1 Mosebog 17

1 Da Abram var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, aabenbarede HERREN sig for ham og sagde til ham: »Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Aasyn og vær ustraffelig,

And Abram is a son of ninety and nine years, and Jehovah appeareth unto Abram, and saith unto him, 'I [am] God Almighty, walk habitually before Me, and be thou perfect;

2 saa vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!«

and I give My covenant between Me and thee, and multiply thee very exceedingly.'

3 Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud sagde til ham:

And Abram falleth upon his face, and God speaketh with him, saying,

4 »Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk;

'I — lo, My covenant [is] with thee, and thou hast become father of a multitude of nations;

5 derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk.

and thy name is no more called Abram, but thy name hath been Abraham, for father of a multitude of nations have I made thee;

6 Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig.

and I have made thee exceeding fruitful, and made thee become nations, and kings go out from thee.

7 Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;

'And I have established My covenant between Me and thee, and thy seed after thee, to their generations, for a covenant age-during, to become God to thee, and to thy seed after thee;

8 og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!«

and I have given to thee, and to thy seed after thee, the land of thy sojournings, the whole land of Canaan, for a possession age-during, and I have become their God.'

9 Derpaa sagde Gud til Abraham: »Men du paa din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;

And God saith unto Abraham, 'And thou dost keep My covenant, thou and thy seed after thee, to their generations;

10 og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.

this [is] My covenant which ye keep between Me and you, and thy seed after thee: Every male of you [is] to be circumcised;

11 I skal omskæres paa eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;

and ye have circumcised the flesh of your foreskin, and it hath become a token of a covenant between Me and you.

12 otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, baade de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;

'And a son of eight days is circumcised by you; every male to your generations, born in the house, or bought with money from any son of a stranger, who is not of thy seed;

13 omskæres skal baade dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt paa eders Legeme skal være en evig Pagt!

he is certainly circumcised who [is] born in thine house, or bought with thy money; and My covenant hath become in your flesh a covenant age-during;

14 Men de uomskaarne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres paa Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!«

and an uncircumcised one, a male, the flesh of whose foreskin is not circumcised, even that person hath been cut off from his people; My covenant he hath broken.'

15 Endvidere sagde Gud til Abraham: »Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara;

And God saith unto Abraham, 'Sarai thy wife — thou dost not call her name Sarai, for Sarah [is] her name;

16 jeg vil velsigne hende og give dig en Søn ogsaa ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!«

and I have blessed her, and have also given to thee a son from her; and I have blessed her, and she hath become nations — kings of peoples are from her.'

17 Da faldt Abraham paa sit Ansigt og lo, idet han tænkte: »Kan en hundredaarig faa Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve Aar føde en Søn?«

And Abraham falleth upon his face, and laugheth, and saith in his heart, 'To the son of an hundred years is one born? or doth Sarah — daughter of ninety years — bear?'

18 Abraham sagde derfor til Gud: »Maatte dog Ismael leve for dit Aasyn!«

And Abraham saith unto God, 'O that Ishmael may live before Thee;'

19 Men Gud sagde: »Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!

and God saith, 'Sarah thy wife is certainly bearing a son to thee, and thou hast called his name Isaac, and I have established My covenant with him, for a covenant age-during, to his seed after him.

20 Men hvad Ismael angaar, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.

As to Ishmael, I have heard thee; lo, I have blessed him, and made him fruitful, and multiplied him, very exceedingly; twelve princes doth he beget, and I have made him become a great nation;

21 Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et Aar ved denne Tid.«

and My covenant I establish with Isaac, whom Sarah doth bear to thee at this appointed time in the next year;'

22 Saa hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.

and He finisheth speaking with him, and God goeth up from Abraham.

23 Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selv samme Dag deres Forhud, saaledes som Gud havde paalagt ham.

And Abraham taketh Ishmael his son, and all those born in his house, and all those bought with his money — every male among the men of Abraham's house — and circumciseth the flesh of their foreskin, in this self-same day, as God hath spoken with him.

24 Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud;

And Abraham [is] a son of ninety and nine years in the flesh of his foreskin being circumcised;

25 og hans Søn Ismael var tretten Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud.

and Ishmael his son [is] a son of thirteen years in the flesh of his foreskin being circumcised;

26 Selv samme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskaaret;

in this self-same day hath Abraham been circumcised, and Ishmael his son;

27 og alle Mænd i hans Hus, baade de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskaaret tillige med ham.

and all the men of his house — born in the house, and bought with money from the son of a stranger — have been circumcised with him.