama aku.

23 Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selv samme Dag deres Forhud, saaledes som Gud havde paalagt ham.

Lalau aku la o Aberahama i kana keiki ia Isemaela, a me na mea a pau i hanau ma kona hale, a me na mea a pau i kuaiia i kana kala, i na kane a pau o ko Aberahama mau ohua; a okipoepoe iho la i ka io o ko lakou omaka ia la hookahi no, e like me, ka ke Akua i olelo mai ai ia ia.

24 Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud;

He kanaiwa na makahiki a me kumamaiwa o ko Aberahama ola ana, ia ia i okipoepoeia'i ma ka io o kona omaka.

25 og hans Søn Ismael var tretten Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud.

He umikumamakolu na makahiki o Isemaela, ia ia i okipoepoeia'i ma ka io o kona omaka.

26 Selv samme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskaaret;

Ia la hookahi no, i okipoepoeia'i o Aberahama, a me kana keiki o Isemaela.

27 og alle Mænd i hans Hus, baade de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskaaret tillige med ham.

Ua okipoepoe pu ia me ia na kanaka a pau o kona mau ohua, i hanau ma kona hale, a i kuaiia i kona kala na ke kanaka e mai.