1 Mosebog 15

1 Nogen Tid efter kom HERRENS Ord til Abram i et Syn saaledes: »Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Løn skal blive saare stor!«

Henka'a Ra Anumzamo'a ava'na gnazampi amanage huno Abramuna asami'ne, Abramuga korera osu. Nagra hankoka'agna hu'na mani'noe. Ana nehu'na rama'a knare'nare zantamina kamigahue.

2 Men Abram svarede: »Herre, HERRE, hvad kan du give mig, naar jeg dog gaar barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus.«

Hianagi Abramu'a anage hu'ne, Ra Anumzamoka hakare'za nami'nanke'na, mofavre onte'noanki, iza anazana erigahie? Frisugeno'a Damaskasi kumati eri'za ne'nimo Eliesa erigahie.

3 Og Abram sagde: »Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustræl kommer til at arve mig!«

Hanki mofavre onami'nanankino, noni'afima kasente'nea eri'za vahe'nimo ana afufenoni'a erigahie.

4 Og se, HERRENS Ord kom til ham saaledes: »Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgaar af dit Liv, han skal arve dig.«

Hu'neanagi Ra Anumzamo'a kenona'a huno, A'o! Rumo'a afufenonka'a e'origosie. Kagrama kasentesana mofavremo afufenonka'a erigahie.

5 Derpaa førte han ham ud i det fri og sagde: »Se op mod Himmelen og prøv, om du kan tælle Stjernerne!« Og han sagde til ham: »Saaledes skal dit Afkom blive!«

Huno nehuno Abramuna avre atiramino megi'a vuno anage huno asmi'ne, monafi hanafitamina hampriga hunampi kesga hunka ko? Higeno kesga huno kegeno, Anumzamo'a huno, ana avamente kagripintira kagehe'za fore huhakare hu'za manigahaze.

6 Da troede Abram HERREN, og han regnede ham det til Retfærdighed.

Ra Anumzamo'a anage huno asmigeno, Abramu'a ana kea nentahino, amentinti nehigeno Anumzamo'a fatgo nere huno Abramunkura hu'ne.

7 Derpaa sagde han til ham: »Jeg er HERREN, som førte dig bort fra Ur-Kasdim for at give dig dette Land i Eje!«

Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno Abramuna asami'ne, Ur kumateti, Kaldia vahepinti Nagra Ra Anumzamo'na kavre'na e'nomo'na, ama mopa negamue.

8 Men han svarede: »Herre, HERRE, hvorpaa kan jeg kende, at jeg skal faa det i Eje?«

Higeno Abramu'a huno, Marerisa Anumzamoka ama mopa kamigahue nehanana, inankna kazigati ama mopa erigahue hu'na ke'na antahi'na hunaku hugenka nehane?

9 Da sagde han til ham: »Tag mig en treaars Kvie, en treaars Ged og en treaars Væder, en Turteldue og en Smaafugl!«

Higeno Ra Anumzamo'a amanage huno asami'ne, Tagufa kafu hu'nesia bulimakao a' anenta afu'ene, tagufa kafu hu'nesia a' anenta memene, tagufa kafu hu'nesia ve lama afu'ene, tare maho namararene, zamavarenka Nagrite eno.

10 Saa tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.

Higeno Abramu'a kema hia kante anteno ana zagaramina aheno rutne tare hugagufeno kanti kama nenteno, namararena taga osu aga' ante'ne.

11 Da slog der Rovfugle ned paa de døde Kroppe, men Abram skræmmede dem bort.

Ana zana tumpa namamo'za kete'za nenaku neageno Abramu'a keteno harige'za vu'naze.

12 Da Solen saa var ved at gaa ned, faldt der Dvale over Abram, og se, Rædsel faldt over ham, et stort Mørke.

Hagi zage ufregeno avukoko higeno Abramu'a mase himare'neno, avanama keana, tusi'a hanimo agrira refitente'negeno negeno koro hu'ne.

13 Og han sagde til Abram: »Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 Aar.

Ra Anumzamo'a amanage huno Abramuna asami'ne, Nagra amama negasamua kea antahise huo. Kagehe'za ru vahe mopafi umani'nesage'za zamazeri haviza nehanage'za, kazokzo eri'zana 400'a zagegafufi erigahaze.

14 Dog vil jeg ogsaa dømme det Folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget Gods.

Hianagi Nagra ana eri'za eri'zmantesaza kumate vahera keaga huzamantegahue. Ana amefiga'a zamagrama atirami'za esu'za, rama'a feno eri'za egahaze.

15 Men du skal fare til dine Fædre i Fred og blive jordet i en god Alderdom.

Hanki kagra Abramuga zaza kna so'e hunka manitenka, ozafa renka krimpa frune frisanke'za asegantesagenka kafahezane umanigahane.

16 I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden.«

Hanki kagehe'za 4'a zupa vahera forehu anante anante hute'za, ete ama moparera egahaze. Ana knazupa Amori vahe'mo'zama hu'naza kumikura zamazeri haviza hugahue. Hianagi Amori vahe'ma zamazeri haviza hanua kna zahufa ome'ne.

17 Da Solen var gaaet ned og Mørket faldet paa, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskaarne Kroppe.

Hagi zage ufreno hani higeno Abramu'ma keana, nezama kre kavofina tevegumo'a tusiza nehifinti, tevemo'a akrukru huno nerea tevemo afu'ma rutanenteno refko hunte'nea amunompi nevigeno ke'ne.

18 Paa den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: »Dit Afkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod, Eufratfloden,

Ana zupage'za Ra Anumzamo'a Abramu'ene hagerfine manisa'a kea huvempa huno amanage hu'ne, ama mopa kagehe'i zamigahue. Isipi tima me'nereti agafa huteno vuvava huno, Jufretisi rantima me'nere vanige'na, ana maka mopa zamigahue.

19 det er Keniterne, Kenizziterne, Kadmoniterne,

Ana mopare mani'naza vahe'mokizmi zamagi'a, Kenasi vahe'ene, Kin vahe'ene, Kadmo vahe'ene,

20 Hetiterne, Perizziterne, Refaiterne,

Hiti vahe'ene, Peresi vahe'ene, Refaemi vahe'ene,

21 Amoriterne, Kana'anæerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne.«

Amori vahe'ene, Kenani vahe'ene, Gilgasi vahe'ene, Jebusi vahe'mokizmi mopa erisanti haregahaze.