1 Mosebog 12
1 HERREN sagde til Abram: »Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;
BOEIPA loh Abram taengah, “Nang te na khohmuen taeng lamloh, na pacaboeina taeng lamloh, na pa im lamloh cet laeh. Te khohmuen te nang kan tueng bitni.
2 saa vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort, og vær en Velsignelse!
Tedae nangte pilnu la kan saii vetih nang yoethen kan paek ni. Na ming ka rhoeng sak vetih yoethennah om ni.
3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!«
Te phoeiah nang yoe aka then sak rhoek te a yoe ka then sak vetih nang aka kosinahte khaw thae ka phoei ni. Nang kong ah diklai huiko boeiha yoethen uh ni,” a ti nah.
4 Og Abram gik, som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var fem og halvfjerdsindstyve Aar, da han drog fra Karan;
Te dongah BOEIPA loh anih taengaha thui bangla Abrama caeh hatah Lot khaw anih taengah cet van. Tedae Abram Haran lamkah a caeh vaengah kum sawmrhih neh kum nga lo ca coeng.
5 og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al den Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig paa Vej til Kana'ans Land og naaede derhen.
Abram loha yuu Sarai te khaw, a maya capa Lot te khaw, khuehtawna dang uh boeih te khaw, Haran aha dang hinglu te khawa khuen. Te phoeiah Kanaan khohmuen la caeh ham hlah uh tih Kanaan khohmuen tea paan uh.
6 Derpaa drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.
Te dongah Abram te khohmuen kah Shekhem hmuen Moreh thingnu due a pha. Tedae te vaengah Kanaan te khohmuen ah ana om uh coeng.
7 Men HERREN aabenbarede sig for Abram og sagde til ham: »Dit Afkom giver jeg dette Land!« Da byggede han der et Alter for HERREN, som havde aabenbaret sig for ham.
Tedae Abram taengah BOEIPAa phoe pah tih, “Hekah khohmuen he na tiingan taengah ka paek ni,” a ti nah. Te dongah amah taengah aka phoe BOEIPA ham hmueihtuk pahoia suem pah.
8 Derpaa brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og han byggede HERREN et Alter der og paakaldte HERRENS Navn.
Te phoeiah te lamkah khothoeng tlang Bethel la puen uh tih tuitunli benkah Bethel neh Ai khothoeng laklo ah amah kah dapa tuk. Te phoeiah BOEIPA ham hmueihtuka suemtih BOEIPA ming tea phoei.
9 Derpaa drog Abram fra Plads til Plads og naaede Sydlandet.
Te phoeiah Abram te aka puen uh ham cet tih Negev la puen uh.
10 Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed.
Tedae khohmuen ah khokhaa om dongah Abramte Egypt la cet. Te la a bakuep akhaw khohmuen ah khokha tea nah dongah ni.
11 Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: »Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;
Tedae Egypt la kun ham a yoei vaengah a yuu Sarai taengah, “Na mueimae sakthen nu tila ka ming coeng ne.
12 naar nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slaar de mig ihjel og lader dig leve;
Te dongah Egypt rhoek loh nang te m'hmuh uh vaengah, 'Anih yuu ni he,’ a ti uh ni. Te vaengah kai n'ngawn uh vetih nang te n'hing sak uh ni he.
13 sig derfor, at du er min Søster, for at det maa gaa mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!«
Namahte kai ngannu la thui mai. Te daengah ni nang kong neh kai ham khaw thuem vetih nang kong ah ka hinglu khawa hing eh?,” a ti nah.
14 Da han saa drog ind i Ægypten, saa Ægypterne, at hun var en saare smuk Kvinde;
Abram Egypt la kun tih Egyptloh a hmuh uh vaengah a yuu te a sakthen tangkik.
15 og Faraos Stormænd, der saa hende, priste hende for Farao, og saa blev Kvinden ført til Faraos Hus.
Pharaoh kah mangpa rhoek loh anih tea hmuh uh vaengah Pharaoh ham anih tea thangthen uh. Te dongah huta te Pharaoh imlaa khuen uh.
16 Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Smaakvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler.
Anih rhang neh Abram ham khaw then tih tu khaw saelhung khaw, laak khaw, salpa khaw, salnu khaw, laak tal khaw, kalauk khaw Abram taengla boeih kun.
17 Men HERREN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.
Tedae Abram yuu Sarai kah dumlai kongah Pharaoh neh anih imkhui te BOEIPAloh a nah la lucik neha vuek.
18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: »Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?
Te dongah Pharaoh loh Abram te a khue tih, “Hekah he ba ham lae kai taengahna saii. Balae tih anih he namah yuu tila kai taengahna puen pawh?
19 Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, saa at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gaa bort!«
Balae tih, anih he ka ngannuna ti. Te dongah ni anih he ka yuu la kamah taengah ka loh. Tedae na yuu he lo lamtah cet laeh,” a ti nah.
20 Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deres Ejendom paa Vej;
Te dongah anih ham Pharaohloh a hlangrhoek tea uen tih, Abram khaw, a yuu khaw, a taengkah aka om boeih te khaw a tueih uh.
