1 Mosebog 17

1 Da Abram var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, aabenbarede HERREN sig for ham og sagde til ham: »Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Aasyn og vær ustraffelig,

Forsothe aftir that Abram bigan to be of nynti yeer and nyne, the Lord apperide to hym, and seide to him, Y am Almyyti God; go thou bifore me, and be thou perfit;

2 saa vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!«

and Y schal sette my couenaunt of pees bitwixe me and thee; and Y schal multiplie thee ful greetli.

3 Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud sagde til ham:

And Abram felde doun lowe on his face.

4 »Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk;

And God seide to hym, Y am, and my couenaunt of pees is with thee, and thou schalt be the fadir of many folkis;

5 derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk.

and thi name schal no more be clepid Abram, but thou schalt be clepid Abraham, for Y haue maad thee fadir of many folkis;

6 Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig.

and Y schal make thee to wexe ful greetli, and Y schal sette thee in folkis, and kyngis schulen go out of thee;

7 Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;

and Y schal make my couenaunt bitwixe me and thee, and bitwixe thi seed after thee, in her generaciouns, bi euerlastynge bond of pees, that Y be thi God, and of thi seed after thee;

8 og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!«

and Y schal yyue to thee and to thi seed after thee the lond of thi pilgrymage, al the lond of Chanaan, in to euerlastynge possessioun, and Y schal be the God of hem.

9 Derpaa sagde Gud til Abraham: »Men du paa din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;

God seide eft to Abraham, And therfor thou schalt kepe my couenaunt, and thi seed after thee, in her generaciouns.

10 og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.

This is my couenaunt, which ye schulen kepe bitwixe me and you, and thi seed after thee; ech male kynde of you schal be circumcidid,

11 I skal omskæres paa eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;

and ye schulen circumside the fleisch of youre mannes yeerd, that it be in to a signe of boond of pees bytwixe me and you.

12 otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, baade de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;

A yong child of eiyte daies schal be circumsidid in you, al male kynde in youre generaciouns, as wel a borun seruaunt as a seruaunt bouyt schal be circumsidid, and who euere is of youre kynrede he schal be circumsidid;

13 omskæres skal baade dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt paa eders Legeme skal være en evig Pagt!

and my couenaunt schal be in youre fleisch in to euerlastynge boond of pees.

14 Men de uomskaarne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres paa Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!«

A man whos fleisch of his yerde schal not be circumsidid, thilke man schal be doon a wei fro his puple; for he made voide my couenaunt.

15 Endvidere sagde Gud til Abraham: »Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara;

Also God seide to Abraham, Thou schalt not clepe Saray, thi wijf, Sarai, but Sara;

16 jeg vil velsigne hende og give dig en Søn ogsaa ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!«

and Y schal blesse hir, and of hir I schal yyue to thee a sone, whom I schal blesse, and he schal be in to naciouns, and kyngis of puplis schulen be borun of hym.

17 Da faldt Abraham paa sit Ansigt og lo, idet han tænkte: »Kan en hundredaarig faa Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve Aar føde en Søn?«

Abraham felde doun on his face, and leiyede in his hert, and seide, Gessist thou, whethir a sone schal be borun to a man of an hundrid yeer, and Sara of nynti yeer schal bere child?

18 Abraham sagde derfor til Gud: »Maatte dog Ismael leve for dit Aasyn!«

And he seide to the Lord, Y wolde that Ismael lyue bifore thee.

19 Men Gud sagde: »Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!

And the Lord seide to Abraham, Sara, thi wijf, schal bere a sone to thee, and thou schalt clepe his name Ysaac, and Y schal make my couenaunt to hym in to euerlastynge boond of pees, and to his seed aftir hym;

20 Men hvad Ismael angaar, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.

also on Ysmael Y haue herd thee, lo! Y schal blesse him, and Y schal encreesse, and Y schal multiplie him greetli; he schal gendre twelue dukis, and Y schal make hym in to a greet folk.

21 Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et Aar ved denne Tid.«

Forsothe Y schal make my couenaunt to Ysaac, whom Sare schal childe to thee in this tyme in the tother yeer.

22 Saa hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.

And whanne the word of the spekere with hym was endid, God stiede fro Abraham.

23 Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selv samme Dag deres Forhud, saaledes som Gud havde paalagt ham.

Forsothe Abraham took Ismael, his sone, and alle the borun seruauntis of his hous, and alle which he hadde bouyte, alle the malis of alle men of his hous, and circumsidide the fleisch of her yerde, anoon in that dai, as the Lord comaundide him.

24 Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud;

Abraham was of nynti yeer and nyne whanne he circumsidide the fleisch of his yeerd,

25 og hans Søn Ismael var tretten Aar, da han blev omskaaret paa sin Forhud.

and Ismael, his sone, hadde fillid threttene yeer in the tyme of his circumsicioun.

26 Selv samme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskaaret;

Abraham was circumsidid in the same day, and Ismael his sone,

27 og alle Mænd i hans Hus, baade de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskaaret tillige med ham.

and alle men of his hows, as wel borun seruauntis as bouyt and aliens, weren circumcidid togidre.